Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wagenseil, Georg Christoph - Vager - Vagervæsen - Vaggetemjavrre - Vagina - Vaginatkalk - Vaginifixatio uteri - Vaginisme - Wagmüller, Michael - Vagn Aagesen - Wagner, Adolph Heinrich Gotthilf
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
gik i Glemme; W. havde historisk Betydning
som Komponist af Klaver-Koncerter (Forløber
for de Mozart’ske).
W. B.
Vager (Søv.). 1) en kort Vimpel, der hejses
paa en Top eller paa en dertil indrettet
V.-Stage, og som angiver Vindens Retning.
Pose-V., en lang, tynd, fortil spidst udløbende
Pose af Flagdug, der benyttes i samme
Øjemed. Fjer-V., en tynd Snor, hvorpaa er
anbragt Korkskiver, i hvilke er indstukket lette
korte Fjer; bruges som de foregaaende. — 2)
et Sømærke med en lang Stage, der forneden
bæres af en Tønde e. l., og som foroven har
een eller flere Koste eller anden Topbetegnelse.
Den udlægges paa Kanten af Grunde for at
advare Skibe for disse. Se under afmærke.
(C. L. W.). C. B-h.
Vagervæsen (Søv.). Saaledes benævnes i
Danmark den Statsinstitution, der forestaar
den offentlige Afmærkning af de danske
Farvande med Undtagelse af Fyrskibe og
Lystønder samt fører Tilsyn med den private
Afmærkning af Indløb til Havne. V. administreres
under Marineministeriet og har som Leder
Vagerinspektøren, der tillige er Fører
af Vagerinspektionsskibet, der
foretager de paa Søen forefaldende Arbejder med
Sømærkerne i aabent Farvand. Sømærkerne (s. d.)
i de indre Farvande (Koste og Prikker) passes
af de lokale Lodserier eller dertil antagne
Folk; alt under V.’s Tilsyn. V. oprettedes 1805
som en Afdeling af Søkortarkivet sammen med
Fyrvæsenet. Ved Midten af det forrige
Aarhundrede kom V. direkte under Marineministeriet.
V.’s nuværende Budget er paa 330000 Kr.
aarlig.
C. B-h.
Vaggetemjavrre, Vand i Sør-Varanger
Herred, Finmark Fylke, et langstrakt 25 km2
stort Vand i Pasvikelven. Det ligger 40 m over
Havet og danner i hele sin Udstrækning
Grænsen mod Finland.
M. H.
Vagina, d. s. s. Skede (s. d.).
Vaginatkalk, en i Estland forekommende,
til den ordoviciske Formation hørende
Kalksten, hvis Navn hidrører fra den hyppige
Forekomst af en Orthoceratit, Endoceras
vaginatum. V. svarer til Skandinaviens
Orthoceratitkalk.
J. P. R.
Vaginifixatio uteri, ogsaa kaldet
Vaginifixura uteri, er en kun lidet anvendt
Operation, hvorved Livmoderen sys fast til
Moderskedens forreste Væg. Den er benyttet ved
Tilbagebøjning og Nedsynkning af Livmoderen.
I ikke faa Tilfælde har man dog ved
efterfølgende Svangerskab og Fødsel set alvorlige
Forstyrrelser.
(Lp. M.). J. P. H.
Vaginisme, krampagtig, smertefuld
Sammensnøring af Indgangen til Moderskeden og
tilgrænsende Muskulatur ved Forsøg paa
Samleje, hvorved dettes Fuldførelse kan
umuliggøres. Lidelsen er oftest af ren nervøs (psykisk,
hysterisk) Natur, men kan ogsaa bero paa
betændelsesagtige Lidelser paa Stedet. Saadanne
optræder i alt Fald ofte efter nogen Tids
Forløb og bidrager da i høj Grad til at forværre
V. Behandlingen maa rette sig efter Aarsagen,
er undertiden operativ; den fører som oftest til
Helbredelse.
(Lp. M.). J. P. H.
