Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udenværker - Uder - Udfaldsprøve - Udfiskning - Udfiskningskasse - Udflaad - Udflyttergaard - udfoldelige Flader - Udfoldning - Udfordring - Udforing - Udfrier - udfure - Udfyldningsvalg - Udførsel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Infanteriforsvar og derfor ret bred, sidstnævnte
ret smal og alene indrettet til Infanteriforsvar;
naar disse Anlæg forenedes til et Værk af
længere Udstrækning, opstod 5) Enveloppen
(f. Eks. »Smedelinien« ved Kastellet i Kbhvn).
Endelig havde man 6) Horn- og
Kronværker, som anlagdes for at inddrage et tæt
foranliggende vigtigt Punkt i Fæstningens
Omraade.
(A. G. N.). Sch. P.
Uder [’u’-] (Udiner) Folkestamme i
Kaukasus, hørende til den østlige Gren af den
nordkaukasiske Sproggruppe. Deres nærmeste
Slægtninge er Kyrinerne. U. er i vore Dage kun en
ringe Rest af et tidligere betydeligt Folk, der
allerede nævnes af Oldtidsforfattere som
Ptolemaios og Plinius. Af Religion er de
Muhammedanere.
K. B-S.
Udfaldsprøve. Hvis en Vare er solgt,
forinden den er produceret, f. Eks. Korn af
kommende Høst, er det i Handelsverdenen
almindeligt, at Sælgeren forinden Leveringen af selve
Partiet sender en Prøve af dette til Køberen,
for at denne kan konstatere, hvorledes Partiet
er »faldet ud«. En saadan Prøve betegnes som
en U., og samme Betegnelse eller »Partiprøve«
benyttes i det hele taget om Prøver af et
Vareparti, der sendes til Køberen efter Købets
Afslutning. I de nordiske Købelove (dansk Lov
6. Apr. 1906) gives der om U. den Regel, at
naar Køberen i Handelskøb efter Aftale med
Sælgeren faar tilsendt en saadan, skal han
undersøge den, saaledes som ordentlig
Forretningsbrug kræver. Om Mangler, som han
herved opdager eller burde opdage, skal han straks
give Sælgeren Meddelelse, idet han ellers mister
Retten til at gøre Mangelen gældende som
Grundlag for at hæve Købet eller kræve Afslag i
Prisen, Omlevering eller Skadeserstatning. Dog
mister han ikke Retten til at paaberaabe sig
Mangelen, hvis Sælgeren har handlet svigagtigt
eller ved grov Uagtsomhed paaført Køberen
betydelig Skade.
A. D. B.
Udfiskning, se Dambrug S. 465.
Udfiskningskasse, se Dambrug S. 465.
Udflaad, se Flaad.
Udflyttergaard kaldes en Gaard, hvis
Bygninger ved Udskiftningen er blevne flyttede fra
den oprindelige Plads i Landsbyen og opførte
paa en fjernere eller nærmere ved denne
liggende Lod. For at Udskiftningen kunde foregaa
paa en bekvem og hensigtssvarende Maade, var
en saadan Udflytning jævnlig nødvendig, og
der kunde til Sagens Fremme tilstaas
vedkommende Bonde en Bygningshjælp af Kongens
Kasse paa 50—100 Rdl., jfr. Frd. 23. Apr. 1781
§ 21.
