Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Urenhed - Ureometer - Ures - Uret - Uretaner - Ureter - Ureteritis - Urethaner - Urethra - Urethral-Sonde - Urethritis - Urethroplastik - Urethrorrhoea - Urethroskop - Urethrospasme - Urethrotomi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Urenhed kaldes i Gamle Testamente (se
særlig 3. Mos., Kap. 11—16) en Tilstand af
religiøs Besmittelse, der udelukkede fra
Helligdommen og Deltagelse i de hellige Handlinger, og
som først hævedes efter en bestemt, for de
forskellige Tilfælde forskellig Tid ved Iagttagelse
af forskellige Renselsesceremonier. U.
bevirkedes bl. a. ved Berøring af Lig og Aadsler,
Spedalskhed, forskellige Forhold, der hænger
sammen med det seksuelle Liv (Menstruationer,
Fødsler m. m.); i Forbindelse hermed staar
Forbudet mod Nydelsen af forskellige Dyr, som
betragtedes for urene. Noget ganske lignende
træffer vi hos mange hedenske Folk, særlig hos
de øvrige Remitter.
(V. O.). A. Th. J.
Ureometer, Apparat til at bestemme
Urinstofmængden i Urinen.
Ures [’uræs], By i Mexiko, Stat Sonora,
paa venstre Bred af Rio Sonora. 5000
Indbyggere. U. ligger ved Foden af Sierra Madre i et
vigtigt Bjergværksdistrikt. Byen, der skylder
den spanske San-Miguel-Mission sin Oprindelse,
var tidligere Statens Hovedstad.
(H. P. S.). M. V.
Uret [’u’-] (Horologium), et paa den sydlige
Himmel mellem Eridanus og Nettet liggende
Stjernebillede af større Udstrækning, men
indeholdende efter Backhouse kun 45 for det blotte
Øje synlige Stjerner, hvoraf den klareste er af
4. Størrelse. De i U. hidtil fundne
Dobbeltstjerner er ikke nærmere kendte. Af Stjernehobe
findes der et Par delvis opløste kugleformede;
Stjernetaagerne er gennemgaaende svage. Af
foranderlige Stjerner kendes hidtil kun 10,
hvoraf R er synlig for det blotte Øje i
Maksimum og har en Periode paa 406 Dage. S har
en Periode paa 338 og T paa 218 Dage; men
begge er teleskopiske; de øvrige 7, som er
teleskopiske, kendes ikke nærmere.
J. Fr. S.
Uretaner er Fællesbetegnelsen for
Karbaminsyreætere, opkaldte efter den først kendte,
det almindelige Uretan, som er Ætylæteren.
Denne faas ved Behandling af den saakaldte
Klormyresyreæter med Ammoniak og danner
farveløse, letopløselige Krystaller, der anvendes
som Sovemiddel i Doser paa 0,25—2 g.
E. K.
Ureter, d. s. s. Urinleder, se Nyrer.
Ureteritis, Betændelse af Ureter
(Urinlederen fra Nyre til Blære). U. er næsten aldrig en
isoleret Lidelse, men forefindes sammen med
Betændelse af Nyrebækkenet, Pyelitis (s. d.).
Forløb og Behandling følger derfor ogsaa med
nævnte Lidelse.
(E. A. T.). V. Sch.
Urethaner [-’ta’-] er sammensatte Æterarter
af Karbaminsyre, CO(NH2)OH. De dannes bl. a.
ved direkte Indvirkning af Cyansyre paa
Alkoholer: CONH + C2H5OH = CO(NH2)OC2H5, og
ved Ophedning af Urinstof med Alkoholer:
CO(NH2)2 + C2H5OH + CO(NH2)OC2H5 + NH3.
U. koger uden Sønderdeling; de, der indeholder
en primær Amidgruppe, krystalliserer villigt.
Almindelig U. er Ætylurethan, CO(NH2) .
OC2H5, det danner farveløse Krystaller, der
smelter ved 48°, koger ved 184° og er
letopløselige i Vand. Ved Ophedning med Ammoniak
giver det Urinstof og Alkohol. Det bruges som
søvndyssende Middel.
