Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere / 377 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaaler - Vaals - Waals, Johann Dietrich van der - Vaalse Vig - Vaar - Vaar - Våmbsjön - Vånå - Waaranen, Johan Esaias - Vaarbelgerne

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Mod Ø. strækker sig udstrakte, skovdækkede
Aaspartier, og her findes kun spredt
Bebyggelse. Af Fjeldpartier kan i denne Del af
Herredet nævnes Heberget, Hakaskallen (561 m),
Stordigerheien (636 m) m. fl. og østligst mod
den svenske Grænse Kjølberget (711 m),
Hestberget (592 m), Hemberget (644 m) m. fl. Af
Indsøer mærkes Halsjøen (4,4 km²), Store
Bronken (1,5 km²), Vaalmangen (1 km²) m. fl. Af
Arealet er 25,8 km² Ager og Eng, 494,5 km²
Skov, 22 km² Ferskvand, Resten er Udmark,
Snaufjeld og Myr. Jordbruget er
Hovednæringsvej, ligesaa Skovdriften i dette skovrige
Herred, hvor der findes en Flerhed af Sav- og
Møllebrug samt Høvlerier og en Cementfabrik.
Omtrent al Bebyggelse er samlet i Glommens
Dalføre; i Flisas og Kynnas Dalfører findes kun
spredte Gaarde. V. Kirke er opført 1804; den
ældste Kirke, Vála Kirkja, var efter Sagnet opført
af Olav den Hellige, der kristnede Solør Aar 1022.
— Blandt Herredets Kommunikationer er de
vigtigste Hovedvejene paa begge Sider af
Glommen; desuden findes et betydeligt Antal af
kortere Bygdeveje og Gaardveje.
Flisa—Elverum-banen gaar gennem Distriktet med Stationer
ved Haslemo, Vaaler-Braskereidfoss. Antagen
Formue 1925 var 19,9 Mill. Kr. og Indtægt
2671000 Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«:
A. Helland, »Hedemarkens Amt« [Oslo
1902]; Alex. Bugge, »V. bygdebok«
[Kongsvinger 1923—25]).

2) Moss Sorenskriveri, Moss Politidistrikt,
Østfold Fylke, 252 km² med (1920) 2189
Indbyggere, altsaa c. 9 Indbyggere pr. km²,
udgøres af V. Præstegæld med V. og Svindal
Sogne; det omgives af Herrederne Hobøl,
Spydeberg, Skiptvet, Tune, Raade, Rygge, Vestby
og Moss. Herredet er et Indlandsherred,
liggende N. f. den store Indsø Vansjø ved Moss.
Herredet udgør i sin Helhed et Aaslandskab
og hører til Fylkets tyndest befolkede Strøg;
Aaspartierne, der i Gennemsnit kun har en
Højde af c. 80 m, har som Regel Hovedretning
N. til S.; mellem Aaserne ligger hyppig
Myrstrækninger, og Dalførerne er trange.
Bogsaasen ved den østre Grænse naar 220 m og
Lommetjernaasen i den nordre Del 208 m; de
øvrige Aaspartier er lavere, som V. Varde (124
m), Præstaasen (125 m), Svindal Varde (176 m)
m. fl. — De fleste af Herredets Vasdrag har
Udløb i Vansjø; det største er Hobølelven,
endvidere kan nævnes Veidalselven, Lunderelven,
Svindalselven m. fl.; blandt dets Indsøer kan
foruden Vansjø nævnes Sæbyvandet (1,7 km²),
og desuden findes et mindre Antal (18)
Smaasøer og Tjern. Af Arealet er 40 km² Ager og
Eng, 156,5 km² Skov, 18,0 km² Ferskvand,
Resten er Udmark og Myr. Jordbrug og
Skovdrift er Hovednæringsveje, og Herredet har ret
betydelige Skovstrækninger; af industrielle
Anlæg findes en Del Sav- og Møllebrug samt et
Par Mejerier og Elektricitetsværk. Af
Herredets Gaarde har flere i gammel Tid tilhørt
bekendte Ejere. Af Herredets Kommunikationer
er de vigtigste Hovedvejene fra V. Kirke til
Moss, til Hobøl og over Svindal til Skiptvet,
ligesom Herredet er ret vel udstyret med
Bygdeveje. — V. Sogn udgjorde i
Middelalderen V. Skibrede, medens Svindal Sogn hørte til
Raade Skibrede. Antagen Formue 1925 var 12,2
Mill. Kr og Indtægt 1724000 Kr. (Litt.:
»Norges Land og Folk«: A. N. Kiær, »Smaalenenes
Amt« [Oslo 1885]; O. C. Bjerke, »V. og
Svindal Herred 1814-1914« [Fr.stad 1915]).
(N. S.). M. H.

