Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uleåborg Län - Uleåborgs Stift - Ulefoss (Herresæde) - Ulefoss (Vandfald) - Uleg - Ulema - Ulempe, Lyde og Vansir - Ule träsk - Ulex - Ulexit - Ule älv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Kalajoki, der alle strømmer til den bottniske Bugt.
Største Delen af Länet optages af Skove (97,3
%), hvoraf Staten ejer c. 11 Mill. ha, samt
Moser og Sumpe. Kun langs Kysterne og hist og
her langs Vandløbene har Kulturen hidtil
kunnet slaa Rod. (Om Naturforhold i øvrigt se
Finland og Lapland). Af Arealet er 0,8 %
Agerland, 1,5 % naturlig Eng, 0,4 % Græsgange,
97,3 % Skov. Befolkningen udgør (1925) 348625
Indbyggere eller 2,3 pr. km2. Vigtigste Erhverv
er Landbruget, men Agerdyrkningen hemmes
meget af Nattefrosten. Høstudbyttet var 1925
(maalt i Decitons) Hvede 103, Rug 223021, Byg
307695, Havre 161015, Blandsæd 6084, Bælgsæd
708, Kartofler 668029, Foderroer 204504, Hør og
Hamp 321, Grønfoder 34317, Græsfrø 2735, Hø
fra dyrket Eng 1736326, fra naturlig Eng 1794525.
Høstens Værdi 5,1 Mill. finske Mark. Länet kan
ikke brødføde sig selv, men der maa indføres
Korn. Sikrere Udbytte giver Kvægavlen, der i
de senere Aar gør store Fremskridt.
Husdyrbestanden var 1925 35872 Heste, 220821 Stkr.
Hornkvæg, hvoraf 155601 Køer, 228647 Faar, 7318
Svin, 178 Geder og 61438 Rener. Der findes
(1925) 65 Mejerier, som producerede 1,4 Mill. kg
Smør og 209000 kg Ost. Desuden nævnes
Skovhugst og Tjæretilvirkning, men de private
Skove er nu stærkt forhuggede. Af stor økonomisk
Betydning er Fiskeriet og i Særdeleshed
Laksefiskeriet i Elvene, Jagten er derimod uden
Betydning, skønt der aarlig fældes en Del Bjørne,
Ulve, Losser, Jærve, Oddere og mange Ræve.
Industrien er ikke betydelig og beskæftiges mest
med Savskæreri. Der fandtes (1925) 195
Fabriksvirksomheder med 9830 Arbejdere.
Produktionens Bruttoværdi var 689,6 Mill, finske
Mark. Handelsflaaden bestod (1924) af 14 Damp-
og Motorfartøjer paa 517 Nettotons samt 627
Pramme paa 36212 Nettotons. — Länet hører
i gejstlig Henseende under Uleåborgs Stift med
6 Provstier, 74 Pastorater og 82 Sogne (2
græsk-katolske). Det deles judicielt i 7 Domsagor og
31 Tingslag og administrativt i 7 Herreder, 114
Lensmandsdistrikter, 5 Stæder: Torneå (Tornio),
Kemi, Uleåborg (Oulu), Brahestad (Raahe) og
Kajana (Kajaani) og 94 Landkommuner. Länets
Hovedstad er Uleåborg.
M. H-n.
Uleåborgs Stift [u.leåbårjs-], siden 1923
Navn paa Kuopio Stift, Finland; omfatter
Uleåborgs Län samt den vestlige Del af Kuopio Län.
Areal 183839 km2 med (1924) 588636 Indb.
Stiftet deles i 8 Provstier, 99 Pastorater og 107
Sogne. Stiftsbyen er Uleåborg.
M. H-n.
Ulefoss, Herresæde med Jernværk og
Savbrug ved Fossefaldet af samme Navn i
Skiensvasdraget, Holla Herred, Telemark Fylke. U.
var i gamle Dage en adelig Sædegaard. Den
nævnes i 1439, og i 1498 ejedes den af en Jon
Anderssøn. Lensherren i Bratsberg Claus
Huitfeldt ejede den til sin Død 1590 og efter ham
Sønnen Anders H. Ved dennes Død solgtes
Ejendommen til Claus Brockenhuus fra
Danmark. Senere Ejere var Rigsadmiral Ove Gedde
og Amtmand Preben von Ahnen, som 1657 fik
Privilegium paa Anlæg af U. Jernværk. Af
senere Ejere mærkes Generalmajor Arnold, død
c. 1709, og Geheimeraad Fr. Chr. Adeler, som
1722 solgte Godset til Herman Leopoldus. Denne
blev 1739 ophøjet i Adelstanden under Navn af
Løvenskiold. Hans Søn Severin L. solgte det
1762 til Justitsraad Anker, hvis Familie 1782
overdrog det til Nicolai Benjamin Aall, fra hvem
det er gaaet i Arv i Slægten til vore Dage.
