Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Umanak - Umballa - Umbelliferæ - Umbellifloræ - Umbellula - Umberfisk
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Umanak [’u-]. Navnet U. forekommer i
Grønland hyppig som Stednavn for Øer, hvis Top
danner en afrundet Kegle, som nogenlunde ligner
et Hjerte (umat) med Spidsen opad. En Del af
disse skal nævnes her: 1) Koloni paa
Grønlands Vestkyst, der ligger paa Sydsiden af den
19 km2 store Umanak Ø i den sydøstlige Del
af Umanak Bugt; 70° 40′ n. Br. og 52° v. L.
Kolonien har Navn efter Øens pragtfulde
1170 m høje, stejle Klippetop. U. er anlagt 1761
og er den produktiveste Koloni i
Nordgrønland. Stedet var beboet førend Kolonisationen.
Umanak Distrikt omfatter Strækningen
fra Midten af Nugsuak Halvø til Midten af
Svartenhuk Halvø, altsaa den store Bugt,
Nordost Bugt mellem disse Halvøer og de mange
deri liggende Øer samt Hare Ø ud for
Mundingen af Vaigat. De store Øer Ubekendt
Ejland (s. d.) og Upernivik Ø (s. d.) deler
Nordost Bugt i to store Arme, nemlig Umanak Bugt
i Syd og Karrat Bugt i Nord. Mange høje
Halvøer og Øer med bratte Fjeldvægge deler
atter disse Bugter i mange mindre Fjorde, af
hvilke de største er: Karajak Fjord, Sermilik,
Itivdliarsuk Fjord, Ignerit, Kangerdluarsuk,
Kangerdlugsuak, Karrat Fjord og Uvkusigsat
Fjord. I det Indre af de fleste af disse Fjorde
findes store Bræer, der kommer fra
Indlandsisen og danner mange mægtige Isfjelde.
Karajak Isstrøm er en af de stærkest producerende
i Grønland. Vinterisen paa Fjorden lægger til
sidst i November og bryder sjældent op før
langt hen i Juni, og kort Tid efter strømmer
den opstuvede Masse af Isfjelde og Kalvis ud
af Fjordene og opfylder den ydre Del af
Bugten. — U. Kolonidistrikt er delt i 9 Kommuner
og udgør et eget Syssel, Lægedistrikt og
Præstegjæld. 1925 beboedes Distriktet af 1415
Indfødte, deraf 224 ved Kolonistedet. Følgende
Udsteder hører under Kolonien: Nugsuak,
Igdlorsuit, Uvkusigsat, Satut, Niakornat, Kaersut og
Ikerasak. Befolkningens Hovederhverv er
Sælfangst. U. Distrikt er den Egn, der viser den
største Forøgelse i Folkemængde, og hvor
Overgangen til fast Bebyggelse er videst fremskreden.
2) U. (Mount Dundas) ved Thule Station i
North Star Bay (76° 33′ Br.) er en
karakteristisk Pyramidestub. Her er beboet Plads.
3) U. (Sugar Loaf) i Upernivik Distrikt (74°
Br.) er en ejendommelig vidt kendelig,
kegleformet 0, der er 280 m høj.
4) U. (Rifkol) i Egedesminde Distrikt (68° Br.)
er en 270 m høj Ø, der rager højt op over hele
Omegnens Skærgaard. Gammel Boplads, hvor
Hollænderne opslog deres Krambod for at
handle med Grønlænderne. Mange blinde Skær
omkring U., hvorpaa hollandske Skibe er forlist;
heraf det hollandske Navn.
5) U. i Sukkertoppens Distrikt (65 1/4° Br.) er
en høj Ø nær Fastlandet med talrige Ruiner.
6) U. i det Indre af Godthaab Fjord (64 1/2°
Br.) er en kuppelformet, c. 390 m høj Ø, der
ligger foran Mundingen af Pisigsarfik Fjord.
Boplads med e. 90 Beboere.
