Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ungarn - ungarske Vine - Ungarsk Gultræ - ungarsk Skægbalsam - Ungava Bay - Ungdomsformer - Ungdomsfængsel - Ungdomslag, Norges
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
her 1. Apr. 1922. Teleki’s Efterfølger, Grev
Bethlen, forsøgte at gennemføre en Valgreform,
men opnaaede det ikke. Nationalforsamlingen
opløstes Febr 1922, og i Maj—Juni gik U. til
Valg paa en af Regeringen fastsat Valgordning.
Regeringen fik Majoritet, skønt den
gennemgaaende led Nederlag i de større Byer, hvor
der var hemmelig Afstemning. Den finansielle
Situation bedredes jævnt. Bethlen søgte at
styrke U.’s internationale Stilling, men kunde ikke
overvinde den »lille Entente«’s Mistro. U.
beskyldtes for at forfalske sit Budget for at slippe
for Reparationsbetalingerne og at drive
hemmelige Rustninger. Ogsaa Loven om
Begrænsning af Jødernes Adgang til
Universitetsundervisning udnyttedes i Agitationen mod U.
Bethlen gennemførte trods heftig Modstand sit
Valgreformforslag. Decbr 1925 kom den store
Skandale med Fabrikationen af falske franske
Franc-Sedler frem. Fyrst Windischgrätz og
hans Medskyldige, der havde handlet af
»patriotiske Motiver«, blev dømt, men Affæren
medførte Oktbr 1926 en Omdannelse af Kabinettet.
Ved Valgene Decbr 1926 fik Regeringen, under
den nye Valglov, en overvældende Majoritet,
idet Oppositionen kun fik 37 af 245 Pladser.
(Litt.: Schwandtner, Scriptores rerum
hungaricum [Wien 1746—48, I—III]; Pray,
Annales regum Hungariæ [Wien 1764—70, I—V];
Katona, Historia critica regum Hungariæ
[Pest 1779-97, I-XLII]; Mailáth,
»Geschichte der Magyaren« [2. Opl., Regensburg 1852—53,
I—V]; Szalay, »Geschichte U.’s«, tysk Overs.
af Wögerer [Pest 1870—75, I—III];
Howarth, »Geschichte U.’s«, tysk Overs. [Pest
1863, I—II]; Marczali, »U.
Geschichtsquellen im Zeitalter der Arpaden« [Berlin 1882];
Salamon, »U. im Zeitalter der
Türkenherrschaft«, tysk Overs. [Leipzig 1887]; Vargyas,
»Geschichte des ungarischen Freiheitskampfes«
[Pressburg 1869]; C. M.
Knatchbull-Hugessen, The Politicai Evolution of the
Hungarian Nation [1—2, London 1908]; R. W.
Seton-Watson, Racial Problems in Hungary
[London 1908]; E. Sayous, Histoire générale
des Hongrois [2. Udgave, Budapest 1900]; A.
B. Yolland, Hungary [1917].
A. C.
ungarske Vine [’oŋga’rskə-]. Af disse er det
nu kun Tokayer vinene, som spiller en
væsentlig Rolle. Der fremstilles dels tørre,
kraftige Bordvine, dels de søde, af en Blanding af
friske og tørrede Druer fremstillede Vine, der
udgør, hvad man i Skandinavien særlig kalder
Tokayer.
K. M.
Ungarsk Gultræ [’oŋga’rsk-], se Fisettræ.
ungarsk Skægbalsam [’oŋga’rsk.] er en
parfumeret Kræm, tilberedt af Sæbe,
Gummislim, Vand, hvidt Voks og Glycerin.
(A. B.). E. K.
Ungava Bay [ån’ga.va-’bei], Bugt ved Hudson
Strædet paa Nordkysten af Labrador. Ved
Sydkysten udmunder Koksoak River. Det nordlige
Labrador dannede tidligere det saakaldte
Ungava Territorium, som dog 1912 indlemmedes
i Provinsen Quebec.
