Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 229 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulriksdal - Ulriksholm - Ulsfjord - Ulstadius, Lars - Ulstein - Ulster

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Invalidestiftelse efter fransk Mønster. Senere
havde U. en Glansperiode under Karl XV, hvis
mest elskede Opholdssted det blev; denne
Konge samlede der store Kunstskatte. Beboedes i
senere Tid af Dronning Sofia, hvis Enkesæde
det var 1907—13. 1916 begyndtes en
gennemgribende Restaurering, som afsluttedes 1925,
hvorefter Slottet blev overladt til Kronprins
Gustaf Adolf og Kronprinsesse Louise.
M. H-n.

Ulriksholm, oprindelig Skinnerup,
Hovedgaard i Bjerge Herred SV. f. Kjerteminde.
Gaarden tilhørte i 16. Aarh. Adelsslægten
Akeleye, der havde slaaet sig paa borgerligt
Erhverv i Odense. Ved Køb tilbyttede Christian
IV sig Skinnerup 1616, lagde 46 forskellige
Gaarde under den og overdrog 1645 det hele
under Navnet U. til sin uægte Søn, den fra
Kbhvn’s Belejring kendte Ulrik Chr.
Gyldenløve. Efter hans Død 1658 blev der gjort
Indførsel i U., der i omtrent hundrede Aar hyppig
skiftede Ejer. 1798 blev alle Godsets
Gaardmænd Selvejere.

U. laa oprindelig paa en Banke, omtrent 70 m
SØ. f. den nuværende Bygning, tæt ved
Fjorden. Den nuværende Hovedbygning er opført
af Christian IV 1646 i den efter ham opkaldte
Stil. Oprindelig har der været to Taarne paa
Hovedbygningen, der bestaar af een Fløj med
to Stokværk paa Kælder; nu er der kun eet
ottekantet Taarn paa Midten.
B. L.

Ulriksholm.

Ulsfjord, en 50 km lang Fjord Ø. f. Tromsø
med mægtige Fjelde langs begge Bredder.
M. H.

Ulstadius, Lars, finsk Pietist (d. 1732). U.
hengav sig tidlig, maaske paavirket af
Modgang, til religiøse Grublerier og forlod 1682 sin
teologiske Løbebane for helt at gaa op i
asketisk Selvtugt. Han flyttede fra sin Fødeby
Uleåborg til Åbo, hvor han levede tilbagetrukken,
indtil han 22. Juli 1688 i Domkirken pludselig
afbrød Prækenen, idet han forkyndte den
officielle Kirkes Uduelighed og Dommedagens
Komme. Ved Forhørene fremgik det, at U.
modarbejdede Kirkens Retfærdiggørelseslære og
Sakramenterne, forkastede Bekendelsesskrifterne
og Bibelens ydre Autoritet samt holdt paa
Helligaandens umiddelbare Indgivelser og paa, at
de præstelige Handlingers Indflydelse afhang af
Præstens religiøst-moralske Tilstand. U. blev
dømt til Døden, men Dommen formildnedes til
livsvarigt Fængsel. Skønt benaadet 1719, blev
han i Fængselet til sin Død.
Eva M.

Ulstein [-stæ^in], Herred, Søre Sunnmøre
Sorenskriveri, Aalesund Politidistrikt, Møre
Fylke, 88 km² med (1920) 2336 Indb., altsaa c. 27 pr.
km², udgøres af U. Sogn af U. Præstegæld; det
omgives af Herrederne Hareid, Giske og Herøy.
Herredet er Ødistrikt, bestaaende af den vestre
Del af Hareidland, Dimmøen og en Del mindre
Øer. Hareidlandet adskilles ved Vartdalsfjorden
fra Fastlandet i SØ. Det er opfyldt af Fjelde,
der ved Hareidet og flere andre Dalsænkninger
er delt i flere Afsnit; blandt de betydeligste
Fjeldpartier kan i Øens sydlige Del nævnes
Melshorn (656 m), Garnestua (675 m) m. fl. og i
dens nordlige Del Sneldelihorn (587 m),
Signalhorn (624 m) m. fl. Herredets Elve og Vande er
af mindre Betydning. Dimmøen, beliggende V. f.
Hareidlandet, er betydelig lavere end dette;
dens højeste Punkt er Høgaas (269 m). Paa
Hareidlandet findes den tætteste Bebyggelse
omkring U. Kirke paa Vestsiden. Agerbrug og
Fædrift er Hovednæringsvejene; af Skov findes
lidet. Af Arealet er 9,0 km² Ager og Eng, 0,07
km² Skov, 2,15 km² Ferskvand; Resten er
Udmark og Myr. Gaardene er som Regel smaa;
blandt de største Brug kan nævnes Skeide og
Dimmesund. Af Herredets Veje er den vigtigste
Hovedvejen fra U. og tværs over Hareidlandet
til Hareid Kirke. Herredet maa i det hele siges
at have et godt Net af Køreveje. Med Aalesund
og Bergen har Herredet Dampskibsforbindelse.
Antagen Formue 1925 var 3,1 Mill. Kr. og
Indtægt 730000 Kr. (Litt: Thesen, »Beskrivelse
over Romsdals Amt« [1861]; M. Bjørndal,
»Litt av U. kirkes historie« [1912]).
(N. S.). M. H.

Ulster [’a£stə], tidligere den nordligste af
Irlands 4 gamle Prov. Det grænser i NV. og N. til
Atlanterhavet, i NØ. til Nordkanalen, i Ø. til
det irske Hav, i S. til Provinsen Leinster og i
SV. til Provinsen Connaught. Arealet er 22094
km². U. omfattede de 9 Counties: Down,
Antrim, Londonderry, Donegal, Tyrone, Armagh,
Monaghan, Fermanagh og Cavan samt de to
County Boroughs Belfast og Londonderry. —
I U. ligger Irlands største Sø, Lough Neagh,
Om Naturfoihold i øvrigt se Irland og de
enkelte Counties. Af Arealet er c. 1/3 Agerland,
c. 2/3 Eng og Græsland, c. 1/8 udyrket
Bjergland og c. 1/8 Moser, Søer og Vandløb. Af Skov
findes kun c. 1 %. Befolkningen er i jævn
Tilbagegang. (1861) 1914236, (1901) 1582826 og
(1926) 1556423 Indb. Beboerne er mest af
engelsk og skotsk Afstamning. Sproget er
Engelsk, men Irsk tales dog endnu i de afsides
Egne af Donegal. Lidt over Halvdelen af Indb.
er Protestanter. Resten er overvejende
Katolikker. Befolkningen er gennemgaaende mere
velhavende og bedre klædt og Gaarde, Huse
og Byer mere velholdte end i det øvrige
Irland. U. var Hovedsædet for de Bestræbelser,
der gik ud paa at modvirke Irlands Løsrivelse
fra det britiske Rige. Home-Rule Kravene blev
her kraftigt bekæmpede af Ulster-Unionisterne,
der 1914 under Sir Edward Carson’s Ledelse
forberedte en væbnet Aktion mod the
Home-Rule Bill (se Home-Rule). Under
Verdenskrigen viste Ulster-Unionisterne stærk, loyal
Troskab mod det britiske Bige, og den frivillige
Rekruttering vandt i høj Grad Tilslutning.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>