Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wakefield - Wakefield, Edward Gibbon - Vakhanere - Vakieh - Vakih - Vakke - Vakpati - Vaksdal - Vakuf - Vakuole - vakuolær Degeneration - Vakuum - Vakuumbeholder - Vakuumbremse - Vakuumcylinder - Vakuumkobling - Val - Val - Val - Vala - Valaam - Valadon, Jules Emmanuel - Valahari - Valakhilya - Valakiet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Wakefield [’weikfi.£d], By i det nordlige
England, Yorkshire, er Hovedstad i
West-Riding, ligger 15 km S. f. Leeds og har en smuk
Beliggenhed i en frugtbar Egn ved Floden
Calder. W. har en Hovedkirke fra 14.
Aarhundrede, en meget anset Latinskole og (1921) 52892
Indb. Der fabrikeres Klæde og Uldvarer, og
paa dette Omraade var W. den første By i
Yorkshire, indtil Leeds tog sit store Opsving.
Der findes endnu Garnspinderier. Desuden
Fabrikation af Kemikalier og Landbrugsmaskiner.
Kul brydes i Nærheden. Nu har W. mest
Betydning ved sin Handel med Korn, Mel og
Kreaturer. Over Calder fører en gammel Bro
med et Kapel, der er bygget til Erindring om
Hertug Richard af York, som mistede Livet i
Slaget ved W. 30. Decbr 1460. I Nærheden
ligger Herresæderne Walton Hall og
Nostell Priory.
(M. Kr.). M. H-n.
Wakefield [’weikfi.£d], Edward Gibbon,
engelsk Statsmand, f. 20. Marts 1796 i London,
d. 16. Maj 1862 paa New Zealand, i sine yngre,
stormfulde Dage bl. a. fængslet 3 Aar for at
have forledt en ung Pige til Ægteskab under
falske Foregivender, kunde dog trods denne
Plet paa sin Ære i 1830’erne med Støtte af
ansete Mænd fra Australien og New Zealand
grundlægge en ny Fremgangsmaade til
Kolonisation, hvis Principper var ordnet Indvandring
og Salg — ikke gratis Uddeling — af Jord. W.
deltog ogsaa i Udviklingen af det ny Styre i
Kanada, flyttede 1853 til New Zealand, hvor han
døde. Hans Ideer var geniale og fik den største
Betydning for det engelske Kolonirige.
H. J-n.
Vakhanere [-’kå-], lille iransk Folk ved Amu
Darjas Kildeflod Panja (Pændsh), hvis Dal danner
et neutralt Bælte mellem russisk Central-Asien
og Indien. De lever som Agerdyrkere og
Kvægavlere i stenbyggede Landsbyer. Dragten, der
er omtrent ens for begge Køn, sys af
hjemmevævede Uldtøjer. Religionen er en Blanding af
Buddhisme, Ildtilbedelse og Overtro. (Litt.: O.
Olufsen, Through the Unknown Pamirs
[London 1904]).
K. B-S.
Vakieh (Wakiah, Wakiyeh), Vægtenhed i
Sansibar, = 28,067 g.
(N. J. B.). H. J. N.
Vakih (Wakiet), abessinsk Vægt = 25,92 g,
for Guldbarrer i Mokka = 31,1 g.
(N. J. B.). H. J. N.
Vakke kaldes bløde, jordagtige, kiselholdige
Bjergarter, som er opstaaede ved Forvitring
af Basalt. Farven, der veksler efter det
indeholdte Jerns Forvitringsgrad, kan være sort,
gron, brun eller rød. Ofte indeslutter V.
uforvitrede Krystaller af Augit, Hornblende eller
Glimmer eller ogsaa større eller mindre
Basaltklumper. Undertiden findes i V. smaa
Hulrum, som dog efter deres Dannelse kan være
udfyldte af Zeolitter eller andre Mineraler.
J. P. R.
Vakpati, en indisk Digter, som levede c.
