Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ueland, Ole Gabriel Gabrielssen - Uelle - Ueltzen, Hermann Wilhelm Franz - uendelig - uendelig Dom - Uer - Uessan - Uexküll-Güllenband, Ida, f. Aalberg - Ufa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
at de Ideer, hvorfor han havde kæmpet, vilde
naa frem til Sejr; han kaldte den da ogsaa selv
sit politiske Testamente. (Litt.: »Norsk
Forf.-Leks.«, VI; »Nordmænd i 19. Aarh.«, udg. ved
G. Gran [Oslo 1902-03]).
(O. A. Ø.). Edv. B.
Uelle, se Ubangi.
Ueltzen [’øltsən], Hermann
Wilhelm Franz, tysk Teolog og Digter
(1759—1808). Han har leveret Bidrag til
»Musenalmanach« og »Deutsches Museum«, deriblandt den
anonymt trykte Sang »Namen nennen Dich
nicht«, som Samtiden tillagde Jean Paul eller
Klopstock, og »Das Lied von der Ruhe«, som
Beethoven har komponeret (Opus 32, Nr. 3).
Hans samlede Digte udkom 1795 og 1796.
C. B-s.
uendelig (mat.). Hvis man i en ubegrænset
Række Størrelser a1, a2, a8 ... an ... altid kan
bestemme n saaledes, at an og alle de følgende
Led er større end et forelagt Tal, hvor stort
end dette er, siger man, at Størrelserne vokser
lim an = ∞
i det u., og skriver n = ∞, hvilket læses:
Grænsen (limit) for an, naar n vokser i det u.,
er u. Paa lignende Maade kan en ubegrænset
Række Størrelser aftage til 0, og Størrelserne
siges da at blive u. smaa. Saaledes vil Brøken
1/x, naar x aftager til 0, vokse i det u., hvad
man udtrykker ved at sætte 1/0, der ikke efter
en Brøks Definition har nogen Værdi i
Talrækken, = ∞. Naar man, for at komme til
Længden af Cirkelperiferien, søger Grænsen for
Omkredsen af en indskreven regulær Polygon, hvis
Sideantal vokser i det u., vil Polygonsiden blive
u. lille. Hvis to af hinanden afhængige
Størrelser A og B samtidigt vokser i det u., og
Forholdet A/B stadig er endeligt og forskelligt
fra 0, siges A og B at være af samme
Orden; er A af samme Orden som Bn, kalder
kalder man A u. af n’te Orden i
Sammenligning med B. I samme Betydning kan man
bestemme u. smaa Størrelsers Orden i
Sammenligning med hinanden. Behandlingen af
de u. smaa Størrelser læres i Differential- og
Integralregningen. Aftager i Ligningen a0xn +
a1x n-1 + ap-1 xn-p+1 + an = 0
Koefficienterne a0, a1 . . . ap-1 til 0, vil p af
Ligningens Rødder vokse i det u. Hvis Ligningen
bestemmer Abscisserne til to Kurvers
Skæringspunkter, bruger man Udtrykket, at p
Skæringspunkter bliver u. fjerne; to parallelle Linier
siges saaledes at have et u. fjernt
Skæringspunkt. Ved to Figurer, der gaar over i
hinanden ved homografisk Transformation, vil
almindelig til to parallelle Linier i den ene Figur
i den anden svare to Linier, der har et
Skæringspunkt, og alle saadanne Skæringspunkter
vil ligge i samme Plan; da der til en Plan i den
ene Figur svarer en Plan i den anden, ledes
man herved til at betragte Parallellernes u.
fjerne Skæringspunkt som altid liggende i en
bestemt Plan, den u. fjerne. G. Cantor har
udvidet Begrebet Antal fra endelige Mængder
(Samlinger af Genstande) til u. og er derved
ledet til Opstillingen af de saakaldte
transfinite (»uberendliche«) Tal, Symboler, som
man kan sammenligne i Størrelse og regne
med.
Chr. C.
uendelig Dom kaldes efter gammel juridisk
Sprogbrug Domme, som ikke er tilstrækkelig
definitive i deres Affattelse, men som i Strid
med Lovens Regel henskyder Afgørelsen af en
Retstvist til senere følgende Beslutninger.
K. Hch.
Uer er det norske Navn for Rødfisk (Sebastes
marinus), se Panserkinder.
Uessan [wæ-], By i Marokko, liggende paa
Sebu-Dalens nordlige Skraaning, omtr. midtvejs
mellem Floden og Ksar-el-Kbir; c. 10000 Indb.
U. indtager en Særstilling som hellig By, idet
det overvejende Antal af dens Indbyggere anses
for at være Profetens Efterkommere; desuden
er den Sæde for Ledelsen af det store, religiøse
Broderskab Muley-Taib; som saadan har den
ogsaa Asylret. Dette Broderskab, der er
udbredt over hele Nordafrika, og hvis
Medlemstal angives til 3 Mill., stiftedes i 17.
Aarhundrede af Muley-Abdallah ben Brahim, hvis
Gravmoské ogsaa findes her. Broderskabets Leder,
der kaldes Sherif, udøver stor Indflydelse; han
har en selvstændig, staaende Hær, og den
marokkanske Sultan opnaar først almindelig
Anerkendelse efter at have modtaget Sheriffens
Investitur. I 19. Aarhundrede har Lederne af
dette Broderskab, i stærk Modsætning til de
andre afrikanske Ordeners kulturfjendtlige
Karakter, ladet sig paavirke af europæisk
Indflydelse og har i politisk Henseende søgt
Tilslutning til Frankrig.
J. Ø.
Uexküll-Güllenband
[’jukskju£-’gju£ən-bənt?], Ida, f. Aalberg, finsk Skuespillerinde,
f. 3. December 1858 i Janakkala Sogn, d.
18. Januar 1915 i Petrograd. U., som altid
optraadte under sit Pigenavn, begyndte 1874
sit omflakkende Kunstnerliv paa det finske
Teater i Helsingfors, men blev senere under
Marie Seebach’s Vejledning tysk
Skuespillerinde og optraadte bl. a. som Ibsen’s Nora og
Shakespeare’s Julie paa østerrig-ungarske og
russiske Scener. 1885 var hun svensk Gæst i
Fyrstinde Zilah’s Rolle paa Casino i Kbhvn,
senere spillede hun bl. a. Aase i »Per Gynt«
paa Dagmarteatret, hvor hun var fast
engageret 1886—87. I Halvfemserne tilhørte hun
Stockholms Teatre, optraadte siden igen i Tyskland
og spillede Decbr 1904 med tysk Selskab
Hovedrollerne i »Hedda Gabler«, »Rosmersholm«
og »Onkel Vanja« paa Folketeatret i Kbhvn.
U. var en meget energisk Kunstnerinde med
Kraft og Temperament, men hun sprængte ofte
Formen ved at sigte for højt og kom let ud i
Klynken og Maniererthed. Efter sin første
Ægtefælles Advokat Kivekäs’ Død ægtede hun
russisk Baron Alexander U.-G.
R. N.
Ufa [’ufa], 1) tidligere Guvernement i det
sydøstlige Rusland hørende til de saakaldte Ural
Guvernementet men nu udgørende Hoveddelen
af den efter Revolutionen oprettede
Baschkir-Sovjetrepublik under R. S. F. S. R.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
