Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaade - vaade Plader - Vaadstøbning - Waadt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Forsæt; i øvrigt rummede Begrebet baade
Tilfælde, hvor Hidførelsen af Skaden maatte
kajdes hændelig, og Tilfælde, hvor der efter
moderne Sprogbrug var handlet uagtsomt.
Ansvaret var i begge Grupper af Tilfælde det samme,
forudsat at Skaden var foraarsaget ved en
positiv Handling af den ansvarlige, hvorimod der
gjaldt særlige Regler, hvor denne
Forudsætning ikke var opfyldt, men det, der kunde
lægges Vedkommende til Last, kun var manglende
Tilsyn med en Ting eller et Dyr, som tilhørte
ham, eller med en Indretning, som han havde
lavet (se haandløs Vaade). Bortset fra
de sidstnævnte Tilfælde var Reglen den, at der
for V. skulde bødes til den skadelidte eller ved
Drab til hans Slægt paa samme Maade som
hvor der var handlet forsætligt, hvorimod
Bøderne til det offentlige bortfaldt og Fredløshed
var udelukket. Nyere Ret har opløst
Vaadesbegrebet, idet den har gennemført en Sondring
mellem de hændelige Følger af en Handling,
der i Almindelighed slet ikke paadrager
Ansvar, og den Skade, der kan tilregnes den
handlende som uagtsom, og for hvilken
Ansvaret omvendt kan række videre end efter
den ældre Ret. Denne Sondring, der skyldes
Paavirkning fra Romerretten, arbejdede sig dog
først langsomt frem. Endnu i det 17.
Aarhundrede stod dansk Ret i det væsentlige paa det
ældre Standpunkt, selv om der var enkelte
Fremskridt at notere.
P. J. J.
vaade Plader, se Fotografi.
Vaadstøbning af Beton adskiller sig fra
Tørstøbning ved, at Massen er vaadere,
hvorved Produktet bliver stærkere, vandtættere og
mere frostfast, men til Gengæld maa det
forblive længere Tid i Formen, og til
Massefabrikation foretrækkes derfor ofte Tørstøbning, der
kræver færre Forme og mindre Plads.
E. Su.
Waadt [va.t], Waadtland, fransk Vaud
eller Pays de Vaud, Kanton i det
sydvestlige Schweiz, grænser mod Vest til Frankrig,
mod N. til Kantonerne Neuchâtel og Bern, mod
Ø. til Freiburg; mod SØ. støder det atter til
Bern samt til Wallis, og mod S. grænser W. til
Genfersøen og Kanton Geneve. Arealet er 3209
km2 med (1920) 317498 Indb. eller 99 pr. km2.
W. har en meget uregelmæssig Form, idet det
strækker sig som en Bue med meget forskellig
Bredde omkring hele Nordsiden af Genfersøen.
Desuden hører til W. Distriktet Avenches, der
ligger paa Østbredden af Neuchâtel-Søen, helt
omsluttet af Kanton Freiburg. Til Gengæld
ligger inden for W.’s Omraade Enklaverne
Estavayer, Surpierre og Vuissens, der hører til
Freiburg, og Céligny, som hører til Geneve. W.
er et af de faa schweiziske Kantoner, i hvis
Omraade indgaar Dele af Landets 3 geografiske
Hovedpartier, Jurabjergene, den helvetiske
Højslette og Alperne. Alperne i W. danner ikke
egentlige Massiver, idet de ikke hører til
Alpernes Hovedkæde, men bestaar af Kalkbjerge,
henhørende til Berneralpernes vestlige Parti.