(O. C.). S. P.
Urethra [-tra], d. s. s. Urinrøret, se
Kønsorganer.
Urethral-Sonde, se Sonde.
Urethritis [-’tri-], Urinrørsbetændelse,
er hyppigst af smitsom, gonorroisk Natur (se
Dryppert), men kan ogsaa ligesom andre
Slimhindekatarrer skyldes andre Aarsager,
saasom Traumer, Forkølelse, Diætfejl m. m. Ofte
kan den differentielle Diagnose kun stilles ved
den mikroskopiske Undersøgelse. Behandlingen
er forskellig efter Lidelsens Natur og Aarsag.
(E. P-n.). V. Sch.
Urethroplastik [-tro-], Operationer,
hvorved man tillukker et efter Sygdom eller ved
medfødt Misdannelse ufuldstændigt Urinrør
(Urethra). Det er især langvarige
Urinrørsfistler og den medfødte Urinrørsspalte (Epi- eller
Hypospadi, s. d.), der giver Anledning til at
udføre U. Den foregaar enten ved simpel
Sammensyning, undertiden efter Bortskæring af et
sygt Stykke af Urinrøret, eller ved mere
sammensatte plastiske Operationer ved Epi- og
Hypospadierne (smlg. plastiske
Operationer).
(E. A. T.). V. Sch.
Urethrorrhoea [uretro’rea], Udflaad fra
Urinrøret, oftest paa Grund af Urethritis.
Urethroskop [-tro-] er et lige Rør af
Sværhed som de tykkeste Katetre og forbundet med
et — nu altid elektrisk — Belysningsapparat
(en Mignon-Lampe). Med dette kan man se ind
i Urinrøret og gøre enkelte Observationer ved
Øjet, som ikke lader sig gøre ved de andre
Metoder, man har til Undersøgelse af
Urinrørets Sygdomme. Hvad der kan ses ved U., er
dog meget begrænset, og Urethroskopien kan
ikke maale sig med flere af de andre tilsvarende
Metoder til Undersøgelse.
(E. A. T.). V. Sch.
Urethrospasme [-tro-], Krampe i
Urinrøret, opstaar af nervøse Aarsager eller ved
Betændelser, der foraarsager Smerte ved
Vandladningen, hvorved Urinrøret reagerer med
krampagtig og smertefuld Vandladning. Ved
Indførelse af Kateter kan der opstaa en U.,
som kan minde om en Forsnævring (saakaldet
spastisk Striktur). Helbredelse af Betændelsen,
om saadan findes, lempelige bedøvende Midler
og Bade er de væsentligste Behandlingsmaader.
(E. A. T.). V. Sch.
Urethrotomi [-tro-], Urinrørssnit, en
Operation, hvorved man gennemskærer en
Forsnævring af Urinrøret, naar en saadan ikke
lader sig udvide ved Bougiebehandling
(se Bougie). U. kan være indvendig
(Urethrotomia interna) eller udvendig (U. externa).
Ved den første føres et Instrument ind i
Urinrøret forsynet med et særlig formet Knivsblad,
der er beregnet paa at gennemskære det
snævre Sted uden at skade de sunde Partier. Naar
Forsnævringen er gennemskaaret, indføres et
Kateter i Blæren, og det bliver liggende de første
Dage efter Operationen, saa Vandet afgaar
gennem Kateteret uden at løbe hen over det ny
skaarne Saar. Ved U. externa gennemskærer
man Mellemkødet ind til det snævre Sted i
Urinrøret, idet Snæverheden markeres ved en
passende Sonde, Bougie, Itinerær, ført gennem
det snævre Sted eller lige til samme, saa man
er vis paa at skære ind paa rette Sted. Efter
Gennemskæringen indføres et Kateter i Blæren,
for at Vandet kan udtømmes derigennem de
første Dage og undlade at passere det friske
Saar. Helingen af dette plejer at gaa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