M. V.
Ungdomsformer (bot). Planternes første
Udviklingstrin er ofte meget afvigende fra de
senere. Dette hænger til Dels sammen med, at
saadanne U. er tilpasset til andre Kaar end de
voksne Individer. Mest bekendt er U. hos visse
Naaletræer, navnlig inden for Cypresfamilien.
U. har her lange, naaleformede udstaaende
Blade, medens de voksne Planter har skælformede,
tiltrykte Blade. Stiklinger af saadanne U. kan
udvikle sig til ret store Planter med
Bibeholdelse af deres karakteristiske Udseende
(Retinosporaformer).
B. J.
Ungdomsfængsel er Navnet paa en i
Straffelovsudkastet af 1923 foreslaaet særlig Anstalt
for unge Forbrydere mellem 16 og 21 Aar, hvis
Forbrydelser maa anses som Udslag af
forbryderske Tilbøjeligheder eller Hang til Lediggang
eller til at søge slet Selskab. U. kan i saa
Tilfælde idømmes den Paagældende, saafremt
Retten finder, at varige opdragende og
uddannende Foranstaltninger vil være nyttige.
Varigheden af en saadan Straf fastsættes ikke i
Dommen, men er ved Loven bestemt til normalt
ikke at maatte overskride 3 Aar. Naar 1 Aar
er forløbet efter Indsættelsen, forelægger U.’s
Styrelse for en særlig dertil indrettet
administrativ Ret — Fængselsretten — Spørgsmaalet
om Fangens Løsladelse. Beslutter
Fængselsretten Straffens Fortsættelse, afgør den ved
Udgangen af det følgende Aar, om Fangen skal
løslades. Den løsladte Fange forbliver 1 Aar
efter Løsladelsen under Tilsyn og er i den Tid
underkastet de ham af Tilsynet paalagte
Bestemmelser. Overtræder han disse, afgør
Fængselsretten, om han skal genindsættes. Sker
dette, kan han holdes tilbage i U. indtil 1 Aar
ud over det normale Maksimum (altsaa i alt i
4 Aar). Findes en i U. indsat Fange uegnet til
videre Behandling der, kan Fængselsretten
beslutte hans Overførelse til almindeligt Fængsel
og fastsætter da samtidig inden for Lovens
Strafferamme, hvor længe Fangen skal forblive
i saadant Fængsel; dog kan Straffetiden ikke
overskride den ikke udstaaede Del af de
normale 3 Aar, hvori Fangen kunde holdes tilhage
i U. Straffen i U. fuldbyrdes som Regel i
Fællesskab gennem Oprykning i Klasser
(progressivt System). Ved Fuldbyrdelsen
lægges særlig Vægt paa Fangens aandelige og
legemlige Udvikling gennem Undervisning,
Legemsarbejde og Udførelse af Friluftsarbejde
samt paa hans Uddannelse til et Erhverv,
hvorved han efter Løsladelsen kan ernære sig. —
U. tager særlig Sigte paa de unge, vordende
Vaneforbrydere, idet Straffen er en
Kombination af Straf og Tvangsoudragelse, for hvis
Varighed mindre de begaaede Forbrydelser end
Fangens Fremskridt i U. (hans »Socialisering«)
er bestemmende. Fangens Skæbne inden for U.
søges saaledes saa meget som muligt lagt i
hans egen Haand, og heri samstemmer Planen
for U. med det engelske saakaldte
Borstal-System, der atter er en Udløber af den
amerikanske Reformatory (s. d.). — I det af
Justitsminister Steincke den 2. Decbr 1924
Rigsdagen forelagte Straffelovsforslag er
Kommissionens Plan fulgt, kun at de Fængselsretten
tillagte Beføjelser er overført til
Justitsministeriet.
A. Gl.
Ungdomslag, Norges. I 1880’erne, men
især fra 1890’erne af er der i Norge, væsentlig
i Landdistrikterne, stiftet en hel Del U., som
paa et Møde i Trondhjem 12. Juli 1896 blev
sammensluttede til et »Landslag«, hvis Formaal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
