Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vadsø - Vadum, Holger - Waelrant, Hubert - Waereghem - Waerschoot - Waesland - Vafio - Vafler - Vafoss - Vafþrúðnismál - vag - Vaga, Pierino (Perin) del - Vagabond
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nordmænd. Antagen Formue 1925 var 3,0 Mill. Kr
og Indtægt 1751000 Kr. V. vælger sammen med
de øvrige Byer i Nordland, Troms og Finmark
4 Stortingsrepræsentanter. (Litt.: »Norges
Land og Folk«: A. Helland, »Finmarks Amt«
[Oslo 1906]).
(N. S.). M. H.
Vadum, Holger, dansk Forfatter, f. i
Vejle 1. Febr 1859, d. 4. Juli 1884. V. døde af
Brystsyge uden at have faaet noget trykt. Et
ualmindeligt lovende Talent, rigt paa Tanker
og Fantasi, skønt sygelig mærket, præger de to
Bøger, Broderen Axel V. (d. 1904) udgav af
ham efter hans Død: »Første Station«, Skitser
og Noveller (deriblandt den mærkelige
psykologiske Studie »Mjødurt og Bulmeurt«) med et
Forord af Herman Bang (1892), samt »Uro«,
efterladte Skuespil, med et Indledningsdigt af
Sophus Michaëlis (1899).
S. Ms.
Waelrant [’va.£rant], Hubert, belgisk
Komponist og Teoretiker (c. 1517—95), har gjort
sig bekendt ved i St. f. de 6 Tonestavelser i
Solmisationen (s. d.) at anvende 7, den
saakaldte »Bocedisation« eller voces belgicæ,
hvorved det rationelle Oktavsystem atter omsider
blev indført som Grundlag for Tonernes
Inddeling. Af hans ret talrige Motetter og
Madrigaler blev en Samling Madrigaler (1558)
konfiskeret af Inkvisitionen p. Gr. a. deri indeholdte
Kætterier.
A. H.
Waereghem [’va.rəkəm], By i den belgiske
Provins Vestflandern, ved Jernbanen
Gent—Tournai, har Kniplingsindustri, Fabrikation af
Bomuldstøj, Lærred, Olie og Brændevin og
(1924) 9363 Indb.
(M. Kr.). M. H-n.
Waerschoot [’va.rsko.t], flamsk
Waarschoot, By i belgisk Provins Østflandern
ved den kanaliserede Liève og Jernbanen
Gent—Brügge. Fabrikation af Bomuldsvarer,
Lærred, Tyl, samt Bryggerier og Mølleindustri.
(1924) 6219 Indb.
M. H-n.
Waesland [’va.s£ant], flamsk Land van
Waes, fransk Pays de Waes, Landskab i
den belgiske Provins Østflandern, mellem Gent
og Antwerpen, paa venstre Side af Schelde.
Det er et frodigt Kornland, indvundet ved
Tørlægning af tidligere Sumpe. W. havde længe,
skønt 1175 indlemmet i Grevskabet Flandern, i
mange Henseender sine egne Love. Hovedbyerne
er Lokeren og St. Nicolas.
(M. Kr.). M. H-n.
Vafio, en Lokalitet i Lakonien, sydlig for
Sparta, nær det mykeniske Amyklai. I 1889
undersøgtes her af det græske arkæologiske
Selskab en anselig Kuppelgrav. Kuppelen var
tidligere sammenstyrtet. Ret vel bevaret var
derimod den næsten 30 m lange, 3,45 m brede
Gang (Dromos). Kuppelens Tværmaal var c. 10
m, og Sidevæggene staar endnu i c. 3 m’s
Højde. Ligesom ved den bekendteste Grav af
denne Art, »Atreus’ Skatkammer« ved Mykene,
laa selve Graven til Siden for Kuppelen. Den
indeholdt en Del Genstande fra den mykeniske
Tid, navnlig 2 siden berømte Guldbægere paa
Fod, foroven med Figurer i drevet Arbejde,
dels græssende Kvæg, dels en Tyrejagt. Disse
Bægere og de øvrige Oldsager bevares i
Nationalmuseet i Athen.
