- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
288

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Unionskomiteer - Unionsøerne - Uniontown - Unipolarmaskine - Unisono - Unitarer - United Provinces - United States of America - Unitet - unitis viribus - universal - Universala Esperanto Asocio - Universalarving - Universalbalsam - Universaldiopter

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)


Unionskomiteer. Under Unionen mellem
Norge og Sverige var der efterhaanden nedsat
3 fælles norsk-svenske Komiteer til Behandling
af aktuelle unionelle Stridsspørgsmaal: 1. U.
1839-44; 2. U. 1865-67; 3. U. 1895-98. (Se
Norge, »Historie«, S. 204, 206 og 207).
K. Ø.

Unionsøerne [’ju.njən-] (Tokelau),
britisk Øgruppe i Polynesien, paa begge Sider af
den 10. s. Breddegrad, 17 km2 stor med (1911)
914 Indb., hvoraf 2 Europæere, bestaar af 3
hævede Atoller: Atafu, Nukunono og Fakaofo
med indtil 8 m høje, velbevoksede Øer, og lidt
længere mod Øst Atollerne Danger og Nassau
(15 m). Øerne hører til Kolonien Gilbert og
Ellice Øerne og har Betydning ved deres
Guanolag.
M. V.

Uniontown [’ju.njənta^un], By i U. S. A.,
Pennsylvania, ligger c. 100 km SØ. f. Pittsburg,
er Knudepunkt for flere Jernbaner. (1920) 15692
Indb. I Omegnen findes Kul, Jernmalm og
Naturgas, og U. har mange Koksværker.
G. Ht.

Unipolarmaskine en dynamoelektrisk
Maskine, hvis Ankervindinger bevæger sig
saaledes i Forhold til en Magnetpol, at Traadene
bestandig skærer Magnetkraftlinierne paa
samme Maade. Den Strøm, som herved induceres
i Traaden, skifter ikke Retning, og man
behøver altsaa ikke nogen Strømvender, men
derimod er det nødvendigt at anvende glidende
Kontakter, f. Eks. Metalringe, hvorpaa der
slæber Børster, for at faa Strømmen ført fra
Ankerlederne til den ydre Strømkreds. — Gen.
Elec. Co. har efter Noeggerath’s
Konstruktion bygget U. som Turbodynamoer helt
op til 5000 kW og 600 Volt.
(K. S. K.). Abs. L.

Unisono, se Enklang.

Unitarer, se Socinianere.

