Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Waldmüller, Ferdinand Georg - Waldmüller, Robert - Valdobbiadene - Waldorp, Antoine - Valdosta - Valdrap - Valdres - Valdresbanen - Waldschmidt - Waldstätten - Waldteufel, Emil - Val d'Yèvre - Vale - vale - Valée, Sylvain Charles - Valeggio
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
»Tiggerdreng« m. fl.; ogsaa en Del Billeder i
Wiens moderne Galleri; i Berlins
Nationalgalleri »Til Skolen« (1841), »Prater-Landskab« o. m.
a., i Königsbergs Museum »Søndag
Eftermiddag«, i Hamburgs Kunsthalle 6 Billeder o. s. fr.
1913 afsløredes et Mindesmærke (af J.
Engelhart) over W. i Wien. (Litt.: A. Rössler
und G. Pisko, »W. Sein Leben, sein Werk
und seine Schriften« {Wien, 2 Bd, 1908]).
A. Hk.
Waldmüller [’valtmølər], Robert, se
Duboc, C. E.
Valdobbiadene, By i det nordøstlige
Italien, Provins Treviso, ligger 32 km NNV. f.
Treviso, 4 km fra venstre Bred af Piave og
ved Banen fra Treviso til Belluno. (1911) 6750
Indbyggere. V. har Silke- og Mølleindustri og
er i de senere Aar blevet et besøgt Kursted paa
Grund af sine jernholdige Mineralkilder.
(H. P. S.). C. A.
Waldorp [va£dårp], Antoine, hollandsk
Maler, f. 22. Marts 1803 i Huis ten Bosch ved
Haag, d. 12. Oktbr 1866 i Amsterdam, Elev af
J. H. A. Breckenheymer, malede Søstykker,
Havneprospekter, Kirkearkitektur,
Landsbyscener m. v. Han virkede fornemmelig i
Amsterdam. Kendte Værker: i Haags Bymuseum
»Maleren W. Nuyen paa Dødslejet« og »Parti fra
Delft«, i Rijksmus. i Amsterdam »Stille Sø« (1850),
i Rotterdams Mus. »De Groot’s Flugt«.
A. Hk.
Valdosta [va£’dåsta], By og
Jernbaneknudepunkt i U. S. A., Georgia, ligger 262 km SV. f.
Savannah, nær Grænsen mod Florida. (1920)
10783 Indbyggere. V. driver Handel med
Bomuld.
(H. P. S.). G. Ht.
Valdrap, italiensk valdrappa, Ridedækken.
I Danmark Benævnelse paa
Gardehusarregimentets Ridedækken, der anbringes over Sadelen
og dækker Forpakningen, men som nu kun
bruges til Galla.
O. P.
Valdres [’valdərs] eller Valders Distriktet
omkr. Elven Bægnas (s. d.) øvre Dalføre med
tilstødende Dalfører. Det bestaar af Herrederne
Vang, Østre og Vestre Slidre, Nord-Aurdal og
Sør-Aurdal samt, i alt Fald delvis, Etnedal
(s. d.) af Opland Fylke. Valdresdalføret, et af
det østenfjeldske Norges store Dalfører, er til
Dels godt dyrket, men har derhos store Skove
og er rigt paa Indsøer: Byg din, Tyin,
Vangsmjøsen, Slidrefjord, Strandefjord m. fl. Det
anses almindelig som en meget naturskøn Egn.
De højeste Fjelde er Skaget (1683 m), Østhø
(1584 m) i Østre Slidre og Midmogstind (2262
m) i Vang. Medens Naturen er fuldstændig
østlandsk, forholder det sig anderledes med
Befolkningen, der saavel i Sprog som i Sæder og
Karakter har meget tilfælles med Befolkningen
i det vestenfjeldske Norge. Gennem V. fører en
af Hovedvejforbindelserne mellem det
østenfjeldske og vestenfjeldske, ligesom ogsaa en af
Hovedadgangene til Jotunheimen gaar gennem
dette Dalføre.
V. Sorenskriveri omfatter Herrederne:
Sør-Aurdal, Etnedal, Nord-Aurdal, Vestre
Slidre, Østre Slidre og Vang, 5438,7 km2 med
(1920) 17262 Indbyggere, altsaa c. 3 pr km2.
