Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
almindelig social Dannelse og modvirkede saaledes
metodisk Studium, men den medførte alligevel
en Udvidelse af Kravet om højere Undervisning,
selv om denne var overfladisk og skulde være
tilgængelig for alle, idet Maalet var Dygtighed
til at hævde sig og spille en Rolle i det
borgerlige Samfund. Sofistikken førte til Oprettelsen af
Skoler for Veltalenhed, hvor Disciplen vel først
og fremmest skulde tilegne sig den formelle
Evne til at tale overbevisende, men hvori dog
tillige ikke blot den logiske Sans nødvendigvis
maatte blive skærpet, men man ogsaa maatte
tilegne sig Kendskab til Statens Lov og Ret, da
Veltalenheden praktisk traadte i Politikens og
Retsskrankens Tjeneste. Mod Sofistikken og hvad
derfra stammede reagerede Filosofien, som den
grundlagdes af Sokrates, der vel ikke dannede
nogen egentlig Skole, men dog ikke blot
samtalede med hvem han tilfældigt traf paa, men
ogsaa samlede en lille Kreds om sig, der til
Stadighed søgte Belæring hos ham og med Rette
kan kaldes hans Disciple. Flere af disse
grundede ligefrem Skoler; saaledes Antisthenes, der
tillige paa flere Maader virkede i Sofistikkens
Aand, og først og fremmest Platon, der skabte
den historisk mest betydningsfulde af alle
højere Undervisningsanstalter, Akademiet, der
ligesom Pytagoræerne og de senere græske
Filosofskoler var et Kultussamfund; det er ikke
uden Betydning, at Akademiet sluttede sig til
et af Athens offentlige Gymnasier eller Skoler
for Legemsøvelser, og saaledes udtrykkelig
fremtraadte som Undervisningsanstalt for den
Ungdom, der vilde søge Kundskab ud over, hvad
der var Hvermands Eje; ikke alle og enhver
fik Adgang, kun den, der medbragte visse
Forkundskaber, men ellers var der ikke
Spørgsmaal om Alder, Stand eller Herkomst.
Undervisningen havde væsentlig den dialektiske Form,
vi kender fra Platon’s Dialoger, men har ogsaa
delvis bestaaet i sammenhængende Foredrag
over bestemte Temaer, hvortil Eleverne
derefter kunde stille Spørgsmaal. Ikke faa forblev
mange Aar i Skolen og deltog i Undervisningen
af de yngre, saaledes at Akademiet blev ikke
blot en Skole, men ogsaa et Samfundet af
arbejdende Forskere, og i denne Betydning er
Ordet oftest anvendt i nyere Tid. Fra Akademiet
udgik Aristoteles, der grundede en ny Skole,
Lykeion, af ganske lignende Karakter. De
følgende Forstandere, Skolarker, for disse Skoler
indsattes ved testamentarisk Bestemmelse, oftest
vel paa Grundlag af et udbredt Ønske inden for
Kredsen af Medlemmer og Discipler, og
Skolarken havde ved sin Side til Hjælp ved
Undervisningen en Kreds af andre ældre Disciple, der
i øvrigt arbejdede selvstændigt paa de
forskellige videnskabelige Omraader. I de nærmeste
Slægtled efter de store Grundlæggere har man
ganske naturligt levet paa Traditionerne og
fortsat Arbejdet i de angivne Spor, men
efterhaanden som Impulserne har tabt deres Kraft
og Mindet om Personlighederne er blegnet, har
man mere og mere vendt sig til Studiet af de
Skrifter, der var overleveret fra Mesterens
Haand, og vi ser da, at Undervisningen
væsentlig kommer til at bestaa i Gennemgang og
Fortolkning af de Værker, som inden for hver
Skole betragtedes som Grundlaget for dens Lære
og System af Kundskaber. Den samme
Karakter af højere Skole og videnskabeligt
Forskersamfund, som særlig stærkt var bleven
udviklet i Lykeion, overførtes til Alexandria, hvor
Ptolemaierne skabte det berømte Museion, der
fik saa stor Betydning baade for Udviklingen af
Naturvidenskaberne og Matematiken og for de
filologiske Studier, den græske
Litteraturhistorie. Det sidste Omraade dyrkedes ogsaa i
Skolen i Pergamon, der i sin Behandling af de
klassiske Litteraturværker var bestemt af den
stoiske Filosofskole, der ved allegorisk
Fortolkning gjorde Digtningen til et Virkemiddel for
Moralfilosofien, en Metode, der til Skade for
den nøgterne Forskning siden fik en meget stor
Udbredelse og overordentlig Betydning. I den
stoiske Skole havde man ligeledes i Tilknytning
til Antisthenes og Sofisterne lagt stærk Vægt
paa Veltalenheden, og Studiet af Grammatik,
Logik og Retorik (senere sammenfattet under
Navnet Trivium) var bleven nær
sammenknyttet til Skade for Logikken, som efterhaanden
fjernede sig langt fra sin oprindelige Klarhed
ved dens Blanding med uvedkommende
Elementer. Samtidig bestod stadig Retorskoler og man
søgte ved Systematisering og Betoning af det
logiske at gøre Retorikken til en videnskabelig
Disciplin. Ny Tilslutning og et større Publikum
fik Retorikken og Retorskolerne, da den græske
Kultur fandt Indgang i den romerske Verden,
hvor der opstod mange Skoler for Grammatik
og Retorik, som i Kejsertiden mange Steder
nød Statsunderstøttede, ligesom ogsaa mange
af de større Byer, der bevarede ret stor
Selvstændighed i deres Styrelse, underholdt
saadanne Skoler. Ogsaa i den græske Verden blev
Skolerne opretholdt eller understøttede af Stat
eller Kommune, og Kejser Theodosius II
grundlagde en større Læreanstalt eller om man vil
U. i Konstantinopel for baade græsk og romersk
Litteratur og Veltalenhed. I Rom havde der i
øvrigt allerede tidligt udviklet sig en Art
Retsskole, idet det var Sædvane, at unge Romere
samlede sig om de fremragende Retskyndige
for at blive indviet i den romerske Lovgivnings
fint udformede System; endelig vedblev
Lægeskolerne af praktiske Grunde at eksistere
Oldtiden igennem. Derimod blev Filosofien
efterhaanden trængt tilbage; dens faste Borg var
Akademiet i Athen, der var Hovedsæde for
Nyplatonismen, og hvor der lærtes et
sammenhængende System af alle Videnskaber, hvis højeste
Trin var Platons Filosofi, men da
Kristendommen blev Statskirke, blev Akademiets Stilling
stedse mere vanskelig, indtil Justinian ved et
Magtbud ophævede den gamle Skole som et
Hedenskabetns Arnested. Ogsaa i Alexandria
fortsættes den gamle Skole væsentlig som
Læreanstalt for nyplatonisk Filosofi, men man var
her ikke saa udpræget i den filosofiske Lære,
interesserede sig, Traditionen tro, nok saa
meget for Naturvidenskaberne, og Skolen gled
efterhaanden over til den nye Tro; fra den udgik
ogsaa Impulserne baade til de filosofiske
Studiers Optagelse i Konstantinopel og til den
Kreds af Mænd, der førte græsk Videnskab ind
i den vesterlandske Kirkes Aandsliv.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
