Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Urgonien - Urhane - Urhidrosis - Urhistorie - Urhøns - Uri
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Urgonien [fransk: yrgå’niæ], øverste Del af
Neokom-Etagen. Se Kridtformation.
J. P. R.
Urhane, se Urfugle.
Urhidrosis, se Uræmi.
Urhistorie, Historie, der søger tilbage til
den første Oprindelse, Udspringet
(Menneskehedens U. etc.). Se Ur.
Urhøns, se Urfugle.
Uri [’u.ri], Kanton i Schweiz, hører til de 3
Urkantoner og grænser mod Ø. til Glarus og
Graubünden, mod S. til Tessin, mod V. til
Wallis, Bern og Unterwalden og mod N. til Schwyz
og Vierwaldstädter-Søen. Arealet er 1074 km2
med (1920) 23973 Indbyggere eller 22 pr. km2.
U. bestaar af den fra S. til N. gaaende
Reuss-Dal med dens vestlige og østlige Sidedale. Kun
mod N., hvor Reuss-Floden udmunder i
Urner-Søen, Vierwaldstädter-Søens sydøstlige
Fortsættelse, er Hoveddalen aaben. Paa de 3
andre Sider indrammes den af høje,
klippefulde eller gletscherklædte Bjerge. For Dalens
Sydende hæver sig St. Gotthard-Massivet, over
hvilket de 3 Pas, St. Gotthard (2112 m), Furka
(2430 m) og Oberalp (2048 m), fører til Tessin,
Wallis og Graubünden. U.’s Vestside dannes af
den østlige Fløj af Berner-Alperne med
udstrakte Gletschere og mægtige Toppe som
Dammastock (3633 m), Sustenhorn (3512 m), Titlis
(3239 m) og Uri Rotstock (2932 m), medens
Østsiden med Crispalt (3080 m), Piz Tgietschen
eller Oberalpstock (3330 m) og Tödi (3623 m)
hører til Glarner-Alperne. Mod V. fører
Susten-Passet (2262 m) og Joch-Passet (2215 m) til
Aare-Dalen, og mod Ø. Klausen-Pas (1952 m)
til Linth-Dalen. Foran Glarner-Alperne helt paa
U.’s Omraade hæver sig Bristenstock (3074 m)
og Grosse Windgälle (3192 m). N. f.
Klausen-Passet dannes Grænsen til Schwyz af et fra SØ.
til NV. gaaende Bjergdrag, der bærer Toppene
Schächentaler Windgälle (2772 m), Kaiserstock
eller Liedernen (2517 m) og Frohnalpstock (1922
m); det ender ud imod Urner-Søen i Axenberg
og kan passeres i det vanskelige Kinzigpas
(2076 m). Hoveddalen falder efter Højden i et
øvre Parti Urseren og et nedre, det egentlige U.,
der forbindes gennem Slugten ved Schöllenen.
Af de mange snævre, for største Delen
naturskønne Sidedale nævnes Göschenen- og
Meien-Dalene mod V. og Maderaher- og
Schächen-Dalene Ø. paa. Som Følge af den meget store
Højdeforskel i U.’s Terræn er Klimaet meget
forskelligt efter Højden og veksler fra
Gletschernes raa og kolde til den nedre Reuss-Dals
milde Vejrlig. I Hospitset paa St. Gotthard
(2100 m o. H.) er den aarlige Middeltemperatur
÷ 0,6°, i Andermatt (1448 m o. H.) + 3° og i
Altdorf (450 m) 9,2°. Tilsvarende
Forskelligheder frembyder Planteverdenen. Medens den
ægte Kastanje trives ved Søbredden og i de
nedre Dalstrøg, er det højtliggende Urseren
allerede saa godt som træløst.
Befolkningen er tysktalende og paa c. 2000
nær katolsk. Det er et roligt og konservativt,
udpræget Bondefolk, hvis gammeldags Sæder
og Karakter dog efterhaanden er en Del
forandrede ved Turiststrømmens Paavirkning, i
Særdeleshed efter at Anlæggelsen af St.