7) I Frederikshaab Distrikt ligger mindst 3
kendelige Øer, der hedder U., nemlig een paa
62° 10′ Br. S. f. Avigait; een, 310 m høj, paa
61° 47′ Br. ud for Mundingen af Sermiligarsuk,
samt een paa 61° 10′ Br. ud for Arsuk Fjord;
denne er 540 m høj, spids og meget kendelig.
8) I Julianehaab Distrikt findes ogsaa mindst
3 Øer ved Navn U;: 10 km V. f. Mundingen af
Torsukatek (60° 45′ Br.) ligger en lille Øgruppe,
Ydre Kitsigsut, hvorimellem den 140 m høje U.
(Torstein Islænder), der er et kendt
Anduvningsmærke. S. f. Akia ved Julianehaab ligger
en 210 m høj Ø (60° 35′ Br.) med Havn paa
Østsiden. Den tredie Ø, U., ligger ved Sydsiden
af Ikeks østlige Munding (59° 51′ Br.) og er
238 m høj.
9) Paa Østkysten af Grønland (62° 52′ Br.)
ligger det bratte, 690 m høje Fjeld U. paa
Sydenden af en langstrakt, stærkt indskaaren Ø
(Griffenfeldts Ø). N. f. denne er Mundingen af
U. Fjord (Sehested Fjord). Hele Omegnen har
faaet Navn efter Fjeldet, og ved dets Fod
ligger den tidligere Boplads U. (Litt.: »Medd.
om Grønl.« Bind LX og LXI).
G. F. H.
Umballa, se Amballa.
Umbelliferæ, se Skærmplanter.
Umbellifloræ, se Skærmblomstrede.
Umbellula, se Octactinia.
Umberfisk [’om’bər-] (Sciænidæ), en
Familie af afysostome Benfisk. Det er temmelig
langstrakte, sammentrykte Fisk, beklædte med
ru Skæl; de ligner Aborrefisk, men mangler
Tænder paa Ganen, og Gællelaagene er glatte
eller kun svagt takkede. Man kender c. 150
Arter, der lever i de tropiske og tempererede
Dele af det atlantiske og indiske Ocean; de
holder til ved Kysterne, især nær ved Mundingen
af store Floder, i hvilke de ogsaa ofte trænger
langt op; nogle Arter har helt vænnet sig til
ferskt Vand. Mange U. vides at kunne
frembringe Lyd ved Hjælp af Svømmeblæren, der
optræder under de forskelligste og til Dels
meget komplicerede Former. Næsten alle U. har
et velsmagende Kød. Nogle Arter er store,
saaledes Ørnefisken (Sciæna aquila), der
bliver over 2 m lang og vejer omtrent 20 kg.
Farven er brunlig paa Ryggen, sølvhvid paa
Siderne og hvid paa Bugen; Finnerne er
rødbrune. Den fanges overalt ved Kysterne af det
vestlige Middelhav, er ej heller sjælden ved
Frankrig, Holland og de britiske Øer; een Gang
er den taget i Øresund. Denne Arts musikalske
Præstationer ligger rimeligvis til Grund for det
homeriske Sagn om Sirenernes Sange; enkeltvis
giver den kun sjældent Lyd fra sig, men i
Flokke og fremfor alt i Stimer under Legetiden
ophører de, saa at sige, ikke med at frembringe
Toner; Lyden er saa stærk, at man kan høre
Individer, der staar i en Afstand af 18 m
under Vandet, naar den lyttendes Øre er 2 m
over Vandet; Tonerne kan være af forskellig
Højde. Umberfisken (Umbrina cirrhosa)
er smuk lysegul med skraa Længdelinier af
sølvhvid, paa Ryggen blaa Farve, Bugen er hvid
og Finnerne mørke. Den er meget anset i
Middelhavet p. Gr. a. sit udmærkede Kød. Ved De
Forenede Staters Østkyst lever
Trommefisken eller »Trommeslageren«
(Pogonias chromis), der bliver 2—3 m lang og kan
opnaa en Vægt af over 50 kg. I sin
Svømmeblære har Trommefisken et Lydorgan, der
vistnok er det kraftigste af alle Fisks.
Ad. J.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
