Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulbach, Louis - Ulbo - Ulborg (Ulvborg) (Herred) - Ulborg (Ulvborg) (Sogn og Stationsby) - Ulceration - Ulcus - Ulcus ventriculi - Uld
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ved flere større Tidsskrifter og Blade, dels som
Redaktør bl. a. af La revue de Paris (1853—58)
og La cloche (1868—72). Han var en meget
læst litterær og politisk satirisk Skribent (især
under Mærket Ferragus), samlede flere Bind af
sine Artikler og udgav desuden en Række
Romaner, hvoraf kan nævnes: Monsieur et
Madame Fernel (1860), Le comte Orphée (1878),
L’espion de l’école (1885) o. fl.
S. Ms.
Ulbo [’al-], kroatisk Olib, Ø i det
dalmatiske Archipel i Adriaterhavet, ligger i
Quarnerolo-Bugten, 43 km NV. f. Zara mellem Øerne
Silva (Selve) mod V. og Maon mod Ø. U., der
er 27 km2, bestaar af to ved en 2 km bred
Tange forbundne Partier. Paa Øens
Vestside ligger Byen U. med 1400 Indb.
(H. P. S.). N. H. J.
Ulborg (Ulvborg), Herred i det
vestlige Nørrejylland, Ringkjøbing Amt, grænser mod
N. til Hjerm Herred, fra hvilket det skilles ved
Storaa, mod Ø. til Hammerum Herred, mod S.
til Bølling og Hind Herreder, mod hvilket sidste
Madum Aa danner Grænsen, og mod V. til
Vesterhavet. Herredets Hovedparti strækker sig
fra V. til Ø. i en Længde af c. 37 km med en
største Bredde af 16 km, men henimod dets
Østende skyder Timring Sogn sig med S. ind
mellem Hind og Hammerum Herreder, kun paa
en kort Strækning sammenhængende med det
øvrige Herred. Hele Arealet er 496,3 km2, og
1925 fandtes der 9381 Indb. (1921: 9008, 1901:
7777, 1850: 5350, 1801: 3742), altsaa kun 19 pr.
km2. Den østlige, større Del af Herredet er
højtliggende, idet den hører til den nordvestlige Del
af Skovbjerg Bakkeø, hvorfra Terrainet
skraaner mod N. til Storaa; paa selve Skovbjerg
Bakkeø i Herredets sydøstlige Del hæver sig
Tihøje til 111, Trehøje til 103 og Præstebjerg til
95 m; nordligere findes enkelte isolerede Højder
som Lærkehøj, 69 m. Den vestlige Trediedel af
Herredet, der hører til »Vesterhavsfladen«, er
lavtliggende og jævn. Jorderne er overvejende
sandede, i den vestlige Del ret muldrige, mod Ø.
enkelte Steder lerholdige, men dog i det hele
meget magre, med store Hedestrækninger; ogsaa
mod V. findes Heder og Klit. En Del mindre
Vandløb søger mod N. til Storaa. Det hører til
Ringkjøbing Amts ufrugtbare Del, idet der i
Gennemsnit gaar henved 27 ha paa 1 Td. Hartkorn.
Af Arealet var 1919 28552 ha Ager, Eng,
Græsgang, Have o. l., 375 ha Tørveskær, 4913 ha
Skov og Plantage (altsaa c. 10 %, deriblandt
de store: Husby Klitplantage, U. Plantage og
Straasø Plantage), 12919 ha Hede (henimod
25 %), 956 ha Vej, Jernbane, Byggepladser o. l.,
319 ha Klit og 1559 ha Vandareal. Det dyrkede
Areal anvendtes 1924 saaledes: til Kornsorter
7751 ha (heraf Havre og Blandsæd c. 5000 ha),
til Rodfrugter 3730 ha (heraf Kartofler c. 1000
ha, Kaalrabi og Turnips c. 2500 ha), til
Grønfoder, Græsning og Høslet 10191 ha og til Brak
1095 ha; desuden var der 2506 ha Høslæt uden
for Agermarken. — Af de vigtigste Husdyr
fandtes der 1924 3371 Heste, 17646 Stkr.
