Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Underjordiske - Underkonge - Underkorporal - Underkropstilling - Underkæbe - Underliv - Underlivsbetændelse - Underlivsbrok - Underlæbelyd - Underlæder - Underlæge - underløben - Undermaaler - Undermand - Undernote - Underofficerer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Elverfolk. Forestillingen om de U. er
særlig udpræget i Sønderjylland og paa
Bornholm; sidstnævnte Sted fortælles der mange
Sagn om, hvorledes de U. værner Landet,
saaledes at Svenskerne ikke kan erobre det. De
bornholmske U. synes knyttet mere til den
vilde Natur, Højlyngen eller Klippekysten langs
med Landet end til det dyrkede Land med
dets Høje. (Litt.: Feilberg, »Jysk
Ordbog« III, S. 975 [Underjordiske]).
(A. O.). H. El.
Underkonge, se Konge og
Lensvæsen, S. 664.
Underkorporal er den laveste
Befalingsmandsgrad i den danske Hær. U. er
værnepligtig Befalingsmand. Til U. udnævnes Menige, der
har gennemgaaet en Korporalskole. Skolen
oprettes normalt under Divisionerne. Menige kan
tillige ved Genindkaldelse udnævnes til U.
Saafremt der ikke melder sig et tilstrækkeligt
Antal egnede Frivillige til Uddannelse til
værnepligtige Befalingsmænd, kan det fornødne Antal
udtages til Befalingsmandselever. Som
almindelig Betingelse for at kunne blive
Befalingsmandselev kræves, at den Paagældende under
sin Tjenestetid har udvist god Opførsel, har de
nødvendige Skolekundskaber, især Færdighed i
Regning og i at udtrykke sig mundtligt og
skriftligt paa Dansk og har vist saadanne
Evner og Anlæg for Tjenesten og har et saadant
Helbred og Syn, at det kan antages, at han
efter endt Uddannelse vil kunne fyldestgøre de
Fordringer, som Tjenesten i Vaabnet stiller til
en Korporal eller Sekondløjtnant.
O. F.
Underkropstilling, det Fosterleje, hvor
Benene eller Sædet fødes først (se
Fosterleje).
Underkæbe, se Kæbe.
Underliv, se Bug.
Underlivsbetændelse, se
Bughindebetændelse.
Underlivsbrok, se Brok.
Underlæbelyd, se Læbelyd.
Underlæder, det til Saaler benyttede Læder.
Underlæge var en Betegnelse, der indførtes
1842, da Fællesbegrebet Læge traadte i Stedet
for resp. Medici og Kirurger.
Regimentskirurgerne blev til Overlæger, Bataillonskirurgerne til
U. De var kgl. Embedsmænd og havde
Premierløjtnants Rang. Ved Hærloven 1867 blev
Ordet U. overført til at omfatte de indkaldte
værnepligtige Læger under deres første
Uddannelse dels ved en kortvarig Rekrutskole, dels ved
Tjeneste ved en militær Afdeling. Ved senere
Indkaldelse tages de til Tjeneste som
Reservelæger med Sekondløjtnants Rang.
G. N.
underløben eller underløbende siger
man, at en Vogn er, naar Forhjulene ikke
støder mod Fadingen, men løber ind under den,
idet man drejer Stangen. Underløbningen er
nødvendig, for at man kan vende paa den
mindst mulige Plads. Den kan opnaas enten ved
at gøre Forhjulene smaa eller ved en Hulning
af Fadingens Bund, hvori Forhjulene kan løbe
ind.
(C. G. B.). O. P.
Undermaaler kaldes i Militærsproget den
værnepligtige, som paa Sessionen kasseres, fordi
han ej naar det foreskrevne Højdemaal, der er
meget forskelligt i de forskellige Stater og til
Dels retter sig efter de vedkommende Nationers
Gennemsnitshøjde.
I overført Betydning bruges Ordet
nedsættende om Personer, hvis intellektuelle Evner og
Optræden ikke svarer til det Milieu, hvori de
færdes, eller de Pretentioner, hvormed de
omgiver sig.
(C. V. N.). O. F.
Undermand bruges i Militærsproget i
Modsætning til Overmand om den i Grad og
Tjenestealder lavere stillede, hvem det som Følge
heraf paahviler at vise de over ham staaende
Militærpersoner Respekt og i visse særlige
Tilfælde ogsaa Lydighed.
(C. V. N.). O. F.
Undernote, Anmærkning til et Ord eller et
Begreb i en Fodnote, og som sættes med en
mindre Skrift end denne.
E. S-r.
Underofficerer udgør en Gruppe af en Hærs
eller Marines Befalingsmænd. I den nu
bestaaende Form skriver Institutionen sig fra
Indførelsen af de staaende Hære. Medens overalt
tidligere Stillingen som U. bevaredes for Livstid,
beklædes Stillingen nu i de fleste Hære — siden
Indførelsen af den almindelige Værnepligt —
kun i et begrænset Antal Aar (ved Kapitulation,
Kapitulationsunderofficerer) og danner
Overgangen til civil Stilling, hvortil U., der har tjent en
vis Tid, forskellig i de forskellige Lande, har
fortrinsvis Ret.
I den danske Hær, hvor
Underofficersstillingen indtil 1922 var en fast Livsstilling,
findes U. nu — foruden som Korporaler, der er
værnepligtige U. — kun som faste Befalingsmænd
(Sergenter) af Reserven, med Grad lige efter
Officiant. Hovedparten af disse er kun pligtige
til at gøre Tjeneste ved Hæren i indtil 30 Dage
aarligt, normalt under Genindkaldelserne ved
Afdelingerne, samt i øvrigt naar Ministeren
skønner det nødvendigt af Hensyn til Hærens
Overgang til Krigsfod; et begrænset Antal er
dog til frivillig Tjeneste i Fredstid, idet de da
paatager sig Tjeneste for et Antal Maaneder ad
Gangen; endelig paahviler det alle Sergenter af
Reserven at forrette et Aars Tjeneste
umiddelbart efter Afgangen fra Sergentskolen.
Sergenter af Reserven udnævnes, tages til
Tjeneste og afskediges af Ministeren. Til Sergent
af Reserven kan udnævnes Korporaler, der har
gennemgaaet en Sergentskole med
tilfredsstillende Resultat. — Sergentskolerne oprettes
særskilt for hvert Vaaben eller for Dele deraf.
Undervisningen varer i c. 1 Aar og omfatter dels
militære Fag, dels almindelige Skolefag og Fag,
som kan blive af Betydning for Eleverne i det
borgerlige Liv. De Korporaler, der optages i
Skolerne, skal forpligte sig til efter Skolens
Afslutning at gøre Tjeneste ved Hæren i 1 Aar
(jfr. ovenfor) og — hvis de bestaar Skolen —
derefter at staa til Raadighed i 6 Aar som
Sergenter af Reserven. — Sergenter af Reserven
afskediges senest, naar de har fyldt 40 Aar.
O. F.
I Norge bortfalder Benævnelsen U. ifølge
den ny Hærordning, som er under Indførelse.
Alle Befalingsmænd indgaar under Betegnelsen
Befal; der er følgende Grader: Sergent,
Fænrik, Løjtnant, Kaptajn, Major, Oberstløjtnant,
Oberst, General. Graderne fra Fænrik til
General benævnes Officersbefal. M. H. t.
Ansættelse falder Befalet i 3 Grupper: fastlønnet,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
