Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Utenriksminister - Utensilier - uterin - Uterlighed - Uterus - Utgaard - Utheim, John - Uther, Baptista van - Utica - Utica - Uticensis - Utiel - utilbørlig Konkurrence - utile dulci - Utilis actio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Utenriksminister, se
Udenrigsministerium.
Utensilier (lat.), Brugsgenstande.
uterin, hvad der hører til Uterus, Livmoder.
Uterlighed betegner groft kønsusædeligt
Forhold, uden at egentligt Samleje finder Sted
(se Utugt). For saa vidt U. krænker
Blufærdigheden (den mandlige lige saa vel som den
kvindelige) eller giver offentlig Forargelse,
straffes den ifølge dansk Straffelov med
Fængsel paa Vand og Brød eller med
Forbedringshusarbejde. Skærpet Straf er foreskrevet for
en Række særlige Tilfælde af U. mod Kvinder.
A. Gl.
I den norske Straffelov anvendes ikke
Begrebet U.; men saadanne Forhold kan straffes
enten som utugtig Omgængelse (19. Kap.),
nemlig naar en andens Legeme benyttes til
Fremkaldelse af kønslig Vellyst, eller som offentlig
Uanstændighed (§ 376).
K. Ø.
Uterus [’u-], se Livmoder og
Kønsorganer.
Utgaard, se Udgaard.
Utheim [-hæ^im ], John, norsk
Politiker, født 13. Januar 1847 i Kvernes paa
Nordmøre, død 16. September 1910, blev
1874 cand. theol., ansattes 1878 som Lærer
ved Søkrigsskolen paa Horten og konstitueredes
1893 som Docent smst. 1902 konstitueredes han
som Amtmand i Nordre Bergenhus Amt (Sogn
og Fjordane Fylke). Hans levende Interesse for
offentlige Anliggender og hans omfattende
Kundskaber gjorde ham til en stærkt benyttet Mand
i det kommunale og politiske Liv. Han var
Hortens Ordfører 1899—1901 og tog ivrig Del i
de politiske Valgkampe fra 1891 som
Folketaler paa Venstres Side. 1892—94
repræsenterede han Jarlsberg og Larviks Amt (Vestfold
Fylke) paa Stortinget, hvor han navnlig
indlagde sig Fortjeneste af Gennemførelsen af
Pensionsloven for Officerer af 1895. Som Formand
i Kommissionen til Udarbejdelse af Plan for
Rigets Inddeling i Enmandsvalgkredse havde han
væsentlig Del i Loven af 7. Apr. 1906 herom.
U.’s politiske Forfatterskab var meget
omfattende, men tilhørte hovedsagelig Dagspressen.
Særskilt fortjener at nævnes Brochuren
»Grundloven om Norges Udenrigsstyre« (1894). For
alle Stortings- og Valgmandsvalg 1882—1903 har
han, til Dels med Bidrag af det offentlige,
udarbejdet en detailleret Statistik.
(K. F.). Wt. K.
Uther [’u.tər], Baptista van, svensk
Maler (c. 1530—97), viste dekorativ og
koloristisk Dygtighed i Udsmykningerne af Kalmar
og Sthlm’s Slot. Man tilskriver ham
Helfigursportrætterne af Johan III (1572) i Palazzo reale
i Siena (Kopi ved Hjortzberg, Gripsholm) og af
Sigismund som Prins (1576) i Uffizi i Firenze.
A. Hk.
Utica [’u-], Oldtidsby i Nordafrika, laa ved
Kysten omtrent 30 km NV. f. Karthago ved det
nuværende Bu-Schater i Tunis. Byen var
anlagt af Fønikere, efter Traditionen længe før
Karthago, og vandt paa Grund af sin gunstige
Beliggenhed store Rigdomme ved Handel, men
blev senere afhængig af Karthago. Der
berettes om flere Opstande af U. mod Karthagerne,
og under den 3. puniske Krig overgav U. sig
paa et tidligt Tidspunkt til Romerne og
opnaaede derved adskillige Begunstigelser, særlig
Stillingen som Provinsens Hovedstad. U.
vedblev ogsaa at blomstre til henimod Oldtidens
Slutning og var i den kristelige Tid Bispesæde.