Hornkvæg, 5952 Faar og 15840 Svin.
U. Herred omfatter 11 Sogne under U.-Hind
Herreders Provsti (Ribe Stift); i verdslig
Henseende hører det til 83. Retskreds (Ringkjøbing
Købstad og U.-Hind Herreder) og til 62.
Politikreds (83. og 84. Retskreds) med Dommer og
Politimester i Ringkjøbing.
Gennem Herredet gaar den vestjydske
Længdebane og Privatbanen
Ringkjøbing—Ørnhøj—Holstebro.
U. Herred, i Valdemar II’s Jordebog
Viburghæreth, hørte i Middelalderen til Harsyssel,
senere til Bøvling Len og fra 1660 til Bøvling Amt,
der 1793 indlemmedes i det da oprettede
Ringkjøbing Amt. (Litt.: P. Skovgaard
Pedersen, »U. Herred, en historisk-topografisk
Beskrivelse« [Ringkjøbing 1900]; Trap,
»Danmark«, 4. Udg. VIII).
(H. W.). M. S.
Ulborg (Ulvborg), Sogn og Stationsby i
det vestlige Nørrejylland (U. Herred,
Ringkjøbing Amt). Byen, som ligger 21 km N. f.
Ringkjøbing og i samme Afstand VSV. f. Holstebro,
havde 1925 1057 Indb. (1921: 977, 1911: 821, 1901:
690). Der er her Filialkirke (Ulkær),
Missionshus, Skole, Epidemihus, Læger, Apotek; Filial
af Holstebro Bank og af Ringkjøbing
Landbobank, U. Sogns Spare- og Laanekasse,
Elektricitetsværk, Vandværk og Markedsplads.
Endvidere Hotel, Gæstgiveri og flere industrielle
Virksomheder, saasom Andelsmejeri, Cementstøberi,
Dampfarveri, Dampsnedkeri, Klædefabrik,
Uldspinderi m. m.; desuden Købmandsforretninger,
andre Handlende og Haandværkere.
U. er Station paa den vestjydske Længdebane
mellem Ringkjøbing og Vem, og der er
Telegraf- og Telefonstation samt Postkontor.
M. S.
Ulceration (lat.), nærmest et Slags Diminutiv
af Ulcus (s. d.). Saaledes mener man med U.
nærmest en Del smaa og især ikke dybe Ulcera,
spredte over større eller mindre Dele af Hud
eller Slimhinder. Man bruger ogsaa Ordet U.
for at betegne den Periode, hvor det som Ulcus
betegnede Saar er i Udvikling; ofte siger man
da Eksulceration for at betegne, at
Saardannelsen sker indefra som Følge af sygelig
Tilstand og ikke ved udvendig Virkning.
(E. A. T.). V. Sch.
Ulcus [’ul-] (lat.) kaldes et chronisk Saar
med ringe Tilbøjelighed til Heling (se Saar), i
Modsætning til Vulnus, som er det akutte ved
Læsion opstaaede Saar. Ulceration (s. d.),
Ulcerationsproces, Eksulceration
er Udtryk dels for lettere Tilfælde af U., dels
for Udviklingsstadier af disse Saar. — U.
rodens er et gammelt Ord for Overhudskræft
(Epithelium, Cancroid), naar denne
optræder med fordybet Saarflade (sammenlign
Kræft).
(E. A. T.). V. Sch.
Ulcus ventriculi, d. s. s. Mavesaar (s. d.).
Uld kaldes de Haar, der er tynde, bøjelige
og sædvanlig bølgeformet krusede, og som hos
mange Pattedyr udgør en stor Del af
Haarbeklædningen. I Handelssproget menes med U.
uden videre Tilføjelse altid Faarets
Haarbeklædning, der hos de forskellige Faareracer
enten bestaar af Uldhaar eller af Dækhaar eller
af en Blanding af begge. Af rene Uldhaar
bestaar U. hos Merinofaarene og deres Afkom,
f. Eks. det sachsiske Faar, Elektoral- og
Negrettifaaret samt U. af to engelske Racer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
