Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - uudfyldte Dokumenter - Uurais - Uusikaarlepyy - Uusikaupunki - Uusimaa - Uvakshatara - Uvaner
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
den underskrevne Blanket ikke et negotiabelt
Dokument, f. Eks. en Kvitteringsblanket, en
Fuldmagtsblanket, er det endvidere almindelig
antaget, at hvis Fuldmægtigen præsenterer
Dokumentet i udfyldt Stand, bindes Udstederen
over for godtroende Trediemand, uanset at
Bemyndigelsen er overskredet. Men tvivlsomt kan
det Tilfælde være, at Udfyldningen foregaar i
Trediemands Overværelse, saaledes at han kan
se, at det drejer sig om et u. D. Man maa
her erindre, at det er en Regel i dansk Ret, at
den Fuldmægtig, der kun er udrustet med en
almindelig mundtlig Fuldmagt, ikke kan binde
sin Principal ud over Fuldmagten. Det synes
dog rimeligst at antage, at den Omstændighed,
at man giver sin Underskrift fra sig paa en
uudfyldt Blanket, i sig selv virker som en Slags
skriftlig Fuldmagt, saaledes at man bindes over
for godtroende Trediemand, selv om denne ved,
at Blanketten er udfyldt af Fuldmægtigen. Dog
skal der naturligvis mindre til at udelukke
Trediemands gode Tro i dette Tilfælde, end hvor
han har Grund til at antage, at Dokumentet er
underskrevet i udfyldt Stand. Men udfyldes
Blanketten paa den i det paagældende
Retsforhold normale og naturlige Maade, synes det
rimeligere at lade Fuldmagtens Overskridelse
gaa ud over Fuldmagtsgiveren end over
Trediemand.
A. D. B.
Uurais [’u.ra^is], svensk: Trångsund, smalt
Sund i Viborg Bugten, Finland, 12 km S. f.
Viborg. Paa en lille Ø. ligger Viborgs Udhavn
U., der er Finlands vigtigste Eksporthavn og
Nordens største Trælasthavn; den blev i 1924
anløbet af Fartøjer med en samlet Tonnage
paa 1,1 Mill. t. Der eksporteres aarlig over
400000 Standards Trælast. Man bygger nu
(1927) ved Tapolaviken en ny Havn med 4540
m Kajlængde og Havnebassiner med Plads til
30 Skibe.
M. H-n.
Uusikaarlepyy, se Karleby.
Uusikaupunki [’u.sika^upuŋki], se Nystad.
Uusimaa [’u sima.] (finsk), se Nyland.
Uvakshatara, se Kyaxares.
Uvaner og Unoder hos Heste stammer i
de fleste Tilfælde fra ukyndig og uforstandig
eller haard og ond Behandling samt fra, at
man lader Hesten have for mange ledige
Stunder. Medvirkende Aarsager kan desuden være,
at Hesten er kilden eller har et mistroisk,
heftigt eller nervøst Sind, der gør den vanskelig at
omgaas. Endelig kan en U. være nedarvet og
medfødt eller staa i Forbindelse med en sygelig
Tilstand, der gør Hesten helt eller delvis
utilregnelig, f. Eks. sygelig Hestegalskab.
Blandt U., som især viser sig i Stalden,
kan nævnes, at Hesten ikke rolig vil finde sig
i, at man gaar op til den eller ned fra den,
og at den er uregerlig, naar den skal strigles
eller beslaas. De hænger væsentligst sammen
med Behandlingen, men andre Aarsager kan
naturligvis ogsaa være medvirkende. En U.,
der nærmest er af nervøs Natur, og som
hyppigst viser sig, naar Hesten skal sadles eller
seles, er den saakaldte Vævning. Hesten kan
ikke staa stille, men rokker (væver) uafbrudt
over Forbenene fra den ene Side til den anden.
En stor og almindelig Gruppe af Stalduvaner
hidrører fra, at Hesten mangler Beskæftigelse,
ikke altid har frisk Strøelse at pille med i de
lange ledige Timer eller ikke faar tilstrækkelig
Motion. Herfra stammer for den væsentligste
Del bl. a. Krybbebiden (s. d.) samt, at Hesten
morer sig med at smøge af sig eller sætte
Foden over Grimetøjlen (se Grime), med at
bide Dækkenet itu eller med at lave Spektakel
ved at dundre løs paa Spiltovsvæggen o. s. v.
Angrebene paa Dækkenet kan man afværge ved
at binde en Stang med den ene Ende til Grimen
og med den anden til Dækkengjorden, Slagene
med Spiltovsvæggen ved at spænde en Rem
med en vedhængende Stump Jernkæde eller
Træklods om Koden. Hesten faar saa selv et
Rap over Benet, hver Gang den slaar.
De U., der fornemmelig viser sig under
Brugen, er bl. a. Skyhed (s. d.), Stædighed
og, at Hesten vil løbe løbsk (s. d.). Nærmest
særlig for Ridehesten kan nævnes, at den vil
gøre Bukkespring, stejle eller gøre omkring og
særlig for Kørehesten, at den vil slaa til Vognen,
trænge sig ind mod Vognstangen eller kaste sig
ud fra den, fange Tømmen med Halen o. s. v.
næsten i en Uendelighed. Stædighed kan have
mange Aarsager, f. Eks. Kildenhed, Angest for
Biddets eller Selens Tryk, Frygt og Mistillid
stammende fra fejlagtig Behandling især under
den første Dressur, hvor der kan være taget
for voldsomt paa den, naar den vilde gaa lidt
for rask frem, eller hvor man har taget Modet
fra den ved for tidlig at sætte den for tunge
Læs. Forsøger man at drive den stædige Hest
frem, gør den Modstand eller forholder sig
ganske passiv, alt efter sin Natur. Den gør
Bukkespring, stejler, slaar til Tøjet, eller den staar
bomstille eller lægger sig simpelthen ned.
Behandlingen maa først og fremmest gaa ud paa
med den største Omhu at undersøge, hvad der
kan være i Vejen, og ved kloge og milde
Midler søge at faa Hesten til at gaa frem. Tøjet
maa nøje efterses, tilpasses og om nødvendigt
polstres. Ved Ridning af kildne Hopper bør
man lægge Sporerne og kun bruge Ridestokken
foran Sadlen. Ved Kørsel kan der bl. a. være
Tale om at bruge de under »Kørekunst«
omtalte forberedende Øvelser eller den under
»Trykning« omtalte Badning af Bovene.
Endvidere kan man forsøge at spænde Hesten
sammen med en anden, der foreløbig udfører det
egentlige Arbejde. Som et kraftigere Middel
kan man prøve at spænde en Hest foran og
ligefrem lade den slæbe den stædige frem. Prygl
er det allersidste Nødmiddel, men skal det
bruges, maa det helst være grundig een Gang for
alle. Blandt de særlige Ridehesteuvaner er
Bukkesoring, Stejlen og Lyst til at gøre
omkring, som allerede antydet, ofte ikke uden
Forbindelse med Stædighed. Man har over for
Ridehesten som oftest ikke saa megen
Lejlighed til at faa Hjælp ved andre Heste, og Prygl
er det ikke Hvermands Sag at føre sejrrig
igennem, i hvert Fald ikke over for ædle Heste.
Man gør derfor over for Rideheste dobbelt klogt
i at vælge milde Midler og væbne sig med
Taalmodighed. Over for Heste, der vil slaa til
Vognen, kan man bruge Slagrem (s. d.). Heste,
der vil trænge sig mod Vognstangen eller kaste
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
