Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Uppland - Uppsala
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
historisk Tid var de nuværende Kystomrids sikkert
allerede udformede. — Tørvemoser findes
spredt over hele U. og dækker særlig mod NV.
omkring Søen Tämnaren betydelige Arealer.
U. afvandes mod N. til Dalälven, der bl. a.
Tilløb optager Tämnarån, mod Ø. til Ålandshavet
gennem Olandsån, Skeboån og flere mindre
Vandløb, og mod S. til Mälaren gennem
Fyrisån, Örsundsån, Sagån og Enköpingsån. De
største Søer er Tämnaren og Erken. Mälarkysten
er meget stærk indskaaren af Fjorde og disses
Forgreninger. De vigtigste er Görväln med
Sigtunafjärden og Skofjärden, Oxfjärden,
Ekolsundsfjärden og Svinnegarnsfjärden. Ogsaa
Kysten mod Ålandshavet er stærk indskaaren med
en Mængde Øer, hvoraf de sydlige hører til
Stockholms Skærgaard. N. f. denne gaar mod
V. Norrtäljeviken og mod N. Björköfjärden,
der gennem Väddökanalen forbindes med
Ortalaviken og Singofjärden. Disse Vande
skiller Björkön, Väddölandet samt Singön fra
Fastlandet. Fra den bottniske Bugt skærer
Lövstabukten og Öregrundsgrepen sig ind; den sidste
skiller Gräsön fra Fastlandet. U.’s Kyster
frembyder saaledes med sine Fjorde og Skærgaarde
en bestandig Veksling af naturskønne
Landskaber. Derimod er det indre et ensformigt, men
frugtbart Land med betydelige Skovarealer
særlig i den nordlige Del. Administrativt
deles U. i 32 Herreder, hvoraf 13 hører til
Uppsala Län, 16 til Stockholms Län og 3 til
Västmanlands Län. I gejstlig Henseende hører
U. under Uppsala Stift med 21 Provstier, 158
Land- og Bymenigheder. Landskabets Vaaben
er det gyldne Rigsæble i rødt Felt.
M. H-n.
Uppsala [’upsala], Upsala, lat. Upsalia,
By i det mellemste Sverige i Landskabet
Uppland og Hovedstad i Uppsala Län, ligger 65 km
NNV. f. Stockholm paa begge Bredder af
Fyrisån, 8 km fra dens Udløb i Mälaren samt ved
Banen fra Stockholm til Gävle. (1926) 30036
Indbyggere. U. er bygget neden for og delvis
paa Uppsalaåsen og er en ganske regelmæssig
By, naar Kvarteret omkring Domkirken
undtages. Ø. f. Aaen ligger Bydelene Svartbäcken
og Kungsängen og V. f. den Fjärdingen og
Luthagen, af hvilke sidstnævnte først stammer fra
70’erne i 19. Aarhundrede. Hertil er i den
seneste Tid kommet de nye Bydele Erikslund i
NV., Eriksdal og Enhagen i N., Norra
Svartbäcken i NØ. og Kåbo i SV. Midt i det østlige
Parti af Byen ligger Stora Torget med de
derfra retvinklet udgaaende Hovedgader
Svartbäcksgatan mod N., Kungsängsgatan mod S.,
Vaksalagatan mod Ø. og Drottninggatan mod V.
