Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ugler - Ugler (Natsommerfugle) - Uglesvaler - Uglitsch - Uglspil, Till
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sjældent i Danmark. Æggene lægges paa Jorden,
ofte paa fugtig Bund. Den er mere Dagfugl end
de fleste andre Ugler. — Høgeuglen
(Surnia ulula L.), en mindre U., der med sine
længere Vinger og Hale, mindre bløde Fjer og
ved at færdes om Dagen minder om Høgene,
er mørk paa Oversiden, hvid paa Undersiden
med mørke Tværstriber. Den er udbredt over
Østeuropa og en stor Del af Asien, medens en
nærstaaende Race findes i Amerika. I Norge
yngler den over hele Landet, er truffet nogle
Gange i Danmark, men hører her til de
sjældnere forekommende Fugle. — Perleuglen,
Tengmalms U. (Ægolius tengmalmi Gm.),
en lille U. af Størrelse som en Stær, lever i en
stor Del af Europas og Asiens Bjergegne. I
Norge yngler den hyppigt i den sydlige og
østlige Del af Landet, gaar dog helt op til
Polarkredsen. Til Danmark kommer den jævnlig om
Vinteren. Den ligner baade i Størrelse og
Fjerdragt Kirkeuglen, adskiller sig fra den ved at
have Tæerne helt fjerklædte.
Slægten Athene med kun 2 Arter, delte i
talrige Racer, er smaa U., der til Kendemærke
har de kun svagt fjerklædte Løb med næsten
nøgne Tæer. Hertil hører den i Syd- og
Mellemeuropa almindeligt ynglende Kirkeugle
(Minervas U., Sténugle) (A. noctua Scop.).
Farven er ovenpaa brun med hvide Pletter, paa
Undersiden hvid med brune Længdestriber. I
Norge findes den ikke, i Danmark er den i
Jylland meget almindelig, yngler næsten i alle
Kirker, er ogsaa almindelig paa Fyn, men
sjælden paa Sjælland. Den er ingen Skovfugl,
holder ofte til ved Bygninger, ruger i disse,
i Træhuller og i Stendiger. Den færdes mere
om Dagen end de fleste andre U. Føden
bestaar for en stor Del af Insekter. Nær
beslægtet er den mindste af alle U., Spurveuglen
(Glaucidium passerinum L.), kun lidt større
end en Spurv, hørende til en over det meste af
Kloden udbredt Slægt, tællende c. 50 Arter. I
Norge træffes den særlig i de sydøstlige Egne,
mest om Vinteren; dens Ynglen her er kun
kendt i et enkelt Tilfælde. I Danmark er den
truffet nogle Gange. — En nordamerikansk
Slægt, Huleugler (Speotyto), ruger i Jordhuler,
ofte sammen med Prærihunden.
Ofte regnede som en særlig Underfamilie af
Uglerne, sidestillede alle de andre, er
Sløruglerne (Tyto), der med en eller faa Arter,
delte i talrige Racer, er udbredt overalt paa
Jorden undtagen i de koldeste Egne.
Sløruglen (T. alba Scop.) (Afbildning, se
Farvetavle »Rovfugle« 1) er slankere, mere
langstrakt af Form end andre U., har længere, ret
spinkle Tæer. Den meget bløde Fjerdragt er
gullig, paa Undersiden uplettet, paa Oversiden
med graa og blaagraa Pletter. Ansigtet omgives
af et hjerteformet Slør, der giver Fuglen et
højst besynderligt Udseende. Sløruglen er
udbredt over det meste af Kloden. I Norge er den
truffet en enkelt Gang, i Danmark har den i de
sidste 70 Aar bredt sig over en Del af Landet;
saaledes yngler den ret almindelig i mange
Egne i Jylland, paa Lolland og nogle Steder paa
Fyn, enkelte Steder paa Sjælland. Den yngler i
Bygninger som Kirker og Lader. Føden bestaar,
som de andre U.’s, mest af Smaapattedyr,
overvejende af Spidsmus, hvorom de meget store
opgylpede Klumper aflægger Vidnesbyrd.