Det danner en Del af Udskrivningsdistriktet for
V. Bataillon af Vestoplandenes
Infanteriregiment af 2. Division. Folketallet var størst i
1865, nemlig 20551, siden er det gaaet jævnt
tilbage paa Grund af Udvandringen. De
vigtigste Næringsveje er Agerbrug, Fædrift og
Skovbrug. Adskillig Indtægt af Turisttrafikken.
Betydelige Skiferbrud. Af Arealet er 58,0 km2
dyrket Jord, 44,6 km2 naturlig Eng, 1144 km2
Skov; Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr.
(Litt: »Budstikken«, 3. Aargang 1821-22 Nr.
31—38 [Herman Ruge, Valdresia reserata,
det er: Beskrivelse over Provinsen V., dens
Situation etc.]; »V. 900-Aarsskrift« af G. O.
Hovi, O. Islandsmoen, J. Værnes og
H. Karlsgot [Gjøvik 1923]).
(P. N.). M. H.
Valdresbanen [’valdərs-] udgaar fra Eina
paa Gjøvikbanen og har sit Endepunkt i
Fagernes i Valdres. Det er en Privatbane, som
blev aabnet for Drift 28. Novbr 1902, men i
sin Helhed først 1906. V. har en Aktiekapital
paa 5,06 Mill. Kr., er bredsporet og har en
Længde af 108,6 km. Automobilruter
Fagernes—Lærdal, Fagernes—Bygdin.
M. H.
Waldschmidt, se Schmidt, M.
Waldstätten [’valt∫tætən], se
Skovkantonerne.
Waldteufel [’valtå^yfəl], Emil, tysk-fransk
Musiker (1837—1915), blev Kammerpianist hos
Kejserinde Eugénie, Hofbaldirektør og Dirigent
ved Ballerne i den »Store Opera«. W. har
skrevet Hundredevis af til Dels meget yndede og
udbredte Valse og andre Danse
(»Gretna-Green«, »España«, »Sirenenzauber«,
»Estudiantina« etc.).
W. B.
Val d’Yèvre [val-d-i’javrö], fr.
Opdragelsesanstalt (se Lucas, Charles Jean Marie).
Vale, nordisk Gud, se Vaale.
vale (i Tiltale til flere) eller valete (lat.),
Lev vel!
Valée [va’le], Sylvain Charles,
Greve, fransk Marskal (1773—1846). V. var en
dygtig Artilleriofficer, deltog i Republikkens og
Kejserdømmets Krige, udmærkede sig særlig i
Spanien (1808—14), og blev 1811 udnævnt til
Divisionsgeneral. Ludvig XVIII gjorde ham til
Generalinspektør for Artilleriet (Juni 1814), og
denne Post beholdt han til 1828, skønt han
under de 100 Dage sluttede sig til Napoleon.
Han gjorde sig fortjent ved Forbedring af
Artillerimateriellet. Pairsværdigheden opnaaede
han 1830, og endelig, efter at han under et
Tog til Algérie havde taget Kommandoen ved
General Danrémont’s Død og erobret det
belejrede Constantine, modtog han Marskalstaven
(1837) og blev Generalguvernør for de
franskafrikanske Besiddelser. V. foretog flere heldige
Ekspeditioner mod Araberne under
Abd-el-Kader. 1840 overgav han Befalingen til Marskal
Bugeaud og drog tilbage til Frankrig.
(A. T. L.). E. C.
Valeggio [va’led.зo], V. sul Mincio, By
i det nordøstlige Italien, Provins Verona, ligger
10 km Vest for Villafranca paa venstre Bred af
Mincio. (1911) 6350 Indbyggere. V. har en Del
Silkeindustri samt Tilvirkning af Vogne og
Læder. Af Bygninger fremhæves en Kirke, nogle
smukke Palæer, der tilhører veronesiske
Adelsfamilier, det 1346 opførte Slot samt Ruinerne
af den gamle Bymur og af den Bro over
Mincio, der 1393 byggedes af Giovanni Galeazzo
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
