Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ulvegrave - Ulvekruk - Ulven (Sandflak) - Ulven (Stjernebillede) - Ulveovn - Ulverston - Ulvesvælg - Ulvhild, Ulfhild - Ulvik - Ulvshale Løb - Ulvsrøn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Ulvegrave er i Krigsbygningskunsten
Betegnelse for Huller, udgravede i Jorden ved Siden
af hverandre og liggende skakbrætformet i et
Bælte, bestaaende af flere (3—12) Rækker. Den
enkelte U. dannes som en spids eller afkortet
Pyramide eller Kegle, hvis Dybde varierer fra
0,6—2 m. I Bunden af hver U. anbringes en
tilspidset Pæl. De lægges med saa ringe
indbyrdes Mellemrum som muligt for at forøge
Vanskeligheden ved at gaa imellem dem, eller man
anbringer af samme Grund tilspidsede
Smaapæle, Cæsarpæle, paa Afsatserne mellem de
enkelte Grave. Den udgravede Jord lægges som
et Glads foran Bæltet for at skjule dette. Ofte
anbringes med stor Virkning et Pigtraadshegn
i Forbindelse med og over det hele Bælte af U.
U. anvendtes i stor Udstrækning under den
russisk-japanske Krig (1904—05), men da de
kræver meget Arbejde og let ødelægges ved
Artilleriild, er de nu af mindre Betydning og fandt
ikke større Anvendelse under Verdenskrigen
(1914-18).
(A. G. N.). Sch. P.
Ulvekruk, Benævnelse for almindelig
Kvalkved (se Viburnum).
Ulven, et Sandflak, som fra Blaavands Huk
skyder 7 km mod SV. Paa den større indre Del
har det mindre end 1 m Vand og paa
Ydersiden 2 à 3 m Vand, fra hvilken Dybde det
falder stejlt af til Ringkjøbing Dyb.
G. F. H.
Ulven (Lúpus), et paa den sydlige Himmel
mellem Centauren og Skorpionen liggende
Stjernebillede, der efter Backhouse indeholder
86 for det blotte Øje synlige Stjerner, hvoraf 3
af 3. Størrelse. Af Dobbeltstjerner kan nævnes
γ; begge Komponenterne er af 4. Størrelse, de
har en Periode af c. 80 Aar og ses som
dobbelte kun, naar Komponenterne er længst fra
hinanden. 9 er tredobbelt, Hovedstjernen er
af 3., de to Komponenter af 14. Størrelse. Der
kendes enkelte Stjernehobe i U. og et Par
planetariske Stjernetaager. Af foranderlige
Stjerner er hidtil fundet 23, men de er alle
teleskopiske.
J. Fr. S.
Ulveovn, se Rending.
Ulverston [’a£vəstən eller ’u.stən], By i det
nordvestlige England, Lancashire, paa Halvøen
Furness, har Kanalforbindelse med
Morecambe-Bugten. U. havde tidligere Handel med
Lærreds- og Bomuldsvarer, men er nu en
Fabriksby med Jern- og Staalværker, kemiske
Fabrikker, Papirfabrik, Bryggerier o. a. (1921)
10121 Indb. Staden har et Monument for
Polarfareren J. Barrow. Den er Midtpunktet i et
Minedistrikt og en Egn med intensiv
Agerdyrkning.
(M. Kr.). M. H-n.
Ulvesvælg kaldes de stærkere Grader af
Ganespalte (s. d.).
Ulvhild, Ulfhild, se Niels, S. 920.