(Litt.: Kaup, Monogr. of the Strigidæ
(London 1859); W. P. Pycraft, A
Contribution towards our Knowledge of the Morphology
of the Owls (Trans. L. Soc. Lond. VII P. 6]. —
Om Uglernes Føde findes talrige Afhandlinger
af f. Eks. A. K. Fisher, The Hawks and
Owls of the United states in their relation to
Agriculture [Washington 1893]; for danske
Uglers Vedkommende: H. Winge, »Om nogle
Smaapattedyr i Danmark« [Vidensk. Medd.
Nat. Foren. 1882]; O. Helms, »Om nogle
danske Uglers Gylp« [smst. 1901]).
O. H.
Ugler (Noctuidæ, Natsommerfugle)
indbefatter en meget stor Sommerfuglefamilie
(c. 8000 Arter). De flyver ganske fortrinsvis om
Aftenen og Natten, udmærker sig i
Almindelighed ved mørke Farver, og ved at Antennerne
hos Hannen ikke er særlig omdannede; paa
Siderne af Kroppen mellem Methathorax og
Abdomen sidder et ejendommeligt Sanseorgan.
Larverne mangler som oftest Haar og Torne;
de er nøgne og skjuler sig i Reglen om Dagen
i Jord eller Træstubbe; mange lever hele Tiden
i Jorden. U. indbefatter overmaade mange for
Forstmanden, Havemanden og Landmanden
meget skadelige Insekter.
Mellem Forst- og Landbrugsinsekterne maa
navnlig nævnes Agrotis segetum, hvis Larver
(Knoporme) gør megen Skade paa Roer og i
unge Planteskoler, saavel Naaletræers som
Løvtræers; Panolis piniperda (Fyrreuglen) er et i
Tyskland meget skadeligt Insekt. Adskillige
optræder ødelæggende paa Græs, særlig
Græsuglen (Charæas graminis) o. a., paa Kaal
Kaaluglen (Mames’ra brassicæ).
Nærstaaende Slægter Plusia, Lasiocampa.
C. W-L.
Uglesvaler (Ægotheles), en Slægt af smaa
australske Skrigefugle, hørende til Familien
Podargidæ.
O. H.
Uglitsch [’ugljit∫], By i storrussisk
Guvernement Rybinsk, ligger 65 km SSV. f. Rybinsk paa
højre Bred af Volga, (1920) 7993 Indbyggere.
Størstedelen af Byen ligger amfiteatralsk paa
Flodbredden. Blandt Kirkerne nævnes Dmitrij
Kirken, som staar paa det Sted, hvor Ivan den
Skrækkeliges 10aarige Søn Dmitrij blev myrdet
1591. Desuden er der et forfaldent Slot. U. er
en betydelig Fabriksby med Tilvirkning af
Fodtøj, Lærred, Klæde og Papir og har en
Flodhavn, hvorfra drives Dampskibs- og Pramfart.
Byen færgedes 1491, 1726 og 1795 af store
Ildebrande og 1719 og 1792 af Oversvømmelser.
(H. P. S.). N. H. J.
Uglspil, Till, er Titlen paa en gammel
Folkebog indeholdende Anekdoter og
Smaahistorier, alle drejende sig om den lystige Person,
efter hvem Bogen har faaet Navn. Det er en
Oversættelse fra Tysk; af det plattyske
»Ulenspegel«, højtysk »Eulenspiegel«, har man ved
en Art Folkeetymologi dannet det danske Ord,
der siden er blevet Fællesnavn (en U.,
U.-Streger), ligesom Franskmændenes »espiègle« er at
udlede heraf. Det fortælles, at Bogens Helt var
en virkelig Person, der efter mange
Vandringer døde 1350 i Mölln i Lauenburg, hvor hans
Gravsten, med en Ugle og et Spejl, endnu vises.
Bogen indeholder omtrent 100 Historier, til
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
