Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaarfluer - Vaarforglemmigej - Vaarkaal - Vaaronn - Vaarsalat - Vaarsild - Vaarskud - Vaarsæd - Vaarsæter - Vart Land - Vaarved - Vaasa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sidder og spiser det indfangede Materiale. Af de
campodeoide Larver bygger dog en enkelt
Familie, Hydroptilidæ, bevægelige Huse, men disse
er af en ganske egen, ofte højst ejendommelig
Bygning.
Naar Forpupningen foregaar, fæstner alle
Larver med selvbevægelige Rør disse nær
Vandspejlet eller lidt over dette. Rørene lukkes for
begge Ender med siformede Membraner, og
inde i dette Rør ligger Puppen. Under
Puppehvilen er Bagkroppen i stadig bølgeformet
Bevægelse op og ned. Gennem Siernes Huller ledes
en Vandstrøm ind gennem Røret. Puppen
udmærker sig ved ejendommelige Haar paa
Hovedet, lange, sylformede Kindbakker og paa
Bagenden lange, stavformede Kitinfremspring;
alle disse Dannelser er Pudseapparater,
hvormed Pupperne renser Sierne for det Snavs,1
Vandstrømmen fører med sig.
De fleste campodeoide Larver forsyner
henimod Puppestadiet deres Silkerør med Sten og
danner smaa Stenhobe, hvori Forpupningen
foregaar. Disse Stenhobe mangler Siplader. De
fleste Pupper, hviler nøgne i Rørene, men
enkelte spinder undertiden endog særlig faste
Kokoner.
Naar Puppestadiet er forbi, gennembryder
Puppen Røret og tilbringer derpaa et kortvarigt
fritsvømmende Stadium, under hvilket Dyret
svømmer rundt med tredie Benpar, som er
beklædt med lange Svømmehaar. Dette Stadium
varer som Regel kun nogle faa Minutter,
hvorpaa Dyret kravler paa Land og forvandler sig;
det fritsvømmende Puppestadium kan dog
strække sig over flere Timer.
Hovedmassen af Larverne lever i Moser og
Smaasøer, en Del i større Søers Brændingszone
eller i rindende Vand, adskillige i kolde, klare
Bjergbække og Vandfald, en enkelt Art paa
Træernes fugtige Mos.
V. inddeles i Familierne Phryganeidæ med
Phryganea, Limnophilidæ med Limnophilus,
Sericostomatidæ med Sericostoma, Goëra,
Leptoceridæ med Molanna, Leptocerus,
Hydrophsychidæ med Philopotamus, Tinodes,
Rhyacophilidæ og Hydrophilidæ. De tre sidste har
campodeoide Larver.
V.’s Plads i Systemet er usikker; snart føres
de ind under de Flor- eller Netvingede, snart
stilles de som en egen Orden med Slægtskab
til Sommerfugle. (Litt.: Klapalek,
»Metamorphose der Trichopteren«, »Archiv der
Naturw. Landesdurchforschung Böhmens« [1893];
Silfvenius i Acta Societas pro Fauna et
Flora Fennica [1902—06]; Thinemann,
»Biologie der Trichopteren-Puppe«, »Zoolog. Jahrb.
Systematik« [1905]; Mc. Lachlan, A
monographic revision and Synopsis of Trichoptera
[London 1874-80]).
C. W-L.
Vaarforglemmigej, se Omphalodes.
Vaarkaal, se Vorterod.
Vaaronn er i Norge Betegnelsen for
samtlige Foraarsarbejder i Jordbruget, taget under
eet: Pløjning, Harvning, Udbringeise af
Gødningen, Plantning og Saaning.
K. Ø.
Vaarsalat (Valerianella Haller), Slægt af
Baldrianfamilien, enaarige Urter, der gerne er
gaffelgrenede og har hele Blade. Kronerne uden
Udbugtning; 3 Støvblade. Frugten har aldrig
Fnok. Tandfri V. eller Krop, norsk
Akersalat (V. olitoria [L.] Poll.) er 5—25 cm høj og
har lancetdannede Blade og hvide eller
blaalighvide Kroner. Den dyrkes til Gemyse. Vokser
i Danmark hist og her ved Veje og paa
Marker; ogsaa i det sydligste Norge, men sjælden.
Tandbægret V. (V. Morisonii DC.) er
10—40 cm høj; dens øvre Blade er
linie-lancetdannede, spidse; Bægeret er 4—5-tandet og
tydeligt. Paa dyrket Jord, hist og her i Danmark,
især paa de sydlige Øer.
A. M.
Vaarsild, se Sild.
Vaarskud kaldes hos træagtige Planter de
Skud, som i Løbet af kort Tid efter
Løvspringet udvikler sig til fuld Længde i Modsætning
til Sommerskud, der kommer af Knopper paa
V. og normalt skulde have været udviklet det
følgende Aar.
C. V. P.
Vaarsæd (Vaarkorn, Sommerkorn),
de Kornarter (Sædarter), der saas i Foraaret
og modnes samme Sommer. V. er i Danmark
ganske overvejende Byg og Havre; paa
Sandjorder i Jylland dyrkes dog nogen Rug
(Vaar-Rug) som V. Der gives ligeledes Vaar-Hvede,
men denne dyrkes saa godt som ikke her i
Landet, medens den f. Eks. i Mellem-Europa,
Sverige, Nord-Amerika og flere Steder har ikke
ringe Betydning. Til V. kan endvidere
henregnes Bælgsæd, der saas om Foraaret til
Modenhed, samt Boghvede.
K. H-n.
Vaarsæter. I mange af Norges Fjeldbygder
hører der ikke sjælden 2 Sætre til hver Gaard,
en nærmere Bygden og en højere til Fjelds.
Den nærmeste Sæter benyttes et Par Uger om
Vaaren og kaldes derfor V. (ogsaa Hjemsæter,
Vaarstøl, Hejmstøl); den kan atter benyttes
nogen Tid sent paa Høsten som Høstsæter
(Hauststøl). Sæteren i Fjeldet er Sommersæter,
kaldes ogsaa Fjeldsæter eller Langsæter.
K. Ø.
Vart Land [vårt-’land], svensk Dagblad,
udkommende i Sthlm 1886—1908, da det gik op i det
stadig udkommende »Nya Dagligt Allehanda«.
V. L. var et af de ledende konservative Blade
med udpræget national og religiøs Holdning og
ofte polemisk Tone; særlig dets
litteratur-kritiske Afdeling under K. D. af Wirsén’s Ledelse
vakte under en lang Aarrække megen Opsigt
og Strid.
G. C.
Vaarved (bot.) kaldes det om Vaaren efter
Tykkelsevækstens Genoptagelse dannede, indre
Parti af en Aarring (s. d.); det er bygget af
forholdsvis store, tyndvæggede Celler og
indeholder hos de »ringporede« Løvtræer mange
store Kar; V. er derfor blødere og lettere end
Sommerveddet. Grunden er den, at
Stammen om Foraaret pludselig faar Brug for et
stort Antal vandledende Elementer under
Bladenes Udfoldning. Medens Grænsen imod
forrige Aars, altsaa den indenfor liggende
Aarrings Ved er meget skarp, gaar V. jævnere
over i samme Aarrings lidt senere dannede
Sommerved. (Smlg. Ved).
(V. A. P.). C. V. P.
Vaasa [’va,sa], Vasa, Nikolaistad,
Hovedstad i det finske Vaasa Län (41348 km2
med (1922) 556790 Indbyggere eller 15 pr. km2),
ved den bottniske Bugt og ved Jernbanelinien
Tammerfors—V., har en græsk-ortodoks Kirke,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
