Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udskiftning - Udskilninger - Udskrabning - Udskrift - Udskrivning - Udskrivningsaar - Udskrivningschef - Udskrivningsvæsenet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
lønnet af Staten. Siden 1898 uddannes
Funktionærerne ved Norges Landbrugshøjskoles
Udskiftningsafdeling; Hovedfag: U., Landmaaling
og Retslære. Offentlig U. udføres af en
Udskiftningsret, bestaaende af en Formand og 2
Skønsmænd (Underudskiftning); i Tilfælde af Anke
besættes Retten i 2. Instans oftest med en
anden Formand og 4 Skønsmænd
(Overudskiftning). Naar U. gælder meget store Arealer, og
Retsforholdene er særlig indviklede, kan den
ske ved en særskilt, i sin Helhed af Kongen
beskikket Udskiftningsret paa 3—5 Medlemmer
med en Jurist som Formand
(Storskiftekommission). Genstand for U. er Jordfællesskab,
nemlig Sameje og Tejgblanding; Ret til at forlange
U. har alene Ejere, ikke Jordlejere.
Brugsrettigheder kan afløses eller ordnes efter Begæring
af Grundens Ejer eller under visse Betingelser
ogsaa af den brugsberettigede. Forøvrigt er
Udskiftningsretternes Kompetence, der tidligere
var indskrænket til Afgørelsen af de faktiske
Spørgsmaal og Afgivelse af de fornødne Skøn,
ved Loven af 1882 udvidet til Afgørelse i 1.
Instans af en Række Forretningerne
vedkommende Retsspørgsmaal, dog her med Appel til
Herredsretten. Loven giver Adgang til mindelig U.,
U. ved Lodejernes egen eller privat Hjælp; men
siden det offentlige Udskiftningsvæsen traadte i
Virksomhed, er denne Adgang meget lidt
benyttet. I Tidsrummet 1859—1927 har Statens
Udgifter til U. med Husflytning o. s. v. udgjort
i alt c. 23 Mill. Kr.
K. Ø.
Udskilninger (bot.). Af luftformede Stoffer
udskilles under Kulsyreassimilationen Ilt og
under Aandedrættet Kulsyre. Vand udskilles i
Dampform under Transpiration og i
Draabeform under Blødning og Guttation.
Lejlighedsvis udskilles ogsaa faste Stoffer, f. Eks.
Enzymer hos insektædende Planter, Sukker i
Kirtlerne hos mange Blomster, endvidere
forskellige Sekreter, f. Eks. Harpiks.
B. J.
Udskrabning af Livmoderen er den
Operation, hvorved man med et ringformet skærende
Instrument (Curette) eller med en skarp Ske
fjerner Livmoderens Slimhinde. Operationen
kan ofte først ske, efter at der er skaffet Plads
ved Udvidning af Livmoderens Hule ved dertil
egnede Instrumenter. Slimhinden gendannes fra
Bunden af Kirtlerne, der ikke fjernes ved
Skrabningen. Operationen har sit særlige
Omraade navnlig ved Blødninger, men den
anvendes ofte noget planløst. Gennem U. og
Mikroskopi af den fjernede Slimhinde er det ofte
muligt at paavise begyndende Kræftdannelse.
Naar Mistanke herom opstaar, bør U. altid
foretages.
J. P. H.
Udskrift. Naar Optegnelser angaaende
retlige Forhold eller Begivenheder i Bevisøjemed
er indført i Protokoller eller lignende
omfangsrige Bøger, vil det, da Protokollen normalt ikke
kan bringes til Stede overalt, hvor Beviset skal
benyttes, være nødvendigt at tage en U. af
Protokollens Indhold. U., der er udfærdiget af
dertil kompetente Embedsmænd, har offentlig
Troværdighed, ɔ: anses for overensstemmende med
Protokollens Udsagn. U. har saaledes en vigtig
Funktion som Bevismiddel ikke blot i
Retsplejen, men ogsaa i det borgerlige Liv, som i
vidtstrakt Grad har Brug for deslige
Attestationer (f. Eks. Daabsattester og andre
Navnebeviser, Ægteskabs- og Dødsattester o. s. v.).
K. Hch.
Udskrivning er i Norge og Danmark, men
»Indskrivning« i Sverige Navnet for den Form,
under hvilken den almindelige Værnepligt
træder i Virksomhed (se Konskription og
Værnepligt).
(C. V. N.). O. F.
Udskrivningsaar er det Aar, i hvilket de
paa Sessionen behandlede Værnepligtige skal
give Møde ved Hæren, som Regel Aaret efter
Sessionsbehandlingen. Gives der en
Værnepligtig Udsættelse med Mødet ved Hæren, forandres
samtidig hans Udskrivningsaar.
O. F.
Udskrivningschef [-’sjæ’f], Chefen for en
Udskrivningskreds (se
Udskrivningsvæsenet).
O. F.
Udskrivningsvæsenet er
Samlingsbetegnelsen for den Virksomhed, som sættes i
Bevægelse for at iværksætte Udskrivningen, og betegner
desuden de hertil af Staten benyttede højere og
lavere Tjenestemænd.
I Henhold til Værnepligtsloven af 8. Juni 1912
med Tilføjelse af 28. Juni 1920 er Danmark
delt i 7 for Hær og Flaade fælles
Udskrivningskredse, der i Hovedsagen er fordelt
saaledes, at 1. og 2. Udskrivningskreds omfatter
Sjælland og omliggende Øer, 3. Fyn og
omliggende Øer, 4., 5. og 7. Jylland og 6. Bornholm.
I hver Udskrivningskreds ansættes en
Udskrivningschef, der udnævnes af
Kongen. Paa Bornholm er Kommandanten
Udskrivningschef. — Udskrivningskredsene deles i
Lægdsforstanderier, som hvert bestaar
af et Herred paa Landet eller en Købstad, og
som bestyres af de vedkommende Politimestre
som Lægdsforstandere; dog er i
København og paa Bornholm Udskrivningschefen
tillige Lægdsforstander. Lægdsforstanderierne
deles atter uden for Hovedstaden i Lægder,
som oftest omfattende et Sogn, for hvert af
hvilke Udskrivningschefen og
Lægdsforstanderen beskikker en Lægdsmand, i Reglen
Sognefogden, der saaledes er den nærmeste
stedlige Myndighed for Borgerne i
Udskrivningsanliggender. I København er
Udskrivningschefen imidlertid ikke blot, som anført,
Lægdsforstander, men tillige paa en vis Maade
Lægdsmand. — Til de Søfarendes Ud- og Afmønstring
er desuden i København ansat en
Mønstringsbestyrer, medens dette Hverv i Rønne,
Svendborg, Aarhus, Aalborg og Sønderborg paahviler
vedkommende Udskrivningschef, i de øvrige
Købstæder de Embedsmænd, som har at
varetage Toldklareringen.
Alle unge Mænd skal optages i Rullen med
opnaaet 17 Aars Lægdsrullealder og skal
derfor i Løbet af November og December i det Aar,
de fylder det 17. Leveaar, melde sig hos
Lægdsforstanderen eller Lægdsmanden paa det Sted,
hvor de er bosat.
I Norge (Lov om Værnepligt af 19. Juli
1910, Udskrivningsreglement af 3. Novbr 1910)
staar en Generalkrigskommissær i Spidsen for
U., der er fælles for Hær og Flaade. Under
ham staar 10 Krigskommissærer
(afgaaede Officerer), idet Landet er inddelt i 10
Krigskommissariater.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