700 e. Kr. i Kanyakubja og forfattede et Par
episke Kunstdigte paa Prakrit; mest kendt af
disse er »Gaüdavaho« (udgivet af Shankar
Pandurang Pandit, Bombay 1887 = Bombay
Sanskrit Series Nr. 34). (Litt: R. Pischel,
»Grammatik der Prakrit-Sprachen« [Strassburg
1900]).
D. A.
Vaksdal, Mølle i Bruvik, Hordaland Fylke,
er Norges største industrielle Anlæg i sit Slags,
beliggende ved Sørfjorden og Bergensbanen.
Den har en Produktionsevne af 350000 kg pr.
Døgn. Fra Høsten 1919 ejes den af den norske
Stat.
M. H.
Vakuf (arabisk Vakf, Flertal Evkâf ɔ:
Fastsættelse, Baandlæggelse) er i Tyrkiet den
almindelige Betegnelse for de i Tidens Løb til
forskelligt religiøst Brug, til Skoler, Hospitaler,
Fontæner, Moskeer henlagte Legatmidler.
Efterhaanden er disse komne til at omfatte meget
anselige Kapitaler, hvis Administration sorterer
under etsærligt Ministerium.
J. Ø.
Vakuole (nylat.), Hulhed, hult Rum; smlg.
Celle, S. 681.
vakuolær Degeneration. Som v. D.
betegnes draabeformede Aflejringer i Cellers
Protoplasma, i hvilket der da paavises Hulrum
(Vakuoler), formentlig fyldte med serøs Vædske.
Degenerationen forekommer bl. a. i Svulstceller
og Nyreceller, samt i Hjertemuskulaturen. Ved
sygelig Vævsansamling (Ødem) i
Underextremiteterne kan disses Muskler være Sæde for
Forandringer af lignende Art (hydropisk
Degeneration).
Johs. F.
Vakuum, se Vacuum.
Vakuumbeholder, se Bremse, S. 925.
Vakuumbremse, se Bremse, S. 924.
Vakuumcylinder, se Bremse, S. 924.
Vakuumkobling, se Jernbanevogne.
S. 22, og Kobling, S. 248.
Val (ɔ: Falk), Navn paa en af Asernes Heste.
Val, de Døde paa Slagmarker (egentlig
»Udvalget«, de af Dødsmøerne [Valkyrierne]
udkaarede); jfr. Valhal. Herfra er, med
misforstaaet Betydning, i poetisk Sprogbrug
indkommet V. = Valplads; »at blive paa Valen«.
G. K-n.
Val (Søv.), Kyst eller Kant af et Sejlløb.
Læger V. er saaledes Kysten i Læ af Skibet.
C. B-h.
Vala (rettere Vølve, s. d.), Spaakvinde.
Valaam [’vala.m], se Valamo.
Valadon [vala’då], Jules Emmanuel,
fransk Maler og Tegner, 15. Oktbr 1827 i
Paris, d. 28. Marts 1900 smst., Elev af Cogniet,
Drolling og Lehmann, har bl. a. malet et
Selvportræt (1878, Museet i Orléans), »Den gamle«
(Museet i Calais), »Maria Magdalene«, »Nature
morte« og »Portræt af en ung Kvinde«
(Luxembourg-Museet i Paris).
A. Hk.
Valahari, se Bellary.
Valakhilya, Navn paa en lille Samling af
Veda-Hymner, som danner et Supplement til
Rigveda (s. d.). D.A.
Valakiet, rumænsk Valahica, latinsk
Transalpinia eller Vlachia, tidligere tyrkisk
Donau-Fyrstendømme, der nu udgør en Del af
Kongeriget Rumænien, grænser mod N. og NV.
til Karpatherne eller de saakaldte
transsilvanske Alper, mod S. og Ø. til Donau og mod
NØ. til Moldau. V. har et mod S. skraanende
Terrain. Bjergene paa Nordgrænsen er ældre
end de øvrige Dele af Karpatherne og bestaar
for en stor Del af krystallinske Skifere, der
hist og her afbrydes af ældre Eruptiver som
Granit og Syenit, til hvis Frembrud er knyttet
ret betydelige Lejer af Jern-, Kobber- og
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