Der er endnu fra Oldtiden levnet adskillige
Ruiner, af et Amfiteater, en Vandledning,
Havneanlæg m. m.
H. H. R.
Utica [’ju.tika], By i U. S. A., Stat New York,
ligger 70 km Ø. f. Syracuse paa højre Bred af
Mohawk River, der her optager Erie-Kanalen.
(1920) 94156 Indbyggere. U. er en udpræget
Industriby, som især frembringer strikkede Varer,
Bomuldsvarer, færdigsyede Klæder samt
Maskiner og Maskindele. Der findes et
Handelskammer. U. opstod efter Frihedskrigen paa det
Sted, hvor det gamle Fort Schuyler havde
ligget, og fik Stadrettigheder i 1832.
(H. P. S.). G. Ht.
Uticensis, »Uticenseren«, Tilnavn for den
yngre Cato (s. d.).
Utiel [u’tiæl], By i det østlige Spanien,
Provins Valencia, ligger 72 km VNV. f. Valencia
732 m o. H. i en velvandet og frugtbar Egn
ved Foden af Sierra de Aledua (1161 m) samt
ved Banen fra Valencia til Cuenca. (1920) 13500
Indb. U. tilvirker Sæbe, Silke, Lærred og
Læder, og Omegnen frembringer en Mængde Vin,
Korn og Espartogræs.
(H. P. S.). C. A.
utilbørlig Konkurrence. Ifølge norsk Lov
af 7. Juli 1922 er det under Udøvelse af
Næringsvirksomhed ikke tilladt i
Konkurrenceøjemed at foretage Handlinger, som efter god
Forretningsskik er utilbørlige. Handler nogen
i Strid dermed, kan han ved Dom tilpligtes at
afholde sig derfra; Søgsmaal kan kun rejses af
vedkommende Departement eller af
Sammenslutninger af Næringsdrivende, som
Departementet har givet Søgsmaalsret. Urigtige og
vildledende Bekendtgørelser eller Anførsler paa
Skilte og Forretningspapirer om en Vare er
forbudt. Loven giver Politimestrene
Kontrolmyndighed m. H. t. de saakaldte
Realisationssalg. Det er heller ikke tilladt at holde mere
end to Sæsonsalg eller et Vareoptællingssalg
og et Sæsonsalg pr. Aar; intet saadant Udsalg
maa vare længere end 1 Maaned. Overtrædelse
af denne Bestemmelse straffes med Bøder. I
Detailhandelen maa der ikke bydes Tilgift,
Rabatmærker eller Sparemærker, naar det sker
under Forudsætning af, at der bliver købt
Varer af en vis Slags, i en vis Mængde, for et
vist Beløb e. l. Det er strafbart i
Konkurrenceøjemed at meddele eller udbrede noget for en
Næringsvirksomhed skadelig Opgivende om
vedkommende Virksomheds Personale eller
Varer. »Smurning«, Tilbud derom eller
Modtagelse deraf straffes for Fuldmægtiges og
Betjentes Vedkommende med Bøder eller Fængsel
indtil 1 Aar. Uberettiget at udnytte betroede
tekniske Tegninger, Beskrivelser, Modeller e. l.
til nogens Fordel eller Skade er ogsaa
undergivet Straf.
K. Ø.
utile dulci, se omne tulit punctum.
Utilis actio (lat.). Ved actio utilis eller
ao utilis betegnes i romersk Ret, at en
allerede bestaaende Klageformel (ao directa)
gennem det prætoriske Edikt (s. d.)
utilitatis causa udvides i subjektiv Henseende
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
