Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vadstena Kloster - Vadstenakniplinger - Wadström, Carl Bernhard - Wadström, Carl Bernhard Filonegros - Wadsworth, Frank Lawton Olcott - Vadsø
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
da Vadstena havde Ret til at visitere Ordenens
øvrige Klostere, kom det efterhaanden til at
staa som en Institution, hvis Omraade strakte
sig viden rundt. Thi Birgittinerne fik Indpas i
de fleste europæiske Lande.
Vadstenas økonomiske Stilling blev hurtig
betrygget. Til Oprettelsen af Klosteret paabødes
en almindelig Afgift over hele Sverige under
Navnet Vor Frue-Penning. Paverne støttede det
med rige Privilegier, Gregorius XI og Urban VI
bevilgede saaledes stor Aflad til dem, der
besøgte Vadstena. 1379 udfærdigede Urban VI
ikke mindre end 10 Buller til Fordel for
Klosteret, saaledes angaaende Frihed for Afgifter
til pavelige Sendebud og Frihed for Tiende af
Gaarde, der dreves direkte under Klosteret.
Paa Dronning Margrete’s Foranledning tillod
Bonifacius IX, at Jubelaaret maatte en Maaned
i Aaret 1394 fejres i Vadstena med samme Ret
og Virkning for Pilegrimme, som Deltagerne i
Jubelaaret i Rom fire Aar tidligere havde nydt.
Af de Gaver, der ved denne Lejlighed
skænkedes Klosteret, skulde Halvdelen dog tilfalde
Rom, men Vadstenas Udbytte af Jubelfesten
blev dog mellem 5 og 6000 Mark Penninge.
Ogsaa Landets Regenter viste Klosteret deres
Interesse og Støtte paa forskellig Vis, men sin
største Indtægt fik det gennem de mange
Almisser, testamentariske Gaver, Ofre og
lignende, der tilflød det rundt om fra, samt gennem
de Gaver, der ydedes for Optagelser i
Klosteret. Velstanden blev efterhaanden saa stor, at
betydelige Pengesummer kunde udlaanes;
Gaarde toges som Pant eller købtes og indskreves i
en Jordebog. Ved Tiden for Klosterets
Reduktion synes det at have ejet langt over 800
Gaarde.
Som et Værk af Mennesker havde Vadstena
selvfølgelig sine Fejl og tillige sine
Trængselstider. Ildsvaade hærgede af og til. 1377
befalede Gregorius XI Biskoppen i Linköping at
tilse, at Konger, Fyrster, Riddere og andre ikke
gjorde Klosteret Skade. 1452 fandt Karl
Knutson sig foranlediget til Indgreb i Klosterets
Styrelse. Men det farligste Uvejr brød løs mod
Vadstena og i øvrigt hele Birgittinerordenen,
da Pave Martin V 1422 udstedte Forbud mod,
at Nonner og Munke husedes i samme Kloster.
Thi just Dobbeltkonvent-Systemet var en
Hovedpille i Birgitte’s Orden. Om Aarsagen til
dette Skridt indeholder de middelalderlige
Aktstykker et og andet, men Beretningerne om det
sædelige Forfald turde være ganske overdrevne.
Det hele Spørgsmaal blev til Genstand for
Drøftelse paa Kirkemøder, men Forbudet kom
aldrig til Udførelse; Paven tilbagekaldte det efter
Forestillinger fra Erik af Pommern og navnlig
hans Dronning. Ikke desto mindre modtog
Vadstena 1428 en meget streng Skrivelse fra Rom
angaaende de to Konventer.
Med Reformationsbevægelsen var Vadstenas
gyldne Tid forbi. 1522 stadfæstede Gustaf
Erikson dets Privilegier, men kort Tid efter
begyndte han at lægge Haand paa det. Det
forlenedes til Folk, som skulde søge at udslukke
den katolske Tro. Munkene sendtes ud i
Landet som Præster og Lærere, hvorimod
Nonnerne fik Lov at blive boende. 1595 paa Rigsdagen
i Söderköping ophævedes Vadstena ganske.
