Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 178 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Udvandringsagent - Udvarhely - Udvarmning - Udvaskning - udveksle - Udveksling - Udvidelse ved Opvarmning

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Bekendtgørelse Nr. 145 af 9. Septbr 1903. Ifølge
de nævnte Love meddeles Tilladelse til at være
U. kun til uberygtede myndige Personer, som
er bosat her i Landet og — medmindre
Justitsministeriet gør Undtagelse herfra — har haft
fast Ophold her i de sidste 5 Aar. Tilladelsen
meddeles, for saa vidt der er Tale om direkte
Befordring af Udvandrere fra danske Havne, af
Justitsministeriet, medens derimod
Politimesteren paa vedkommendes Bopæl er beføjet til at
udfærdige Tilladelse, for saa vidt angaar
Befordring af Udvandrere over fremmede Havne.
I begge Tilfælde kan saadan Sikkerhedsstillelse
kræves, som skønnes nødvendig til
Udvandrerens Betryggelse. Personer, der ønskes
godkendt som Fuldmægtige for U., skal opfylde de
samme Betingelser som U.; Godkendelsen
meddeles af vedkommende Politimester.
H. J.

Udvarhely [’udvårhæj], se Odorhei.

Udvarmning, samme Proces som
Udglødning, naar Temperaturen er under Glødhede.
E. Su.

Udvaskning, den Fremgangsmaade ved
hvilken man befrier et fast Stof for de sidste Rester
af en dermed blandet Vædske, af hvilken
største Delen er fjernet ved Filtrering eller
Slemning. Til U. anvendes en Vædske, der kan
blande sig med den, som skal fjernes, og holde de
i denne muligt opløste Stoffer i Opløsning,
samtidig med at den saa vidt muligt er uden
Indvirkning paa det faste Stof. Man anvender
saaledes en U. (Dækning) for at fjerne
Siruppen fra Sukkerkrystaller, idet man som
Vaskevædske bruger en ren Sukkeropløsning eller en
ringe Mængde Vand, men Vaskevædsken maa i
øvrigt i hvert enkelt Tilfælde vælges med de
foreliggende Forhold for Øje. Smlg. ogsaa:
filtrere.
K. M.

udveksle, forandre en Maskines Gang, saa
at den gaar enten hurtigere eller langsommere.
For Drejerbænkens Ledeskrue sker dette ved
passende Valg af Vekselhjul, hvoraf hver
Bænk har et Sæt, enten et løst Sæt eller et Sæt
indbygget i en Kasse (Nortonkasse); for samme
Maskines Spindel sker dette ved det under
Drejemaskine, Fig. 2, viste Hjulværk
(Udvekslingen), der er i Forbindelse med en
Trappeskive. Ved et Sæt Trappeskiver alene kan
man ogsaa u. I videre Forstand kan Udrykning,
Indrykning og Omstyring — alle tre forklarede
under Udrykker — opfattes som
Udvekslinger.
(F. W.). D. H. B.

Udveksling, to sammenarbejdende Tandhjul
eller det at udveksle. Den i Drejerbænkens
Spindeldæk liggende Tandhjulsoverføring med
Trappeskive og Spindel.
(F. W.). D. H. B.

Udvidelse ved Opvarmning. De
allerfleste Legemer bliver større, naar de opvarmes
under konstant ydre Tryk. Ved U. af et fast
Legeme beholder Legemet sin Form under
Forudsætning af, at Temperaturen holdes ens
overalt, og at Legemet ikke alene er homogent (ens
i alle Punkter), men ogsaa isotropt (ens i alle
Retninger, se isotropt). En Glasflaske f.
Eks. vil ved Opvarmning udvide sig saaledes, at
dens ydre og indre Maal forstørres i samme
Forhold; Flaskens Hulrum vil derfor vokse
netop lige saa meget som en Glasklump af samme
Form og Størrelse. En Krystal, som ikke hører
til det regulære System, vil derimod som Regel
udvide sig ulige meget i forskellige Retninger
og derfor ved Opvarmning forandre sin Form.
For faste Legemer angives U.’s Størrelse
gerne ved Forandringen i Længde. Man
tildanner Legemet som en Stang og maaler dennes
Længde nøjagtig ved en Række Temperaturer.
Denne Længdemaaling kan ske paa forskellig
Maade alt efter den Nøjagtighed, der ønskes;
størst Nøjagtighed opnaas ved Anvendelse af
Fizeau’s Dilatometer, hvor Længdeforandringen
maales ved Hjælp af Lysets Interferens. Et
Stofs lineære
Udvidelseskoefficient a ved en vis Temperatur t° C. defineres
ved l_t = l_o (1 + αt), hvor l_o og l_t er Længden
af en Stang af vedkommende Stof ved 0° og ved
t°. Er altsaa l_o og l_t samt t maalt, kan α
beregnes for enhver Temperatur. I Almindelighed
er α ikke den samme ved alle Temperaturer
(den vokser med Temperaturen); man sætter da
α = a + bt og altsaa _lt = l_o (1 + at + bt²) og
bestemmer da Konstanterne a og b af Forsøgene.
Rumudvidelseskoefficienten β
defineres ved v_t = v_o (1 + βt, hvor v_o og v_t
betyder Legemets Rumfang henholdsvis ved 0° og
ved t° C. For faste Legemer er β = 3 α.
I Tabellen er anført den lineære
Udvidelseskoefficient for en Del faste Stoffer ved 18° C. Til
Tabellen er dog at bemærke, at Koefficienten
kan variere stærkt med Stoffets mekaniske
Behandling, saaledes at f. Eks. tynde Traade
forholder sig ganske anderledes end de tykkere
Traade, hvoraf de er trukket; ogsaa ganske
smaa Urenheder har stor Indflydelse paa
Koefficienten.

Den lineære Udvidelseskoefficient er for:

Aluminium	0,000022
Glas	0,000004-0,000009
Guld	0,000014
Jern	0,000011
Kobber	0,000016
Messing	0,000019
Nikkel	0,000013
Platin	0,000009
Sølv	0,000019
Zink	0,000029

Af Tabellen ses bl. a., at Platin har samme
Udvidelseskoefficient som Glas; derfor har
Platin fundet stor Anvendelse ved Indsmeltning af
Elektroder o. l. i Glasrør, som f. Eks.
Glødelamper, Geisslerrør, Elektronrør m. m. Denne
Anvendelse har imidlertid tabt sig meget, efter
at man har opdaget, at en Legering af Nikkel
og Staal i passende Blandingsforhold ogsaa
harsamme Udvidelseskoefficient som Glas (se
Invar).

Ved Vædsker har kun
Rumudvidelseskoefficienten β Interesse. Den bestemmes ved
almindelige Vægtfyldebestemmelser, idet f_t = f_o / 1 + βt ,
hvor f_t og f_o er Vædskens Vægtfylde ved t° og
ved 0° C. Den kan ogsaa bestemmes ved et
Dilatometer, d. v. s. en Glasbeholder med en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>