Gotthard-Banen og -Tunnelen har gjort den fordum
afsides Bjergdal til Alfarvej. Under Tunnelens
Anlæggelse 1872—82 steg Befolkningen i U. fra
16045 i 1870 til 23694 i 1880; men efter
Arbejdets Fuldendelse og Bortdragningen af den løse
Arbejderstyrke sank Folketallet atter til 17249
i 1888. Hovednæringsvej er Kvægavl, der
særlig drives som Alpedrift. Derimod er
Agerbruget ikke af større Vigtighed. Man regner, at
441,5 km2 er Ager, Have, Eng eller
Alpegræsgang og 124,4 km2 Skov, medens Resten eller
47,3 % er uproduktivt Land. Kornavlen er
utilstrækkelig til Forbruget; Vinavlen er ukendt,
hvorimod der drives en Del Frugtavl,
Kvægbestanden udgjorde (1926) 107 Heste, 13096
Stkr. Hornkvæg, 2420 Svin, 6276 Faar og 6627
Geder. Fortrinlig Ost udføres fra
Urseren-Dalen. Skovene giver en Del Overskud af
Tømmer og Brændsel, og Bjergene leverer
Bygningssten som Granit, Gnejs og Kalksten og
værdifulde Mineraler som Bjergkrystal,
Flusspat, Straalsten, Asbest, Granat, Turmalin og
Feldspat. Af Landbrug lever 32 %, af
Haandværk og Industri 38 % og af Handel og
Samfærdsel 19 % af Befolkningen. Den
Transithandel og Persontrafik, der allerede opelskedes af
Landevejen over St. Gotthard, er steget meget,
efter at Banen er aabnet og Tunnelen
gennemført. Endelig er selve U. et stærkt besøgt
Turistland og oversaaet med Kursteder, blandt
hvilke fremhæves Seelisberg, Maderanerthal,
Unterschäcken, Wassen, Göschenen, Andermatt
o, fl. U. hører til de mest konservative og
mindst fremskredne af de schweiziske
kantonale Samfund. Saaledes er det relativt lave
Standpunkt af Skolevæsen, af det offentlige
Biblioteksvæsen og af de humane Institutioner
Vidnesbyrd om Befolkningens lidet
fremskridtsvenlige Sindelag. Foruden det lavere
Skolevæsen har U. en højere Kantonskole i Altdorf
med c. 100 Elever. I politisk Henseende er
Forfatningen af 6. Maj 1888 rent demokratisk.
Folkeforsamlingen har den øverste Afgørelse af
Lovforslag, af Traktater og Overenskomster
samt Fastsættelsen af de kantonale Skatter og
Bevilling af Statslaan. Det lovbehandlende
Organ er Landraadet, der vælges i Kommunerne
paa 4 Aar og med eet Medlem for hver 450
schweiziske Borgere. Kommunerne vælger
desuden, ligeledes paa 4 Aar, Regeringsraadet
eller den af 7 Medlemmer bestaaende
Eksekutivkomité, hvis Formand kaldes Landammann.
Den øverste Domstol er Kantonretten, hvis 9
Medlemmer udnævnes paa 4 Aar. U. deles i 20
Kommuner. Hovedstad er Altdorf. I
gejstlig Henseende hører U. til Bispedømmet Chur,
og Kantonet har endnu 3 Klostre. Militært
hører U. til Gotthard-Divisionen. Dets Vaaben er
et sort Tyrehoved paa gylden Grund.
Historie. Dalen U. blev i 7. og 8.
Aarhundrede e. Kr. besat af Alemannerne. 853
skænkede Ludvig den Tyske U. til det af ham
stiftede Abbedi Fraumünster i Zürich, og
derigennem kom det senere til Rigsfogeddistriktet
Zürich, der 1098 gik over til Familien
Zähringen; men da denne 1218 var uddød, forlenede
Frederik II Habsburgerne med U. Dog
allerede 1231 lykkedes det U. af hans Søn Kong
Henrik VII at opnaa Rigsumiddelbarhed,
hvilket 1274 yderligere bekræftedes af Rudolf af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
