Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ur (Instrument)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
og passe deres Gudstjeneste, er de første, der
fandt paa at sætte et Hjulværk i Forbindelse
med et Alarmapparat. Opfindelsen af en af U.’s
vigtigste Dele, Hemværket
(Echappementet), tilskrives da ogsaa en Række gejstlige
Mænd, blandt dem Munken Gerbert, der
blev Pave 999 under Navn af Sylvester II.
Det er Hemværkets Opgave at hemme den
bevægende Kraft, som paa de ældste U. altid
var et Lod — en Vægt —, der hang i en om
Ganghjulets Tromle viklet Snor, fra at trække
Snoren af og løbe ned i et Nu. Hemværket
holder altsaa igen og holder derved Gang i U.
Det kaldes derfor ogsaa Gangen. Den ældste
Gang er Spindelgangen. Spindelen (se
Fig. 1) er en tynd, lodret staaende Metalakse;
den er forsynet med to smaa Flige, Lapperne,
p og q, der sidder i omtrent ret Vinkel mod
hinanden, saaledes at den øverste Lap, p,
virker paa den øverste Kant af Stighjulet k,
den nederste, q, paa samme Hjuls nederste
Kant; Stighjulet er en Ring med et lodret paa
Ringens Plan siddende ulige Antal stærkt
tilspidsede, underskaarne Tænder. Under Vægtens
Tryk vil Stighjulet søge at gaa rundt, men
standses saa længe af den ene Spindellap, til
Tanden har faaet drejet den til Side, saa den
kan slippe forbi; men imens er den anden
Spindellap blevet drejet frem og møder nu for en
Tand, for selv at blive tvunget til Side,
hvorpaa den første falder for og saa fremdeles.
Spindelaksens Bevægelser reguleres af en paa
dens Top fastsiddende Svingstang, Bilanzen
eller le Balancier, w, der er forsynet med
Skydevægte for at kunne give hurtigere eller
langsommere Sving. Svingstangen holdes stadig i
Bevægelse af det Tryk, den Impuls, Stighjulet
stadig paa Grund af Drivkraften udøver paa
Spindellapperne, saa til den ene og saa til den
anden Side. — Med Slagværkets
Opfindelse og Indførelsen af de lige lange Timer
træder Hjuluret som sagt fra Klostrene ud i
Livet. Det dannede et Værk for sig og var
oprindelig anbragt i en Ramme ved Siden af
Viserværket, men i sit Princip ikke forskelligt fra
senere Tiders. Paa Kanten af Timehjulet er
der anbragt en Række Indskæringer, hvis
indbyrdes Afstand er bestemt ved det Antal Slag,
som Hammeren i hvert givet Øjeblik skal
have Tid til at slaa — paa det største
Buestykke mellem to Indskæringer slaas Tolvslagene,
paa det mindste Et- og Halvslagene —, og ved
en simpel Mekanisme fra Viserhjulet løftes
Hammeren og gøres fri af Indskæringen. Ogsaa
Slagværket har sit Hemværk i Vindfanget,
som ved den Luftmodstand, det møder, virker
hemmende paa Timehjulets
Omdrejningshastighed. — Den næste indgribende Opfindelse paa
U.’s Omraade var den at benytte en
Staalfjeder til bevægende Kraft i Stedet for en Vægt.
Urfjederen (Fig. 2), der mere end noget
andet bidrog til at gøre U. almindelige, skyldes
Nürnberg-Smeden Peter Henlein
(1480—1542); den blev straks udnyttet til at fremstille
U. saa smaa, at man kunde bære dem i en
Kæde ved Bæltet eller om Halsen. Egentlige
Lommeure kommer dog først i Brug i
Begyndelsen af 17. Aarh. Der viste sig imidlertid
snart en Ulempe’ ved Fjederurene;
efterhaanden som Fjederen rullede sig op, blev den
mere og mere slap og virkede med mindre og
mindre Kraft. Denne Mangel blev afhjulpet ved
Jakob Tjekker’s Opfindelse af Snekken
(1525), en kegleformet Tromle, der er
indskaaret med en Sneglegang, hvis Vindingers
voksende Radius staar i et bestemt Forhold til
 |
| Fig. 1. Ur med Spindelgang. |
 |
| Fig. 2. Urfjeder, a i optrukken Tilstand, b i udløben Tilstand. |
 |
| Fig. 3. Snekke med Kædetræk. |
 |
| Fig. 4. Graham’s Ankergang. |
 |
| Fig. 5. Uro. |
 |
| Fig. 6. Cylindergang. |
 |
| Fig. 7. Forskellige Tandstillinger i Cylindergang. |
 |
| Fig. 8. Kompensationsuro. |
 |
| Fig. 9. Værket af et Cylinderur. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
