Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Ur (Instrument) - Uraadighed
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
staar fast, kaldes Bundpladen, den anden
Overpladen (eller Lillepladen). Fig. 9 viser
Værket i et almindeligt Cylinderur, set fra
Siden. De to Plader er ikke vist, kun ses til højre
to Brudstykker af dem som Støttepunkter for
Uroens Akse k. Til venstre findes Fjederhuset a
med den firkantede Optrækningsakse b og
Spærrehjulet c, der forhindrer Fjederen i at
løbe ud. I almindelige U. bruges Snekken ikke
mere, men Fjederen gøres saa lang, at kun en
Del af den benyttes, hvorved Spændkraften
beholder sin Styrke; i Kronometeret har man
dog stadig bevaret Snekken, d er den
firkantede Tap af Minutviserens Akse, ligesom b
beregnet paa den firkantede Hulnøgle; paa den
anden Ende af Aksen sidder Minutviseren s. e
er Minuthjulet, n Minutrøret, hvorfra
Bevægelsen ved et Drev overføres paa Vekselhjulet o
og fra dette paa Timehjulet p, der er anbragt
paa Timerøret. Forholdet mellem disse Hjul og
Drev er nøjagtigt beregnet saaledes, at
Minutviseren gaar tolv Gange rundt, medens
Timeviseren gaar een Gang rundt. Ved Hjulet f
overføres Bevægelsen til Sekundhjulet g med
Sekundviseren h, der gaar 60 Gange rundt, for
hver Gang Minutviseren gaar rundt. Ved et
Drev staar Sekundhjulet i Forbindelse med
Ganghjulet i, der hemmes ved Uroens
Cylinderakse k. Uroens Svinghjul betegnes ved l og
Spiralfjederen ved m. — Kontrolure
benyttes ikke til at vise Tid, men til at
kontrolere, om Vægtere, Skildvagter o. s. v. er paa
deres Post. De er indrettede saaledes, at en
Strimmel Papir under U.’s Gang føres forbi
Spidsen af en Stift. Til bestemte Tider skal
Vagtsmanden trykke paa denne Stift, der for
hver Gang sætter et Mærke i Papiret; Mangelen
af et saadant Mærke er da et Bevis paa, at
Vagtsmanden i det givne Øjeblik ikke har
betegnet sin Nærværelse ved at trykke paa
Stiften.
1839 fremstod Steinheil i München og
Aaret efter Wheatstone og Baine i
England som Opfindere af det elektriske U.
eller snarere det elektriske Viserværk,
ved hvilket et Normalurs Tidsangivelser ved
Hjælp af en elektrisk Strøm overførtes paa et
Antal, over større Afstande spredte Urskiver.
Senere gik man over til, ligeledes ved Hjælp
af en elektrisk Strøm, med korte Mellemrum at
stille eller korrigere et U., det gik med et
selvstændigt Værk. Paa nyere U. bliver dog ogsaa
dette trukket op ved Elektricitet.
Endelig har man ogsaa lavet U., hvor den
elektriske Strøm har afløst Drivfjederen som
Bevægkraft i U., idet den ved sin Veksling
tiltrækker eller frastøder et mellem to Poler
ophængt Anker, der ved at gribe ind i et Drev
sætter et Værk i Gang.
U. fremstilles nu væsentlig fabriksmæssigt.
Lige fra Slutningen af 16. Aarh. har Schweiz
indtaget Førerstillingen paa dette Omraade, og
Genève, Chaux-de-Fonds og Locle er stadig
Midtpunkter for Fabrikation af Lommeure. I
Tyskland har de billige Schwarzwalderure haft
Ry fra omtrent 1650. Nu er det Sachsen,
Schlesien og Württemberg, der her frembringer de
fleste U. I Frankrig Besançon og Paris, i
England London, Liverpool og Birmingham. (Litt.:
Urban Jürgensen, »Den højere
Urmagerkunst« {2. Opl. Kbhvn 1842]; Saunier
[oversat paa Tysk af Grossmann], »Lehrbuch
der Urmacherei« [2. Opl. med Atlas og
Supplement, Bautzen 1891—92];
Gelciich-Barfuss, »Geschichte der Urmacherkunst« [5.
Opl., Weimar 1802]. Af Fagskrifter skal
nævnes: »Dansk Urmagertidende« [Kbhvn]; Journal
suisse d’horlogerie [Geneve]; Revue
chronométrique [Paris]; Horological Journal [London];
»Deutsche Urmacherzeitung« [fra 1877, Berlin];
»Österr.-ungar. Urmacherzeitung« [fra 1882,
Wien]; »Schweiz. Urmacherzeitung« [fra 1879,
Romanshorn]. De nyeste Bidrag til U.’s
Historie findes hos Professor Bilfinger, »Die
mittelalterliche Horen« [Stuttgart 1892] og
Britten, Old Clocks and Watches).
B. L.
Uraadighed. Den Raadighed, som en
Person har over sin Formue, kan af forskellige
Grunde indskrænkes eller udelukkes. Disse
Grunde plejer man i dansk Ret at dele i 2
Hovedgrupper, hvoraf den ene, der vedrører den
Paagældendes personlige Egenskaber
(Umyndighed, Sindssygdom) betegnes som Inhabilitet,
medens den anden Gruppe, der mere vedrører
Personens Forhold til Omverdenen, betegnes
som Inkompetence. Endvidere maa mærkes, at
Begrebet Inkompetence dels omfatter det
Forhold, at en Persons Raaden over bestemte
Formuegenstande er i Strid med andre Personers
Rettigheder over dem (f. Eks. Salg af anden
Mands Ting), dels det Forhold, der i
Lovsproget hyppigt betegnes med det Udtryk, at
Vedkommende er »ude af Raadighed over sit Bo«.
Kun om dette sidste Forhold. U. i snævrere
Forstand eller almindelig U., skal der tales her.
U. indtræder først og fremmest ved Konkurs.
Ved dennes Indtræden berøves Skyldneren
Adgangen til at raade over sin Formue, baade
den, han har ved Konkursens Indtræden, og
hvad han erhverver under Konkursen paa
anden Maade end ved sit eget Arbejde. Fallentens
Salg af eller andre Dispositioner over
Genstande, hørende til Konkursboet, er ugyldige i
Forhold til dette, og forpligtende Retshandler, som
han indgaar, kan ikke kræves fyldestgjorte i
Boet. Uraadighedsvirkningen overfor
godtroende Trediemand indtræder dog først ved
Konkursens behørige Bekendtgørelse. Ved
Konkursbehandlingens Ophør bortfalder U. — Af andre
Uraadighedstilstande kan nævnes, at naar
Ægtefællers Bo skal skiftes, enten efter den
Førstafdøde, imedens den Længstlevende endnu er i
Live, eller i begge Ægtefællers levende Live (p.
Gr. a. Skilsmisse, Separation eller Bosondring),
kan Skifteretten, for saa vidt der er særlig
Grund til at befrygte, at en Ægtefælle under
Skiftet vil forrykke sin Bodels Tilstand, enten
af egen Drift eller efter Begæring henholdsvis
af Arvingerne eller den anden Ægtefælle,
fratage Ægtefællen Raadigheden over Bodelen og
overgive den til en særlig beskikket Værge.
U., der ophører ved Skiftets Slutning,
medfører lignende Retsvirkninger som en Konkurs.
Arrest paa Gods medfører, at Skyldneren bliver
uberettiget til at raade over de arresterede
Genstande; men hans Kreditorer afskæres ikke
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