H. Gr.
udfoldelige Flader (mat.) beskrives af en
bevægelig ret Linie, Frembringeren, der
enten stadig er Tangent til en Kurve eller gaar
gennem et fast Punkt eller er parallel med en
fast ret Linie; i de to sidste Tilfælde faas
henholdsvis Kegle- og Cylinderfladerne. Navnet
skriver sig fra, at disse Flader kan udfoldes
ɔ: bredes ud paa en Plan, uden at nogen paa
Fladen tegnet Bue forandrer sin Længde; de
krumme Overflader af en ret cirkulær Cylinder
eller en ret cirkulær Kegle vil saaledes udfoldes
som henholdsvis et Rektangel og et
Cirkeludsnit. Tangerer Frembringeren stadig en Kurve,
kaldes denne Fladens Spidskant eller
Rebroussementskant; et vilkaarligt plant
Snit i Fladen har nemlig en Spids i hvert
Skæringspunkt med Kurven. Ved den udfoldelige
Skrueflade er Spidskanten en Skruelinie, som i
Udfoldningen falder langs en Cirkel, til hvilken
Frembringerne bliver Tangenter. En u. F. har
samme Tangentplan i alle Punkter paa samme
Frembringer; Tangentplanen er Oskulationsplan
til Spidskanten i dennes Berøringspunkt med
Frembringer en. Skæringslinien mellem to
Tangentplaner, der bevæges saaledes, at de
Punkter, hvori de er Oskulationsplaner til
Spidskanten, falder sammen i A, har til
Grænsestilling den Frembringer, som er Tangent til
Spidskanten i A; Fladen er altsaa Indhyllingsflade
for en Plan, hvis Bevægelse kan bestemmes ved,
at den stadig rører to Ledekurver eller
Ledeflader.
Chr. C.
Udfoldning (mat.), se udfoldelige Flader.
Udfordring, se Duel.
Udforing (engelsk: to paper out the case,
iransk: rembourser) kaldes i Bogtrykfaget
Skriftkassernes Belægning i Bunden med et
Lag Papir. Bruges sjældnere nu, da
Snedkerierne udforer Kassens Bund med et Lag
Papir, Voksdug eller Linoleum.
E. S-r.
Udfrier. I Langbold er den sidste paa
Partiet i Almindelighed U. eller Indfrier. Naar han
er alene tilbage paa Hovedmaalet, har han Ret
til at faa et Slag eller to mere end de andre.
Fr. K.
udfure (Søv.) Læsejlsspirene; en Betegnelse
for at bringe disse fra deres Plads langs
Ræerne (fra Midten og ud til Nokken) et Stykke
udad, saa de danner en Fortsættelse af Ræerne
og tjener til Udspiling af Læsejlene.
C. B-h.
Udfyldningsvalg, se Suppleringsvalg.
Udførsel (Eksport). Ved et Lands U.
forstaas den Varemængde — angiven i Vægt, Maal,
eller Værdi —, som det ene Land afsætter til
det andet, og et Lands samlede U. bliver
derefter dets samlede afsatte Varemængder i den
udenlandske Omsætning. Under rolige
Prisforhold bestaar der en nøje Sammenhæng mellem
et Lands U., dets Indførsel og de øvrige Poster
i Betalingsbalancen (s. d.), saaledes at
Landets samlede Betalinger til Udlandet i
Længden maa balancere med Betalingerne fra
Udlandet. Kun forsaavidt der gives eller
modtages Laan fra Udlandet, kan der opstaa en
Forskel mellem de to Summer. Følgen heraf er,
at Indskrænkninger i Indførselen i det lange
Løb vil have en Tendens til ogsaa at medføre
Indskrænkninger i U. og omvendt vil en
Udvidelse af U. i det lange Løb have en Tendens
til ogsaa at skabe en forøget Indførsel. U. kan
godt tænkes, selv om det udførende Land er det
indførende underlegent i Produktion af enhver
Art, naar blot Underlegenheden er forskellig,
idet Landet da kan staa sig ved gennem
Udenrigshandelen at tilbytte sig de Varer, hvor
Underlegenheden er størst, for saadanne, der vel
ogsaa frembringes med større Omkostninger,
men hvor disse dog er relativt mindre end ved
de førstnævnte. — Det er af stor økonomisk
Betydning at kende saavel U.’s Omfang som Værdi;
Oplysninger herom indeholdes i Landenes
Handelsstatistik. I Danmark meddeles Oplysninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