Ulvik, Herred, Voss Sorenskriveri,
Hardanger Politidistrikt, Hordaland Fylke, 841 km2
med (1920) 1747 Indb., altsaa c. 2 pr. km2,
udgøres af U. Sogn af U. Præstegæld; det omgives
af Herrederne Kinsarvik, Granvin, Voss,
Aurland, Hol og Eidfjord. Herredet er et
Kystdistrikt, beliggende paa begge Sider af
Osefjorden, der fra Hardangerfjordens indre Del,
Eidfjorden, gaar 12 km i nordøstlig Retning;
opfyldt af øde Fjeld- og Bræpartier, der hører til
Landets mægtigste og vildeste, strækker
Herredet sig mod Nord og Øst til Grænserne af
Sogn, Fjordane og Buskerud Fylker. Fra
Osefjordens Vestside gaar den vakre Ulvikfjord
6 km ind til U. Hovedbygd, et af Hardangers
skønneste Landskaber, med rig Vegetation,
indrammet af høje, snedækkede Fjelde. Herredets
Bebyggelse er samlet omkring Bunden af
Ulvikfjorden og i de derfra mod Granvin og mod
Osefjorden gaaende Dalsænkninger; naar
undtages en Del Bebyggelse ved Osefjordens Bund
og for øvrigt spredt ved Kysten, er Herredet
ubeboet; af dets samlede Areal udgøres ikke
mindre end 144 km2 af evig Is og Sne, 7,0 km2
er Ager og Eng, 66,8 km2 Skov, 25,3 km2
Ferskvand. V. f. Osfjorden ligger Vassfjæren (1635 m).
Herredets østlige Del hører til de vildeste af de
Fjeldpartier, der danner Grænsen mellem den
østenfjeldske og vestenfjeldske Del af Landet,
opfyldt af høje Toppe og Fjeldrygge med
mægtige Bræer og gennemskaaret af trange
Fjelddale. Her ligger sydligst den mægtige
Hardangerjøkelen (1862 m, tilhører Herredet med 65
km2 evig Is og Sne), Hallingskarvet, en 34 km
lang og indtil 1933 m høj Fjeldmur, opfyldt af
Bræer, der for den største Del tilhører U.
Herred, endvidere Oseskavlen, Vosseskavlen (2055
m), Gangdalsbræen, Vargebræen (1682 m) m. fl.;
sydligst, ved Kysten, ligger Onen (1570 m). Af
Herredets Elve er de betydeligste Austdøla,
Norddøla, Tysaaen m. fl. med Afløb til
Hardangerfjorden, Ustekveika og Moldaaen med
Afløb henholdsvis til Hallingdal og Sogn. Blandt
Herredets Indsøer er de største Solsivand,
Langevand og Finsevand m. fl. Ned i det paa
Grænsen mod Eidfjord liggende Rembesdalsvand
strækker sig en af Hardangerjøkelens Bræer,
Rembesdalsskjaakje. De vigtigste Næringsveje
er Fædrift og Frugtavl. Der er en
Havebrugsskole paa Hjeltnes. Af industrielle Anlæg
mærkes flere Mejerier, Skiferbrud, Mølle- og
Savbrug. Der er flere Hoteller, adskillig Indtægt af
Landliggere og Turister. Inden Herredet ligger
Dæmmevashytten op under Hardangerjøkelen og
Finse Hotel ved Bergensbanen. U. Kirke er
opført 1859; den ældste Kirke var Stavkirke,
opført før Aar 1309. Herredet har
Dampskibsforbindelse med Stavanger. Hovedvej fører fra
Hovedbygden gennem Tyssedalen og
Espelandsdalen til Granvin og Bygdevej til Osefjorden.
Ved Fjeldovergangen mellem Voss og
Hallingdal, ved Gravehalsen, berører Bergensbanen
Herredets nordligste Spids. Antagen Formue
1925 var 5,2 Mill. Kr. og Indtægt 1237000 Kr.
(Litt.: »Norges Land og Folk«: J. Vibe,
»Søndre Bergenhus Amt« [Oslo 1896]; Th. S.
Haukenæs, »Hardanger«, 3. Bind
[Hardanger 1885]).
(N. S.). M. H.
Ulvshale Løb er det krogede, smalle Løb
mellem Nyord og Halvøen Ulvshale paa Møen.
Førend Bøgestrømmen blev uddybet og renset
for Sten, var U. det eneste Løb, der kunde
benyttes Nord om Møen; men det har nu
fuldstændig tabt sin Betydning og er ikke afmærket.
Det kan kun besejles af Smaafartøjer af indtil
1 1/2 m’s Dybgaaende og af lokalt kendte Folk.
G. F. H.
Ulvsrøn, se Viburnum.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
