Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungarn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Donau forlader Bjergene ved Budapest, træder
den ind i det store ungarske
Lavland (Nagy Magyar Alföld), der sænker sig
dybest omkring Donau og Transsylvanien og
tillige har et svagt Fald mod S. i
Overensstemmelse med Donaus og Tiszas (Theiss’) Retning.
U.’s laveste Punkt (90 m o. H.) ligger ved
Donau mellem Mohács og Kalocsa. Denne
mægtige ensformige Flade bestaar udelukkende af
Løss, Flodaflejringer og Mosedannelser. V. f.
Donau, mellem Bakony og Sava, breder sig et
af Løssformationen dannet Landskab. Dette
bestaar mellem Donau og dens Biflod Sarviz af et
lavt, steppeagtigt Plateau, men fremviser i
Terrainet N. f. Drava dybt indskaarne Dale og har
SØ. f. Platten-Sø en bakkeformet Karakter. Den
langstrakte Balaton tava (Platten-Sø) SØ. f.
Bakony, Mellem- og Vesteuropas største Sø
(596 km2, 3—11 m dyb), ligger i en Højde af
130 m o. H. i et smukt Vinlandskab og har
gennem Sio og Kapos Afløb til Donau. Mod Ø.
falder Løssplateauet med en lav, men dog
stedvis stejl Rand af til Donaus fra N. til S.
rettede Dal. Denne Flod trænger sig, ligesom
Tisza, stadig ind i sin vestlige Bred,
sandsynlig p. Gr. a. de om Foraaret herskende
sydøstlige Vinde, og mulig tillige paa Grund af
Jordens Omdrejning, og efterlader paa den
modsatte Bred flade Aflejringer. Disse
Flodaflejringer danner et 20—30 km bredt Bælte,
gennemkrydset af Sumpstrækninger og gamle
Flodarme. Mellem Donau og Tisza ligger en
Diluvialslette kun 20—30 m højere end de to
Floders Dale. Den sænker sig svagt fra N. til
S., er gennemskaaren af gamle Flodløb, men
nu ganske uden Floder. N. f. den dalagtige
Fure, der benyttes af Jernbanen
Budapest—Czegled—Szolnok, findes en Slette, bestaaende
af Løss og mod V. af Grus, og med en
Middelhøjde af 150 m o. H. Syd herfor findes det store
Kumanien-Flyvesandsomraade, som med en
Højde af 150—100 m strækker sig til den
jugoslaviske Grænse. I de øde Hedeflader findes
talløse Klitrækker, der i Overensstemmelse med
den herskende Vindretning løber fra SØ. til
NV. og omslutter flere Smaasøer og Sumpe.
Mod Ø. betræder vi nu Tiszas Omraade.
Særlig langs den østlige Bred af denne
udelukkende ungarske Strøm strækker sig et bredt, af
Flodaflejringer dannet Land, der langs de
store Tilløb paa denne Side (Samos, Körös og
Maros) strækker sig mod Ø. til den rumænske
Grænse og videre til Bjergenes Rand. Dette, det
egentlige Alföld (ɔ: Lavland) er ualmindelig
frugtbart, men mange Steder forsumpet og
gennemskaaret af døde Flodarme. Det ringe
Fald mod S., der kun tillader et langsomt
Afløb af Foraarets Højvande, er Hovedaarsagen
til de frygtelige Oversvømmelser, der
hjemsøger Alföld; i Marts 1879 blev saaledes U.’s
næststørste By Szeged næsten fuldstændig
ødelagt. Mellem disse af alluviale Aflejringer
dannede Strækninger findes kun bevaret faa
Rester af den diluviale Jordbund. Den
betydeligste er Debreczener Plateauet (100—170 m
o. H.), der ligesom det tidligere nævnte
Kumanien-Plateau hører til de største
Flyvesandsomraader i U. Ogsaa her findes lange flade
Klitrækker, der dog i Overensstemmelse med
den herskende Vindretning antager en
nordsydlig Retning. Sandet bestaar af fint
Kvartssand, som enten er gulligt eller ved
Indblanding af Humus graaligt, og i sidste Tilfælde
ogsaa egnet for Kulturplanter. Ingen Flod
gennemstrømmer denne ensomme Hede, der er
bevokset med spredte Grupper af vantrevne
Akacier (Robinier); kun hist og her findes
stagnerende Vand, eller Kanaler med halvt
stagnerende Vand, som atter taber sig i
Sandet. Længere mod S. forekommer diluvialt
Løss, der snart som lange, tungeformede Rygge
strækker sig fra det transsylvanske Højland
mod V. ind i Sletten, snart optræder mere
øformig, men kun undtagelsesvis overstiger en
Højde af 100—120 m o. H., og p. Gr. a. de
næsten umærkelige Hældninger ingen Steds
forstyrrer Slettens Karakter.
I geologisk Henseende danner den
ungarske Lavning et af de mægtigste
Sænkningsomraader i Europa. Sandsynligvs kort før eller
samtidig med den sidste Foldning af Alperne
og Karpatherne i Miocentiden er denne store
Flade, med Undtagelse af de tidligere nævnte
enkelte Bjergrygge, sunken i Dybet under
Udbrud af talrige vulkanske Masser. I dette
nydannede Bækken traadte en Arm af
Middelhavet ind og fyldte det med mægtige løse
Aflejringer, der blev hidførte af Floderne. I
Miocentiden begyndte en Hævning, som
bevirkede, at denne Bugt i Slutningen af nævnte Tid
og i Pliocentiden omdannedes til en svagt
saltholdig Indsø, der strakte sig fra Wien over
det sydlige Europa til Aral-Søen (det
Sarmatiske Hav). Efterhaanden opløste dette Hav sig
i mindre Indsøer, af hvilke nogle forefandtes i
det ungarske Bækken. Denne Tilsandings- og
Aflejringsproces holdt sig under Diluvialtiden;
den endelige Udtørring skete saa, da Donau
skaffede Afløb mod SØ. ved at gennemgrave
Karpatherne. Som Rester af de tidligere store
Vandflader findes nu kun Balaton- og
Fertö-Sø. Sluttelig udviklede sig et Steppeklima,
under hvilket alt, selv de lavere Skraaninger af
Bjergene, overdækkedes med det bløde
frugtbare Løss, der afsattes af de af Vinden
omhvirvlede Støvmasser. I nogle Distrikter er
Løssen mere sandagtig og gaar endog over til
Flyvesand. Efterhaanden har Floderne
uregelmæssig gnavet sig gennem Løssplateauet og
afsat de tidligere omtalte Flodaflejringer
(Alluvialdannelserne).
Klima, Plante- og Dyreverden.
Klimaet er i det ungarske Lavland
fremherskende kontinentalt, og i østlig Retning
skarpere og skarpere udpræget. Vinteren er
kold, om end Temperaturforholdene varierer
betydelig i de enkelte Aar. Om Foraaret stiger
Temperaturen overordentlig rask fra Marts til
Slutningen af Maj, til hvilken Tid den naar en
Højde omtrent som i Øvreitalien. Mod V. er
Temperaturen om Sommeren 40—60 Dage og i
Alföld 80—90 Dage over 20°. Undertiden kan
Sandbunden om Sommeren opvarmes til 67°,
i det sydlige Omraade naar Temperaturen et
Maksimum af c. 40°. For Alföld kan man i det
hele sætte en aarlig Middeltemperatur af 10,4°,
Foraarets Middeltemperatur beløber sig til 10,4°,
Sommerens til 21,2°, Efteraarets til 10,6° og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