H. A. K.
Vafler kaldes en Slags ganske tynde Kager,
hovedsagelig bestaaende af Fløde, Æg og Mel.
De bages i dobbelte Støbejernsforme, de
saakaldte Vaffeljern, som tidligere kun kunde
anvendes over Glødeild, men nu faas baade til
Gas og Elektricitet.
(R. H.). M. S-l.
Vafoss, Vandfald i Tokeelven, Norge, i
Nærheden af Krakerø. Fossen har en Vandkraft
paa 2700 H. K., hvoraf 2000 udnyttes i
industrielt Brug.
Vafþrúðnismál [’va^uþru.ðnisma.l], et
Eddadigt fra 10. Aarhundrede. Digtet, der er
affattet i Ljóðaháttr, handler om Odin’s Rejse til
den meget vise Jætte Vaftrudne (egentlig »stærk
i at stille vanskelige Spørgsmaal«) for at prøve
dennes Indsigt. Det indledes med et
Replikskifte mellem Odin og Frigg, hvori hun
fraraader ham at drage af Sted. Saa snart Odin, der
kalder sig Gangraad (Vandreren), er kommen
til Jætten, stiller denne ham forskellige
Spørgsmaal, for at prøve, om det er Umagen værd at
have en Ordstrid med ham. Derpaa begynder
saa Digtets Hovedafsnit, hvori Odin er den
spørgende og Jætten den svarende; denne ved
rigtig at svare paa alle Spørgsmaal, indtil
Odin ser sig nødt til at stille det dræbende:
»Hvad sagde Odin i Balder’s Øre, før denne
blev bragt paa Baalet«. Da maa Jætten give
tabt, og han mister sit Hoved. Spørgsmaalene
drejer sig alle om mytiske og kosmogoniske
Ting og Tildragelser og Digtet V. er som
saadant af overordentlig Betydning. Det er
særdeles dygtig digtet og snildt indrettet. (Litt.:
F. Jónsson, »Oldn.-oldisl. Litt«, I).
F. J.
vag (af fransk vague, latinsk vagus,
omflakkende, ustadig) = ubestemt, især om Tanker
og Forestillinger, der ikke er klart udtrykte
(»vage og løse Tanker«, »en vag og forknyt
Undskyldning«), sjældnere om mere konkrete
Forestillinger (»Livets vage Hvirvelvinde og
dunstfødte Regnbuer«, J. P. Jacobsen; »det vage
Gærde, der Folk fra Fæ paa Bidstrup-Gaard
adskiller«, Drachmann).
V. D.
Vaga, Pierino (Perin) del, egentlig
P. Buonaccorsi, italiensk Maler, f. 1499
(1500) i Firenze, d. 1547 i Rom. Efter Læretid
hjemme kom han i Rom under Rafael’s
Indflydelse og hjalp denne med dekorative
Arbejder i Vatikanet; efter Roms Ødelæggelse 1527
tog han til Genua, hvor han udførte skønne
dekorative Værker (Palazzo Doria), og hvor
nogle af hans sjældne Staffelibilleder endnu
ses. Omkring 1542 vendte V. tilbage til Rom og
udsmykkede, ofte med Elevers Hjælp, i
Fresker Sa. Trinità de’ i S. Marcello, Kastel S.
Angelo m. v. Efter Vasari’s Udsagn udførte
V. i Rom Mængder, nu mest ukendte,
dekorative Arbejder. I Kunstmuseet i Kbhvn ses
»Apostlen Matthæus skriver Evangeliet«.
A. Hk.
Vagabond [-’bont] (lat.), en Omstrejfer, der
ernærer sig som Betler. V.-Plagen antager
særlig i Industrilandene ofte et stort Omfang,
navnlig hvor Forskydninger inden for Industrien,
ny Maskiner, Overgang til andre Industrigrene,
arbejdsløse Perioder o. l., har skabt
Forstyrrelser i Erhvervslivet, derimod har omvendt gode
Arbejdsforhold ikke den tilsvarende Evne til at
bringe Antallet til at synke. Sagen er, at
medens kun undtagelsesvis nogen af sig selv
vælger at blive V., er den, der engang har valgt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