Den sydøstlige Del af W. bestaar af disse
Bjergdrag, som forløber fra NØ. til SV., og mellem
hvilke der ligger Tværdale, som aabner sig ud
imod Rhône-Dalen. Længst mod SØ. paa den
Bjergryg, der danner Grænsen til Wallis, hæver
sig Dent de Morcles (2980 m), hvis spidse
Toppe med de stejle Sider hæver sig umiddelbart
op over Rhône-Dalen, der her ved St. Maurice
er temmelig smal, samt Grand Muveran (3061
m) og Diablerets (3246 m). Af de følgende
Kæder, der som Regel heller ikke har bestemte
Benævnelser, nævnes i Rækkefølge den med
Toppen Tornettaz (2543 m), den med Tour d’Ai
(2334 m) og Tour de Mayen, den med Rochers
de Naye (2045 m), hvilken er berømt for sin
skønne Udsigt og kan bestiges med
Tandhjulsbane fra Glion, samt Jaman-Kæden med Dent
de Jaman (1878 m), der danner Vandskellet
mellem Genfersøen og Saane, der strømmer til
Aare, og af hvis Dal en Del hører til W.
Yderligere besidder W. i den lille Bjerggruppe
Pléiades (1364 m) en ringe Repræsentation for
Alpernes Tertiærzone. Af Alpedalene fremhæves
Ormont, der gennemstrømmes af Rhônes Tilløb
Grande Eau. Som Helhed kaldes W.’s
Alpedistrikter i Modsætning til det lavere Land
Pays d’En Haut. Til den helvetiske Højslette
hører den mellemste Del af W. mellem
Genfersøen mod S. og Neuchâtel-Søen mod N. samt
Enklaven Avenches mellem sidstnævnte Sø og
Murten-Søen. Det er et jævnt eller bølgeformet
Landskab, der kun paa Nordsiden af
Genfersøen hæver sig til bjerglignende Partier som
Jorat (932 m) og Pélerin (1084 m).
Jurabjergenes Hovedkæde strækker sig fra SV. til NØ.
gennem den vestlige Del af W.; den
gennembrydes af Orbe-Flodens Dal og fortsættes N. f.
denne i Mt. Suchet (1591 m), Aiguille de
Baulmes (1563 m) og Chasseron (1611 m). Langs
Vestsiden af Neuchâtel-Søen stryger en mindre
Kæde med Mt. Aubert (1342 m). De højeste
Punkter S. f. Orbe er Dole (1680 m) og Mt.
Tendre (1683 m). Endelig ligger Vest for
Hovedkæden og skilt fra denne ved en Længdedal,
der gennemstrømmes af Orbe og har Søen Joux
(1008 m o. H.), den mindre Risoux-Kæde, der
hæver sig til 1421 m, og hvis Kam danner
Grænsen til Frankrig. W., hvis Søer allerede er
nævnte, hører dels til Rhônes, dels til Rhinens
Strømomraader. Førstnævnte danner paa en
Strækning Kantonets Grænse og modtager flere
mindre Tilløb. I Genfersøen udmunder Venoge.
Til Neuchâtel-Søen strømmer Thiele med Orbe
samt Broye, der gennemstrømmer Murten-Søen,
og umiddelbart til Aare løber Saane. Klimaet
er meget forskelligt efter Højden og
Beliggenheden. Saaledes er Lausanne og Montreux, der
ligger paa Nordbredden af Genfersøen i Læ af
henholdsvis Jorat og Foralperne, bekendte for
deres milde og behagelige Klima, medens dette
til Gengæld i Alperne og i Særdeleshed i
Jurabjergene er saa barskt, at Temperaturen om
Vinteren kan synke til ÷ 40°. W.’s Skove, i
hvilke Eg, Bøg samt forskellige Fyrrearter er
fremherskende, optager 753 km2. Desuden
findes 1935 km2 Have, Ager og Eng samt 40 km2
Vinland; Resten, 15 % af Arealet, er
uproduktivt Omraade.
Befolkningen er fransktalende paa c.
32000 Tyskere og 9500 Italienere nær. 83 % er
Protestanter, og Resten romersk-katolsk,
fraregnet 1800 Jøder. Folketallet, der 1801
udgjorde 191424, steg indtil 1856, da det naaede
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