Vaals [fa.£s], Flække i den nederlandske
Provins Limburg, 25 km ØSØ. f. Maastricht tæt
ved den preussiske Grænse, har som Kommune
(1920) 7831 Indbyggere. Naale- og
Klædefabrikation.
(Joh. F.). M. H-n.

Waals [va.£s], Johann Dietrich van
der, hollandsk Fysiker, f. 23. Novbr 1837 i
Leyden, d. 1923, fra 1877 Prof. i Fysik i
Amsterdam. W. er især bleven bekendt for sine
Undersøgelser over Vædskers og Luftarters
Tilstandsforandringer, som han har behandlet
gennem en lang Række Arbejder. Hans
Doktordisputats »Om Sammenhængen mellem Luft-
og Vædsketilstanden« (Leyden 1873) er oversat
paa Tysk under Titelen »Die Continuität des
flüssigen und gasförmigen Zustandes« (Leipzig
1881). »Van der W.’s Formel« (p + a/v²) (v-b)
= RT udtrykker Sammenhængen mellem Tryk
(p), Volumen (v) og absolut Temperatur (T)
saavel for et Stofs Vædske som for dets
Damptilstand (jfr. Tilstandsligning). W.’s
senere Arbejder er især gaaet ud paa at
forbedre og udvide de i den nævnte Afhandling
fremsatte Synspunkter. For disse Arbejder fik
W. Nobelpræmien i Fysik for 1910.
(K. S. K.). A. W. M.

Vaalse Vig, Bugt paa NV.-Siden af Falster,
V. f. Orehoved. I Bugten findes 3 m Vand
indtil 1 km fra Land.
G. F. H.

Vaar (oldn.), Løftets Gudinde; jfr. Var.

Vaar, d. s. s. Foraar.

Våmbsjön (Vombsjön, Våmsjön) i
Malmöhus Län i Skåne c. 25 km Ø. f. Lund,
12,4 km², 20 m over Havet, største Dybde 15,5
m, største Længde SØ.-NV. 5 km, største
Bredde 4 km. Afløb gennem Kävlingeån til Øresund.
I V. findes forvildede Karper.
M. H-n.

Vånå, se Vanaja.

Waaranen [’va.ran_ən], Johan Esaias,
(1834-68), finsk Historiker; Student 1852, fil.
mag. 1857. Han udgav forskellige Værker
vedrørende Finlands Historie i 17. Aarhundrede
samt »Samling af urkunder rörande Finlands
historia« I—III (1863—66), som hvis Fortsættelse
Statsarkivet af hans efterladte
Manuskriptsamling udgav IV—V (1874—78). Ligeledes
hjembragte W. en Mængde Kildeskrifter fra Sverige
og Rusland.
Eva M.

Vaarbelgerne eller Varbelgerne
kaldtes to Oprørsflokke under Tronstridighederne i
Norge. Den ene rejstes 1190 af tidligere
Høvdinger for Kuvlungernes Parti med en
foregiven Søn af Kong Magnus Erlingssøn i
Spidsen; den blev opreven af Tunsbergmændene ved
Indløbet til Oslofjorden. Den anden er Navnet
paa Skule Baardssøns Tilhængere under hans
Rejsning og sidste Kamp for Tronen (1239—40);
efter hans Fald ses Udjævning snart at have
fundet Sted, idet Haakon Haakonssøn tog
Partiets Mænd til Naade. Navnets Betydning er

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>