Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vacquerie, Auguste - Vacuna - Vacuum - Vacuumbremse - Vacuummeter - Vacuumrør - Vácz - Wad, Gregers - Wad, Gustav Ludvig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Jersey, 1863), Mes premieres années de
Paris (1872), Aujourd’hui et demain (1875) m. m.
S. Ms.
Vacuna, sabinsk Gudinde, hvis Fest
fejredes, naar Høsten var endt.
H. H. R.
Vacuum (lat), d. s. s. tomme Rum (s. d.
og lufttomt).
Vacuumbremse, se Bremse.
Vacuummeter er en Trykmaaler, beregnet
til at maale Tryk under 1 Atmosfære. For saa
vidt det ikke drejer sig om meget lave Tryk,
anvendes et Vædskemanometer med Kvægsølv
eller Vand eller et Metalmanometer (se
Manometer). Ved disse Apparater kan man
imidlertid ikke maale Tryk under c. 1 mm;
anvendes særlige Aflæsningsmetoder, kan man naa en
Del længere ned, naar det kun gælder om at
maale Trykforskelle og ikke det absolutte Tryk.
Maaling af meget lave Tryk har imidlertid i den
nyere Tid med den stærkt udviklede Brug af
Røntgenrør og Elektronrør (Termionrør) faaet
stor Betydning, hvorfor der her skal omtales
nogle af de almindeligste Typer. — Det
hyppigst anvendte V. er Mac Leod’s (1874); det
bygger direkte paa Mariotte’s Lov, idet et
bekendt Rumfang Luft af det Tryk, der skal
maales, presses saa stærkt sammen, at dets Tryk
bekvemt kan maales; af Rumfangsforandringen
kan da Trykket let beregnes. Det er et meget
anvendt V. og bruges hyppigt til Justering af
andre V.; men det er langsomt virkende og
derfor ubrugeligt til Maaling og Kontrol af
hurtigt varierende Tryk. Det kan anvendes ned til
Tryk paa c. 10-6 6 mm og giver en Nøjagtighed
paa c. 1 %. — Det absolutte
Manometer (Martin Knudsen, 1910) beror paa den
Frastødning (Radiometervirkning), der findes
mellem to Plader af forskellig Temperatur, naar
de er anbragt i et Rum med saa lavt Tryk, at
Pladernes Afstand er mange Gange mindre end
Molekylernes Middelvejlængde (se kinetisk
Teori og Radiometer). Frastødningen
kan f. Eks. maales ved Snovægtprincippet, og
maales tillige Pladernes Temperatur, kan
Trykket beregnes. Med dette Apparat kan man
maale Tryk paa indtil 10-8 mm. Det har ligesom
Mac Leod’s V. den Fordel, at det i
Modsætning til de følgende Typer giver Trykket
absolut uden nogen forudgaaende Justering
(deraf Navnet). — En anden Type V. beror paa
Gnidningsmodstanden i Luft. Denne Modstand
er ved Tryk over 1 mm uafhængig af Trykket,
men ved saa lave Tryk, at Middelvejlængden
er forholdsvis stor, bliver den proportional med
Trykket. Paa Grundlag heraf har Langmuir
(1913) konstrueret et V. I dette findes to
vandrette parallelle Plader anbragt ganske tæt
sammen; den nederste roterer hurtigt om en lodret
Akse, den øverste er ophængt i sit Centrum, i en
tynd Kvartstraad. Paa Grund af Gnidningen vil
denne øverste Plade drejes en vis Vinkel, der da
er et Maal for Trykket af Luften mellem
Pladerne. — Endelig har Martin Knudsen
konstrueret et V. beroende paa, at
Varmeledningsevnen i Luft ved saa smaa Tryk afhænger af
Trykket (Varmetraadsmanometret). I den
nyeste Tid er man endvidere begyndt at grunde
Trykmaalingen paa den elektriske Ledningsevne
for Luften, uden at man dog endnu har naaet
afgørende Resultater paa dette Omraade.
(Litt.: S. Dushman, »Die Grundlagen der
Hochvakuumtechnik« [Berlin 1926]).
A. W. M.
Vacuumrør kaldes Glasrør, i hvilke Luften
er mere eller mindre stærkt fortyndet, og
hvorigennem der kan sendes elektriske Udladninger.
V. kan have mange forskellige Former og
Anvendelser, se Geisslerrør,
Kanalstraaler, Katodestraaler,
Radiotelegrafi (S. 851) og Røntgenstraaler.
A. W. M.
Vácz [va.ts], tysk Waitzen, By med
ordnet Magistrat i det ungarske Komitat
Pest-Pilis-Solt-Kis-Kun ved Foden af Weizenberg, 30 km
N. f. Budapest, ved venstre Bred af Donau, der
her bøjer mod S. 19000 Indb. V. er Sæde for
en romersk-katolsk Biskop, en
Dampskibsstation og har en smuk Katedral, bygget 1761—77,
i Stil med Peters-Kirken i Rom, et
biskoppeligt Palads, en Triumfbue til Erindring om
Marie Theresia’s Indtog, et Statsfængsel, et
Døvstummeinstitut og et Overgymnasium. Uld- og
Kornhandel, store Kvægmarkeder. I Omegnen
Vindyrkning. 1597 og 1684 blev Tyrkerne ved
V. overvundne af Østerrigerne. I April 1849
fandt her en Fægtning Sted mellem Ungarerne
og Østerrigerne og i Juli mellem Ungarerne og
Russerne.
(Joh. F.). N. H. J.
Wad, Gregers, dansk Mineralog og
Zoolog (1755—1832). Studerede først Teologi og
Filologi, men efter en større Udenlandsrejse
1791—92 blev han naturhistorisk interesseret og
knyttet til Universitetets Naturalteater. 1795
blev han ekstraordinær og 1803 ordinær Prof.
i Zoologi og Mineralogi, men gik 1810 helt over
til sidstnævnte Fag, da der blev udnævnt en
særlig Lærer i Zoologi. W.’s litterære
Virksomhed indskrænker sig til nogle smaa
Afhandlinger, og hans væsentlige Betydning ligger i hans
Virksomhed ved de mange forskellige
naturhistoriske Museer, der den Gang fandtes i Byen,
og som han katalogiserede og ordnede. Fra
1800 Medlem af Vidensk. Selskab og af
forskellige udenlandske Selskaber.
O. B. B.
Wad, Gustav Ludvig, dansk Arkivmand
og Historiker, f. 28. Aug. 1854 i Seden. Student
fra Herlufsholm 1872, cand. polit. 1877, Assistent
i Postinspektoratet for Østifterne 1878, i
Overbestyrelsen for Post- og Telegrafvæsenet 1879,
Sekretær hos Overpostmesteren 1881,
Provinsarkivar for Fyen 1893, Landsarkivar 1907—24.
Redaktør af Personalhistorisk Tidsskrift
1883—89 og af Statshaandbogen 1886—93. Har bl. a.
udgivet »Rektorerne paa Herlufsholm« (1878),
»E. C. Knuth og Søster Lerche« (1881),
»Festskrift ved Vallø Stifts Jubilæum« (1888), »Breve
til og fra Herluf Trolle og Birgitte Gjøe« (1893),
»Fra Fyens Fortid« I—IV (1916—24), forskellige
Tidsskriftafhandlinger samt et meget betydeligt
Antal Artikler i Dansk biografisk Leksikon.
Hans litterære Arbejder bærer Præg af
omhyggelig Grundighed, af nøje Kendskab til Kilderne
og ikke mindst af en vis gammeldags og fornem
Kultur, der giver sig Udslag i et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
