Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valgliste - Valglov - Valgmenighed - Valgmænd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
optages de Vælgere, som i Aarets Løb vil
opfylde Betingelserne for at opnaa Valgret. V.
fremlægges til Eftersyn for Vælgerne i 8 Dage
hvert Aar. Klage over ikke selv at være
opført paa V. eller over, at nogen, som ikke er
Vælger, er opført derpaa, afgøres af
Kommunalbestyrelsen (i Kbhvn Valgudvalget), hvis
Kendelse kan indbringes til Afgørelse ved
Domstolene. I Aarets Løb kan V. ikke forandres, ikke
en Gang ved Dom. Ingen kan optages, selv om
Udeladelsen skyldes en Fejlskrift, og ingen
slettes, selv om han i Aarets Løb mister sin
Valgret. Denne Ordning er en Nødvendighed for at
sikre V.’s Urørlighed i den politisk bevægede
Tid, der kan gaa forud for et Valg.
(E. E.). A. N.
Valglov er den Lov, som ordner
Fremgangsmaaden ved Valg til en offentlig
Forsamling. Lov om Valg til Rigsdagen er af 11. Apr.
1920 med Tillæg af 28. Juni 1920. Lov om
kommunale Valg er af 29. Marts 1924.
A. N.
Valgmenighed, en Menighed, som er
dannet ved frivillig Sammenslutning af et
lovbestemt Antal Medlemmer af Folkekirken om en
særlig Præst. Allerede 1832 var der blevet
andraget om Tilladelse til at danne V., men det
var først Birkedal’s Skæbne, som gav Anledning
til, at V. indførtes i den danske Folkekirke. Da
Birkedal paa Grund af sine udæskende
Ytringer mod Kongen og Ministeriet var bleven afsat
1865 fra sit Embede i Ryslinge, og da hans
Menighed ikke vilde slippe ham, men dannede en
Frimenighed om ham, kunde der ikke findes
nogen tilfredsstillende Form, hvorunder han
kunde vedblive at være dens Præst. Som
Frimenighedspræst maatte han nemlig f. Eks.
ingen retsgyldige Vielser foretage. Det
grundtvigske Parti, hvortil Birkedal hørte, benyttede
tillige Anledningen til at arbejde for større
Frihed inden for Folkekirken. En Forsamling i
Odense i Jan. 1866 udtalte sig for Præstefrihed,
og kort efter stiftedes en grundtvigsk »Forening
for Frihed i Folkekirken«, som ønskede denne
omdannet til en Samling Menigheder, dannede
ved frivillig Sammenslutning. S. Høgsbro, som
var meget ivrig efter at føre disse Tanker ud
i Virkeligheden, indbragte samme Aar i
Rigsdagen et Forslag om Tillæg til Loven om
Sognebaandets Løsning. Det gik ud paa, at 20
Familiefædre, som byggede en Kirke eller Bedesal
i deres Nærhed, kunde danne en Menighed og
vælge sig en ordineret (ogsaa tjenstledig) Mand
til Præst. Dette Lovforslag var Begyndelsen til
den senere Lov om V. Det vandt Tilslutning i
Folketinget, men forkastedes af Landstinget. En
voldsom Agitation for Lovforslaget
paabegyndtes rundt om i Landet, men ogsaa Modstanderne
tog til Orde. Sagen kom for paa
Landemoderne, og hele Landet over var disses Majoritet
imod Valgmenighedstanken. Martensen skrev
et Skrift imod den. Men Ministeriet Frijs
ønskede at føre den igennem, og Biskop P. C.
Kierkegaard blev 1867 Kultusminister for at
være Valgmenighedstanken en dygtig
Talsmand. Han førte et Lovforslag om V. let
gennem Folketinget, men Landstinget ydede kraftig
Modstand og støttedes heri fra mange Sider.
Samtlige Biskopper protesterede højtideligt mod
Lovforslaget i en Erklæring til Rigsdagen, og
fra Befolkningen indsendtes Adresse efter
Adresse imod det med i alt c. 40000
Underskrifter. Kierkegaard blev syg og maatte opgive sin
Stilling, og vel søgte hans Eftermand Aleth
Hansen at omstemme Landstinget, men det var
dog først, da Konseilspræsidenten gjorde
Lovforslaget til et Kabinetsspørgsmaal, at det gik
igennem. Loven udkom 15. Maj 1868 og skulde
midlertidig gælde for 5 Aar. Ved Lov af 7. Juni
1873 blev Valgmenighedsloven med nogle
Ændringer og Tillæg gjort til vedvarende Lov.
Hovedindholdet af Loven af 1868 og 1873 var
følgende: Mindst 20 Familiefædre, Enker eller
andre Personer med Husstand, som hører til
Folkekirken, skal have sluttet sig sammen og
have skaffet sig en Kirke eller en Bedesal,
saaledes beliggende, at i hvert Fald de 10 af dem
ikke bor længere fra den end en Mil. De skal
fremdeles have fundet en Mand, der vil være
deres Præst, og som enten er eller har været
Præst i Folkekirken eller er teologisk Kandidat
og 30 Aar gammel. Menigheden skal selv
bestride alle sine Udgifter til Kirkens Drift,
Præstens Lønning o. s. v., og den skal have en
ansvarlig Styrelse, som repræsenterer den. Men
den betragtes i øvrigt som en Menighed i
Folkekirken, og Præsten betragtes ligeledes som
Præst i Folkekirken med alle deraf følgende
Rettigheder og Pligter, de økonomiske
fraregnede. Valgmenighedens Anerkendelse som Led
af Folkekirken ophører, naar Præsten dør eller
opgiver sin Stilling, og kan ogsaa i andre
Tilfælde ophøre.
Ved Lov af 15. Maj 1903 blev, trods fornyet
Modstand fra forskellige Sider,
Valgmenighedsloven revideret og ændret i liberal Retning.
Navnlig blev der tilført den vigtige
Bestemmelse, at V. ikke behøver selv at skaffe Kirke
eller Bedesal, men at den kan faa en af
Folkekirkens Sogne- eller Distriktskirker overladt,
saafremt i det mindste 10 af dens Medlemmer
bor i vedkommende Sogn eller Distrikt. Dog
skal Stedets Biskop i saa Fald afgive en
Erklæring om, at V.’s Brug af Kirken ikke kan
antages at ville træde hindrende i Vejen for
Sognemenighedens Brug af den, og V. skal deltage
i Udredelsen af Udgifterne ved Kirkens
Opvarmning, Drift og Vedligeholdelse.
Kirkelovene af 1922 stillede sig yderligere velvilligt over
for V. Trods denne Lettelse i Adgangen til at
danne V. synes Dannelsen, som aldrig har
været stærk, dog ikke at skulle øges i nogen større
Grad. For Tiden er der 28 V. i Danmark.
(Litt.: Matzen og Timm, »Haandbog i den
danske Kirkeret« [1891]; L. Koch, »Fra
Grundtvigianismens og den indre Missions Tid« [1898]).
A. Th. J.
Valgmænd. I 1.—6. Landstingskreds vælges
Landstingets Medlemmer af V., der ved
Forholdstalsvalg vælges af de i Kredsen boende
Folketingsvælgere, som er fyldt 35 Aar. V.
vælges i Valgmandskredse, som er ens med de
Opstillingskredse, hvoraf Landstingskredsene
bestaar. Antallet af V. fastsættes saaledes, at der
vælges 1 V. for hver 1000 Indbyggere i
Kredsen. Forinden Valget indsender hvert Parti sin
Kandidatliste, og naar Afstemningen har fundet
Sted, udtages af hver saadan Liste saa mange
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
