- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
286

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uniform - Uniformitetsakter - Uniformitetslæren - Unigenitus - unikursal Kurve - unilokulær - Unio - Uniola - Union - Union, evangelisk - Union, Union Hill, Union City - Union (se Rør-Muffekobling) - Union A/S

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

særlig i Felten, altid maa være Hovedsagen.
Navnlig i Nutiden lægges der særlig Vægt paa
sidstnævnte Egenskab; samtidig gaar man i
udstrakt Grad over til en Enhedsuniform for alle
Vaaben og Korps, saaledes at kun lidet
iøjnefaldende Aftegn paa Hovedbedækningen eller
Vaabenfrakken viser, hvilken Vaabenart e. l. og
Afdeling Manden tilhører.
(B. P. B.). O. F.

Uniformitetsakter, kirkelige Bestemmelser
i England under Edvard VI 1549 og 1552, ved
hvilke man paabød Brugen af den
protestantiske Liturgi over hele Landet. Cranmer var
Hovedmanden ved Gennemførelsen af
Bestemmelserne. Efter Maria den Blodige’s Død
udstedte Elisabeth 1559 paa ny en U., og endelig
kom der 1662 en U. under Karl II.
A. Th. J.

Uniformitetslæren, en af den engelske
Geolog Ch. Lyell fremsat Lære, som i Modsætning
til Cuviers (og d’Orbignys) Kataklysmeteori (s.
d.) gaar ud paa, at Naturkræfterne i Fortiden
var de samme som i Nutiden, og at de stadig
virker med omtrent den samme Intensitet; selv
om der stadig sker langsomme Forandringer i
Fordelingen mellem Hav og Land og i
Jordoverfladens Skulptur, har Naturforholdene dog
altid været nogenlunde de samme. — U. maa i
det væsentlige siges at være rigtig, men
forskellige Forhold synes dog at vise, at Jorden er
underkastet en fremadskridende Udvikling, en
Evolution.
J. P. R.

Unigenitus, en pavelig Bulle 1713, der
fordømte en Række Udsagn af Jansenisten
Quesnel.
A. Th. J.

unikursal Kurve (mat.) vil sige en
algebraisk Kurve, hvis Slægt er = 0 (se
Kurver). Koordinaterne til et vilkaarligt Punkt
paa en saadan Kurve kan udtrykkes som
rationale Funktioner af samme variable
Parameter.
Chr. C.

unilokulær, d. s. s. eenrummet.

Unio [’u’nio], se Malermusling.

Uniola L., Græsslægt (Svingel-Gruppen) med
en stor og aaben Top af brede og sammentrykte
Smaaaks. 5 Arter, mest nordamerikanske. U.
latifolia
L. med brede Blade og hængende Aks
dyrkes i Haver som fleraarigt Prydgræs.
A. M.

Union, Betegnelse for 1) visse
Statsforbindelser, se Personalunion, Realunion
og Sovjetunionen. — 2) Mellemfolkelige
Forvaltningsorganisationer med begrænset
Formaal, hvad enten de kaldes Association, Bureau,
Institut, Liga, U. eller lignende, jfr.
internationale Unioner.

Artikel 24 i Folkeforbundspagten af 28. Juni
1919 bestemmer, at alle nye ved Traktat
oprettede internationale Bureauer (Unioner) skal
stilles under Folkeforbundets Ledelse og,
dersom de kontraherende Parter samtykker, ogsaa
saadanne, der er stiftet ved tidligere
Traktater. U. under Folkeforbundets Tilsyn kan faa
Tilskud fra Forbundet, der i saa Fald faar
Kontrol med vedkommende Organisations
finansielle Anliggender. I øvrigt bestaar
Folkeforbundets Opgave i denne Henseende i at
befordre de forskellige Bureauers Samarbejde og
forhindre, at deres Virksomhed griber ind paa
andre internationale Organers Omraade.
Under de Møder, der afholdes i saadanne
mellemfolkelige Organisationer, kan Forbundets
Sekretariat yde teknisk og anden Bistand.
Endvidere kan Folkeforbundet paa Anmodning og
efter nærmere Undersøgelse, eventuelt paa visse
Betingelser, paatage sig Tilsynet med
internationale Organisationer, som ikke er stiftet ved
Traktat mellem Stater, men paa privat
Initiativ. Under Forbundets Tilsyn staar saaledes
Det internationale Bureau i Paris for
Undersøgelser angaaende Hjælp til Udlændinge, Det
internationale hydrografiske Bureau i Monaco,
Centralbureauet i Bryssel for Tilsynet med
Spiritushandelen i Afrika og Den internationale
Luftfartskommission i Paris, af hvilke det
førstnævnte er oprettet paa privat Initiativ, medens
de andre er stiftet ved Traktat.

Medens der i øvrigt om de enkelte U. maa
henvises til de paagældende Artikler (se f. Eks.
Office), kan som Eksempler nævnes fem, der
har Sæde i Kjøbenhavn, nemlig Den
internationale Association for Frøavlsforsøg (stiftet 1924),
Centralbureauet for astronomiske Telegrammer
(1919), Redernes Østersø- og
Hvidehavs-Konference (1905), Den internationale Organisation
for psykisk Forskning (1921) og Det
internationale Raad for Havundersøgelser (1902, se
internationale Havundersøgelser).
Af disse Organisationer er kun den sidstnævnte
et internationalt Statsforetagende; dog har
ogsaa den førstnævnte en overvejende officiel
Karakter, idet en Række Landes officielle
Stationer for Frøavlsforsøg er Medlemmer. (Litt.
er anført i større Fremstillinger af Folkeretten,
saaledes P. Fauchille, Traité de droit
international public
I, 3. Del, Side 452—510
[Paris 1926]. Det af Folkeforbundet udgivne
Répertoire des organisations internationales [3.
Udgave, Genève 1925] giver Oplysninger om
Størstedelen [c. 500] af, men ingenlunde om
alle de U., der er universelle, eller som dog
omfatter en større Gruppe Lande).
G. R.

Union, evangelisk, se Preussisk Union.

Union [’ju.njən], U. Hill, U. City, By i
U. S. A., New Jersey, ligger paa højre Bred af
Hudson River, der skiller den fra New York,
og i umiddelbar Fortsættelse af Hoboken og
Jersey City. U. har Silkeindustri. (1920) 20651
Indb.
(H. P. S.). G. Ht.

Union, se Rør-Muffekobling.

Union A/S. (Union Co.), Norge, et 1873
stiftet Firma til Drift af Træforædlingsfabrikker.
U. A/S. er et af Norges betydeligste
Industriforetagender, og en af Europas største
Papirproducenter. Foruden egne Fabrikker paa Skotfoss
og i Skien, omfatter Firmaet ogsaa
Datterselskaberne: Klosterfossen, Skiens Papirfabrik,
Grubbe Bruk, N. Kittilsen, Laugstol Bruk, Union
Spritfabrik, alle i Skien, Drammenselvens
Papirfabrikker, Gjeithus, Embretsfos Fabrikker,
Aamot i Modum, Skotselv Cellulosefabrik,
Skotselv, Forenede Papirfabrikker, Drammen,
Holmens Bruk, Drammen, Labroskogene,
Numedalske Skov-Aktieselskab, Klevfos Cellulose- &
Papirfabrik, Aadalsbruk Station. Den aarlige
Produktion er c. 100000 t Papir, hvoraf c. 70000 t
Avispapir, og Resten væsentlig forskellige
Sorter Pakpapir. Desuden c. 35000 t tørtængt
Cellulose, og c. 120000 t 50 % vaad Træmasse, som

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0296.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free