Wagmüller [’va.kmølər], Michael, tysk
Billedhugger, f. 1839 ved Regensburg, d. 1881 i
München. I denne By studerede W. under
Widnmann, men fik stærkere Impulser fra
Piloty’s Malerskole. Han gjorde Lykke med to
nydelige Genrefigurer: Pigen med Firbenet og
Pigen med Sommerfuglen, udførte paa en Rejse
1868 til London en Del Portrætter, fortsatte
med Portrætplastik i Hjemlandet (Buster af
Döllinger, P. Heyse, Liebig, Lachner etc.),
sysselsattes i længere Tid med dekorativ Plastik
for Ludvig II til Slottene Linderhof og
Herrenchiemsee og skabte Modellen til
Liebig-Monumentet i München (fuldendt efter hans Død af
Ruemann). W.’s Kunst har Barokstilens
maleriske Holdning; med sit Liv og sin Uro bragte
den ny Momenter ind i Münchens Kunst;
mange af hans Portrætbuster er ligesom
Liebig-Statuen meget livfulde i Karakteristikken.
A. Hk.
Vagn Aagesen, en af de mest
fremtrædende Jomsvikinger i Slutningen af 10.
Aarhundrede. V. A. blev ifølge Sagaerne efter en haard
Modstand tagen til Fange i Slaget i
Hjørungavaag, men fik paa Erik Jarl’s Forbøn Fred af
Haakon Jarl. Siden ægtede han den norske
Høvding Thorkel Leira’s Datter og blev
Stamfader til en berømmelig fynsk Æt.
J. O.
Wagner [’va.knər], Adolph Heinrich
Gotthilf, tysk Socialøkonom, f. 25. Marts
1835 i Erlangen, d. 8. Novbr 1917 i Berlin. Fra
1858 virkede W. som Lærer ved en Række
forskellige Læreanstalter, indtil han i 1870 blev
Prof. ved Berlins Universitet. W. var i 1872
en af Stifterne af Verein für Sozialpolitik, men
vendte sig i 1877 fra denne Forening og
udvikledes efterhaanden mere og mere i
»statssocialistisk« Retning, en ulogisk Betegnelse, da
W. staar lige saa langt fra Socialismen som han
staar fra Liberalismen; som næppe nogen
anden betoner han Statens Ret til at gribe
regulerende ind i økonomiske og sociale Forhold.
W. var en ivrig Tilhænger af Bismarck’s
Socialpolitik, var 1882—85 Medlem af det
preussiske Abgeordnetenhaus, tilhørende det
konservative Parti, fra 1910 Medlem af det preussiske
Herrenhaus. deltog i den evangelisk-sociale
Bevægelse. Han tog til Orde for Statens
Overtagelse af Jernbanerne, Forsikringsvæsenet,
Dele af Bjergværksdriften m. v., men holdt
paa Handelens, Landbrugets og Industriens
Omraader paa Privatdriften. Foruden ved sin
socialpolitiske Virksomhed er W. navnlig kendt
for sine finansvidenskabelige Arbejder; han
hævder her, at Skatterne ikke blot tjener til at
skaffe Staten Indtægter, men tillige har som
Formaal at udjævne Indkomstfordelingen;
altsaa Skattefrihed for Eksistensminimum,
Nedsættelser for stor Forsørgerbyrde og progressiv
Beskatning, hvilke Principper nu har
almindelig Anerkendelse. W. har bl. a. skrevet:
»Beiträge zur Lehre von den Banken« (1857), »Die
Geld- und Kredittheorie der Peelschen
Bankakte« (1862), »System der Zettelbankpolitik«
(1873), 6. Udgave af Rau’s »Finanzwissenschaft«
(1871—72), navnlig maa mærkes det stort
anlagte, aldrig fuldførte Værk »Lehrbuch der
politischen Oekonomie«, hvis I. Del: Grundlegung
udkom 1876, 3. omarbejdede Udg. i 2 Bind
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