Statsraad Niels Aall lod 1801—07 opføre den
nuværende slotslignende Bygning efter Tegning af
Professor J. Rawert fra Kjøbenhavn. Godset
har en Skyld af 230 Mark med 150000 Maal
Skov. Der lever c. 550 Mennesker paa Godset.
(Litt.: Wladimir Moe, »Norske
Storgaarde« [Oslo 1920]).
M. H.
Ulefoss, Vandfald med en Faldhøjde af 11 m
i det telemarkske Hovedvasdrag, Eidselven,
straks før det falder ud i Norsjø. Opgives at
repræsentere 6600 ef. H. K., hvoraf 1927 5500 H. K.
er udbygget, heraf benyttes 2000 H. K. til
Træforædling ved U. Brug og 2000 H. K. til U.
Jernværk. Paa Sydsiden ligger U. Jernværk med en
landsbylignende Bebyggelse. (1920) 1461 Indb.
M. H.
Uleg, i Langbold, Pind og andre Lege: at
have U., at være ude, at være i Marken i
Modsætning til Modpartiet, som har Leg, er inde,
er i Maalet. Benævnes undertiden fejlagtigt
Udleg.
Fr. K.
Ulema, se Mevlevi.
Ulempe, Lyde og Vansir. Iflg.
Straffelovens § 301 kan den, der forsætligt eller
uagtsomt har tilføjet en anden en
Legemsbeskadigelse, dømmes til, foruden at erstatte den
skadelidte hans Helbredelsesudgifter og
Næringstab, at betale ham en passende Godtgørelse for
de Lidelser, der er ham paaført, og den U., L.
og V., der er en Følge af Skaden. Der kan
derhos iflg. Danske Lovs 6—10—2 og Lov Nr.
127 af 18. April 1925 fordres Erstatning for
Lyde, der er en Følge af Skade, forvoldt af
løsgaaende Husdyr. Iflg. disse
Lovbestemmelser eller deres Analogi antages der i dansk Ret
at være Hjemmel til at give Erstatning ud over
det lidte direkte økonomiske Tab for U., L. og
V., forvoldt ved tilregnelige
Legemsfornærmelser. Jfr. »Svie og Smerte«.
A. D. B.
Ule träsk [’ule-’træsk] eller Uleà träsk,
finsk Oulujärvi, den fjerdestørste af Finlands
Søer, Uleåborgs Län. Areal 1002 km2, Højde
over Havet 122,5 m, største Dybde 34,5 m. Til
U. t. afvandes de fleste Søer i den sydøstlige
Del af Uleåborgs Län. De vigtigste Tilløb er
Hyryn-, Salmi- og Sotkamo-Vanddragene.
Afløb gennem Ule älv (Oulujoki) til den bottniske
Bugt. Vandstanden er lavest i April, højest i
Juni. Isen bryder op i Maj. Søbredderne er
stenede og sandede, Bebyggelsen i Omegnen
tynd. Der er Dampskibsforbindelse mellem
Vaala—Kajaani (Kajana). I Søen ligger flere
Øer med et Areal paa i alt 113 km2.
M. H-n.
Ulex [’u.læks], se Tornblad.
Ulexit d. s. s. Boronatrokalcit (s. d.)
Ule älv [’u.le-’ælv], finsk Oulujoki, Afløb
for Ule träsk i Uleåborgs Län, Finland,
udmunder efter et Løb paa 101 km i den bottniske
Bugt ved Uleåborg (Oulu). Flodens
Afvandingsomraade udgør 23000 km2. Vandmængden er
ved Middelvandstand 400 m3 pr. Sek. De største
Vandfald er Niskakoski (7 særskilte Fald) med
Faldhøjde 31,2 m og en Energi paa 100000 H.K.,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