Klosterkirken, opført c. 1385—1450, staar
endnu i mere eller mindre oprindelig Skikkelse
som Sognekirke for Vadstena. Andre af
Klosterets Bygninger brugtes en Tid som
Invalidehus; senere blev Munkeklosteret indrettet til
Hospital, Nonneklosteret til Helbredelsesanstalt
for sindssyge.
Vadstena Klosters Betydning for Sverige og
hele Norden falder først og fremmest paa det
religiøse Omraade, men ved Siden heraf har
det ogsaa virket som en Art Højskole, hvor
megen Litteratur med Tilløb til et fællesnordisk
Skriftsprog blev til, især Oversættelser, i
ringere Grad Originalarbejder. Fremhæves maa
her de Optegnelser, der førtes om Tidens
vigtigste Tildragelser, navnlig saadanne, som
angik Vadstena; de er senere udgivne i Trykken
under Navnet »Diarium Vatzstenense«. (Litt.:
C. Silfverstolpe i »Historiskt bibliotek«,
I [1875]; samme, »Vadstena Klosters
Jordebok 1500« [Sthlm 1897]; samme,
»Klosterfolket i Vadstena [Sthlm 1898]; Torvald Höjer,
»Studier i Vadstena Klosters och Birgittinordens
historia« [Uppsala 1905]).
C. Ngd.
Vadstenakniplinger, se Knipling, S. 200.
Wadström [’va.dström], Carl Bernhard,
svensk Mekaniker og Filantrop (1746—99),
spillede en ret betydelig Rolle ved Fabrik-,
Kanalanlæg og lignende og ophjalp ogsaa Sveriges
Vaabenfabrikation ved Tilførsel af Arbejdere
fra Solingen. Efter 1787 paa Statens Vegne at
have virket paa Afrikas Vestkyst for Dannelsen
af en svensk Koloni, arbejdede han ivrig i
England for Slavehandelens Bekæmpelse, men
fantastisk og upraktisk, som han var, naaede
han trods sin varmhjertede Energi ingen større
Resultater.
G. C.
Wadström [’va.dström], Carl Bernhard
Filonegros, svensk teologisk Forfatter
(1831—1918). W. udgav under flere Aartier en
Række folkelig anlagte periodiske
Opbyggelsesskrifter, Tidsskrifter og Samlingsværker, som
paa sin Tid blev meget spredte, bl. a.
»Budbäraren« 1857—75, Kalenderen »Frideborg«,
1867—1917, og det illustrerede Tidsskrift »För
och nu« 1870—77 og 1886—91. Hans Selvbiografi
»Ur minnet och dagboken« udkom 1898—1902 i
3 Bind. W.’s Samling af Portrætter, c. 100000
Numre, menes at have været den største
private i Sverige; en Del af den er nu bevaret i
Norrkomngs Stadsbibliotek.
G. C.
Wadsworth [’wadzwə.þ], Frank Lawton
Olcott, amerikansk Astronom, f. 21. Oktbr
1867 i Ohio, blev 1892 Assistent ved Smithsonian
Astrophysical Observatory i Washington,
ansattes 1895 ved Yerkes Observatory i Chicago og
var 1900—04 Direktør for Allegheny
Observatory, Penn. og gik nu over i praktisk
Ingeniørvirksomhed i Pittsburg. Foruden talrige
Afhandlinger væsentlig af optisk Indhold i
Fagtidsskrifter har W. publiceret fra Allegheny
Observatory Miscellaneous scientific papers 1—17.
Han har faaet talrige Patenter for
Forfærdigelse af Telemeter, Heliometer og Glasprismer.
J. Fr. S.
Vadsø [’vad-], Købstad i Varanger
Sorenskriveri, V. Politidistrikt, Finmark Fylke, 1,54
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
