Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Universitet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
kendsgerning, at de første Lærere var indfødte
Borgere, der vel kunde optræde partisk overfor de
fremmede Studerende, som derfor kunde
behøve Organer til Beskyttelse og fælles
Optræden til Hævdelse af deres Ret. I de
Stridigheder, som vi hører om, har Foreningerne af
Studerende oftest sat deres Krig igennem, da
de ved deres Talmængde var af Betydning
baade for Skolen og Byen, og utvivlsomt er det
disse Sammenslutninger, der har givet Bolognas
Skole Navnet U., der saaledes er, hvad man
har kaldt et Studenter-U.; de to Universitates
forenedes i Tidens Løb til en Enhed, hvis
Forstander, Rektor, var en gejstlig Mand, der efter
de italienske Byers Forfatningers Mønster
valgtes af Studenterne ved indirekte Valg, og
havde en meget anseelig Stilling. Af U.’s mange
Embedsmænd kan ogsaa nævnes de laveste,
Pedellerne, der spores meget langt tilbage i
Tiden, og endnu den Dag i Dag optræder med
deres gamle Stave i Haanden. Baade Studenter
og Doktorer bar en særlig Dragt, selv om de
ikke var Gejstlige, hvad de oftest ikke var.
Efter fem Aars Studium fik Studenten af Rektor
Tilladelse til at holde Forelæsninger over
enkelte udvalgte Stykker, og han kaldtes da
Baccalaureus; hans Forelæsninger betragtedes
mest som en Øvelse for ham selv, der kunde
føre ham frem til Doktorgraden, som
meddeltes i Domkirken under højtidelige Ceremonier
og gav Anledning til store Festligheder, og
hvorved han erhvervede Ret til at docere;
havde han habiliteret sig baade i civil og kanonisk
Ret, fik han Graden som Doctor utriusque juris,
som endnu stadig anses for en af de fornemste
akademiske Udmærkelser i Europa. Ogsaa de
syv frie Kunster, Medicin, Teologi og Filosofi
studeredes i Bologna, og mod Middelalderens
Slutning var her et af Skolastikkens Arnesteder,
men sit store Ry og uforgængelige Anseelse
skylder det gamle U. først og fremmest sin
Førerstilling indenfor Retsstudiet.
Om Karl den Store’s Hofskole var knyttet til
noget bestemt Sted, vides ikke; i saa Fald har
det vel været til Aachen, i ethvert Tilfælde ikke
til Paris, hvis Katedralskole først i 12. Aarh.
fik den store Tilslutning, der gav den
Førerstillingen blandt franske Skoler. Ogsaa i Klostrene
St. Geneviève og St. Victor ved Paris fandtes
i Aarhundredet Skoler med Lærere, der vandt
stort Ry, som navnlig Abailard, men de tabte
atter deres Betydning, og Domskolen blev den
ledende. Lærerne eller Magistrene sluttede sig
sammen og dannede efterhaanden en
Korporation i Lighed med de kendte Gilder, oprindelig
under Kanslerens Ledelse, idet han i Kraft af
sin Stilling i Domkapitlet havde Afgørelsen af,
hvem der skulde have Ret til at undervise,
optræde som Magister; men denne Tilladelse
tildeltes efter Henvisning til, hos hvem
Vedkommende havde været Elev, og det blev saaledes
Magistrene, der indstillede, hvem de vilde have
optaget i deres Korporation; efterhaanden som
Magistrenes Stilling blev stærkere, maatte
Kanslerens Indflydelse blive ringere, og Stridigheder
førte til, at Paven holdt med Magistrene, der
fik den faktiske Afgørelse af, hvem der fik Ret
til at øve Lærergerningen. Af sin Midte valgte
Magistrene en Rektor, som i Tidens Løb fik en
meget betydningsfuld Stilling som Forsvarer
af Korporationens Rettigheder; indenfor
Korporationen skete der en Sammenslutning i
Nationer, oprindelig de fire: den franske, den
picardiske, den normanniske og den engelske, til
hvilken sidste ogsaa Nordboerne og Tyskerne
hørte. Største Delen af Magistrene docerede de
frie Kunster og udgjorde saaledes, hvad vi nu
vilde kalde det filosofiske Fakultet, der ogsaa
omfattede Matematik og Naturvidenskab, og
var Forskole for Studier i de andre Fakulteter;
navnlig det teologiske, som altid forblev det
fornemste; en Magister kunde samtidig med at
han var Lærer i Artistfakultetet, studere
Teologi og naa frem til den teologiske
Lærerværdighed, blive Doktor; ogsaa kanonisk Ret og
Medicin studeredes i Paris, hvor saaledes alle
fire Fakulteter formede sig, omend de ikke
havde lige stor Tilslutning og Betydning.
Fakultet betyder i det middelalderlige Sprog Fag, og
gaar derfor ganske naturligt over til at betegne
ogsaa de Mænd, der dyrkede et bestemt Fag.
Hele denne Samling af Lærere i forskellige Fag,
sammenfattedes ogsaa her under Betegnelsen
Helhed, Universitas, medens Skolen, som andre
middelalderlige Skoler, hvor alle Fag lærtes,
kaldtes almindelig Skole, studium generale.
Paris’ U. var saaledes fra første Færd en
Organisation af Lærerne, medens Bolognas var en
Sammenslutning af Studenterne; for disse
opstod efterhaanden en Række Kollegier,
hvoriblandt ogsaa et for nordiske Studerende
(Collegium Dacicum), og af hvilke Sorbonne er
bleven det mest berømte. I den første Del af
13. Aarh. foregik denne Dannelse af Paris’ U.,
men det udviklede sig stedse mere og havde
Middelalderen igennem stor Andel i Byens hele
Præg; for det videnskabelige Liv fik det størst
Betydning, efter at Franciskanere og
Dominikanere efter store Stridigheder havde faaet
Adgang til dets Lærestole. En lang Række af
Eksaminer eller Grader fra Baccalaureus til
den teologiske Doktor betegnede den lange
videnskabelige Vej, der skulde tilbagelægges, og
dertil knyttede sig talrige, ejendommelige
Ceremonier. Utvivlsomt under fransk Indflydelse
opstod de to gamle engelske U., Oxford og
Cambridge, der er omtrent lige gamle, men for
hvilke, der heller ikke, efter Sagens Natur kan
angives noget bestemt Grundlæggelsesaar. Begge
disse U. fik ligesom Paris’ efterhaanden en
Række Privilegier, men stod i det hele friere
overfor Kirken end den franske Højskole, og
navnlig Oxford var i Slutningen af
Middelalderen Hjemsted for Oppositionen mod den
skolastiske Filosofi, som havde sin Højborg i Paris.
Skikke og Ceremonier, som var knyttet til
det akademiske Liv, var ved de engelske U. af
lignende Karakter som i Paris, men udviklede
sig naturligvis efterhaanden paa særegen
Maade. Ejendommelig for Oxford og Cambridge er
det, at Kollegierne her kom til at danne det
faste Skelet i Organismen i langt højere Grad
end ellers, og at dette Forhold har holdt sig
til vore Dage; Studenterne prægede ogsaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