V. f. Aaen ligger den botaniske Have i
Nærheden af det paa Aasen liggende Slot samt den
1805 anlagte Carolinapark, Odinslund, der 1832
fik sin nuværende Udstrækning, og
Flusterpromenaden (Strömparterren) ved Aabredden. Af
vigtigere Bygninger i U. fremhæves Domkirken,
Slottet, Universitetet med de dertil hørende
Bygninger som Carolina rediviva, Gustavianum,
Observatoriet og det akademiske Sygehus samt
Ærkebiskopshuset, der imidlertid ikke maa
forveksles med det gamle pragtfulde
Ærkebiskopshus, der laa, hvor Universitetet nu ligger, men
ødelagdes 1521, det saakaldte Domtrappehus,
der under Middelalderen var befæstet og
kaldtes »Taarnet over Trappen«,
Vetenskapssocietetens Hus, Raadhuset og Teateret. De 13
saakaldte »Nationer«, der udgør
Studenterkorporationerne, har alle deres egne Nationshuse, og
blandt disse er Norrlands, Östgöta og Göteborgs
Huse de mest fremtrædende. Domkirken, der
er 118,7 m lang, og hvis Taarne ligeledes er 118,7
m høje, er Sveriges og Skandinaviens største
Domkirke. Den er gotisk og fransk i sin
Grundplan og oprindelig opført af Tegl og naturlig
Sten. Dens Indre er treskibet med et enkelt
Tværskib og indtil 27,3 m i Højden. Over
Vestfaçaden hæver sig to høje kobberklædte Taarne
og over Langskibenes og Tværskibets
Krydsningspunkt en slank Tagrytter. Oprindelsen til
Kirken gaar tilbage til Midten af 13.
Aarhundrede, men det bestemte Aar er ukendt. Kun
vides det, at den var under Bygning 1260, og
at man 1287 indkaldte en fransk saakaldet
Stenhugger, Estienne de Bonneuill, til at
fortsætte Byggeriet og udføre den dermed
forbundne Stenhugning. Det varede dog over 150 Aar,
inden Kirken blev færdig, og flere Gange
tilstodes pavelig Aflad til dem, der ved Gaver
fremmede Byggeforetagendet. Kirkens
Forbilleder er, i hvert Fald hvad den oprindelige
Plan angaar, at søge i Nordfrankrig; men da
den 1402, inden den endnu var helt færdig,
delvis styrtede sammen som Følge af, at Grunden
sank, blev den under Genopførelsen stærkt
paavirket af Kirkebygninger i Nordtyskland, med
hvilke Egne Sverige da stod i nøje Forbindelse,
og navnlig fik den den ændrede Vestfaçade,
som den bevarede lige til 1886, og som lidet
harmonerede med Kirkens øvrige franske Stil.
Foruden af flere mindre Ildebrande er
Domkirken bleven hærget af svære Brande i 1572 og
1702, hvilken sidste tillige ødelagde Slottet og
største Delen af Staden. Under Genopførelsen
fik den den Form med Taarne i Barokstil og
svajryggede Stræbebuer, som den bibeholdt
indtil den nyeste Tid. Da i 1860’erne Interessen
begyndte at vaagne i Sverige for Restaureringen
af Middelalderkirkerne, vendte man sig ogsaa
til Domkirken i U., og efter flere Aars
Diskussion overdroges det til Arkitekten H. Zettervall
ved en gennemgribende Restauration at føre
den tilbage til den oprindelige Skikkelse, og
dette Arbejde udførtes i Aarene 1885—1893. I
Kirkens Indre fremhæves Prædikestolen, der
1707 er udført efter Tegning af Tessin den
Yngre, det ny gotiske Alter, bag hvilket St.
Erik’s Helgenskrin har Plads, samt de 21
Gravkor, af hvilke fremhæves det Jagellon’ske med
Johan III’s Grav, det Gustavian’ske med Gustaf
Vasa’s Grav, det Oxenstierna’ske, det Sture’ske
og det De Geer’ske, af hvilke det sidste tidligere
har tilhørt Slægten Lejonhufvud. I Domkirken
forrettedes de kongelige Kroninger fra 1441 til
1719, da Ulrika Eleonora her kronedes til
Sveriges Dronning. Fra 1600 indtil 1877 fandt
Doktorpromotionerne ogsaa Sted i Domkirken.
U. Slot paabegyndtes 1548 af Gustaf Vasa,
men blev ikke fuldendt. De efterfølgende
Regenter indtil Karl XI tilbyggede og forbedrede
Slottet, der blev Skuepladsen for flere
historiske Begivenheder, saaledes Sture-Mordet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