United Provinces [ju’na^itid-’pråvinsiz],
forhen kaldet Nordvestprovinserne,
indobritisk Prov. i det nordlige Forindien,
bestaar af de to Afdelinger Agra og Oudh, som
forenedes 1877, og begrænses mod N. af Nepal
og Tibet, med V. af Pandshab og Radshputana,
mod S. af Centralindien, mod Ø. af Bihar,
275304 km2 med (1921) 45375787 Indb., 165 pr.
km2. Folketallet er i langsom Tilbagegang.
Hertil kommer endnu de under Prov. hørende
Vasalstater med et samlet Areal af 15418 km2 og
(1921) 1189874 Indb. Længst mod NV., i
Distrikterne Garhval og Kamaon, gennemskæres Prov.
af Himalaja, der i Nanda Devi hæver sig til
7820 m. Resten af Prov. er en træfattig Slette,
der gennemstrømmes af Ganges med Bifloder.
Skønt U. P. ligger N. f. Vendekredsen, har
Klimaet dog en tropisk Karakter, men den
nordlige Beliggenhed mærkes i Modsætning til de i
strengere Forstand tropiske Egne saavel ved
koldere Vinter (Jan. Middeltemperatur 13—16°)
som hedere Sommer (Maj, Juni 31—35°).
Regnmængden er mod V. kun c. 25 cm aarlig, men
stiger mod Ø. til c. 100 cm. Regntiden varer 4
Maaneder, Juli-Septbr; Jan. og Febr plejer at
bringe enkelte kraftige Byger, de andre
Maaneder er regnfattige. Klimaet er forholdsvis
sundt, men dog ingenlunde feberfrit.
Omgangssproget er Hindi. Efter Religionen er Flertallet
Hinduer. Desuden findes (1921) 6481032
Muhammedanere, 200706 Kristne, 67887 Jainas,
14234 Sikher og i Vasalstaterne 243935
Muhammedanere, 2471 Kristne, 224 Jainas, 32 Sikher.
Flertallet af Indbyggerne lever af Landbrug, til
hvilket omtrent Halvdelen af Arealet benyttes,
men paa Grund af Regnmængdens ringe
Størrelse og Fordeling over en kort Tid af Aaret
forøges Udbyttets Mængde og Sikkerhed i høj
Grad ved kunstig Vanding. Til Landbrugets
Fremme har Englænderne foretaget kolossale
Kanalanlæg. Der dyrkes Hvede, Hirse, Ris,
Oliefrø, Bomuld, Indigo, Sukker, Opium samt i
Himalaja Te. Haandværket frembringer
Pottemagerarbejder, Messing- og Sølvvarer, tillige
findes nogle Fabrikker efter europæisk
Mønster. Handelen koncentrerer sig i de store
Byer, Benares, Allahabad, Khanpur, Lakhnau,
Agra, Bareli og lettes saavel ved sejlbare
Floder og Kanaler som ved et ret betydeligt
Jernbanenet. Hovedstaden er Allahabad. Prov. deles
i 11 Divisioner: Mirat, Kamaon, Rohilkand,
Agra, Ihansi, Allahabad, Benares, Sitapur,
Lakhnau, Rai Bareli og Faisabad, af hvilke de
4 sidste udgør den forhenværende Prov. Oudh
(Litt.: W. Crooke, The tribes and castes
of the Northwestern Provinces and Oudh

[Calcutta 1896]; samme, The Northwestern
Provinces of India, their history, ethnology and
administration
[London 1897]).
M. V.

United States of America [ju’na^it,d-’steits-
əv-ə’rmerika], se Nordamerikanske
Fristater
.

Unitet (lat), Enhed; Aleneværen.

unitis viribus (lat.), med forenede Kræfter.

universal (lat., universél), altomfattende,
almindelig (deraf: Universalarving,
Universalleksikon m. v.).

Universala Esperanto Asocio [univær’sala-
æspæ’rantå-aså’tsiå], international Forening, der
virker for Anvendelsen af Hjælpesproget
Esperanto (s. d.). Under Verdenskrigen tog
U. E. A. Efterforskningsarbejdet op, og i disse
Aar blev der gennem Hovedkontoret i Genève
og gennem Kontorerne i de forskellige Lande
ekspederet en Mængde Breve fra Krigsfanger til
deres Slægtninge og omvendt.

Universalarving. Udtrykket U. bruges om
den Arving, som bliver Enearving, enten fordi
han ved Testamente er indsat hertil, eller fordi
han hører til den nærmest berettigede
Arveklasse, og der ingen ligeberettigede legale
Arvinger findes. Udtrykket bruges, selv om han
ikke faar hele Boet, idet der ved Testamente
er indsat en eller flere Legatarer, som skal
have enkelte Ting eller visse (mindre) Summer.
Udtrykket findes ikke i vort Lovsprog.
V. B.

Universalbalsam (Ungvéntum universale) er
en Salve, der tilberedes af gult Voks,
Olivenolie, Benzoe og eddikesurt Blyilte. U. anvendes
som Forbindingsmiddel ved overfladiske Saar,
Forbrændinger etc.
(A. B.). E. K.

Universaldiopter, en særlig Form af den
i Landmaaling ved Bordmaaling brugte
Kikkertlineal (se Maalebord). Ved U. kan
Linealen hæves og sænkes lidt paa Bordet ved
dertil anbragte Skruer, og Libellen, der tjener
til Vandretstilling af Bordet og Linealen, er en
i fast Forbindelse med denne anbragt
Rørlibelle. Kikkerten, som er indrettet til

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0298.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free