Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valgret - Valgslægtskab - Valgslægtskab (d. s. s. Affinitet) - Valgsogn - Valgsprog - Valgstatistik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
industridrivende og Landbrugere, der havde
andre i deres Tjeneste, de, der levede af
Renter, Embedsmænd fra Tsarrigets Tid m. fl. I De
Forenede Stater i Amerika, hvor V. fra første
Færd har været meget udstrakt, er den
efterhaanden kommet almindelig V. nær. Dog
findes i adskillige Stater visse Begrænsninger; det
kræves saaledes undertiden, at man skal kunne
læse og skrive; Formaalet er at indskrænke
Negernes V. til det mindst mulige. Selv hvor der
er indført almindelig V., bevares visse
almindelige Betingelser, saaledes: Indfødsret,
(Sovjetrepublikerne undtagne), Raadighed over sit Bo,
Uberygtethed, Uafhængighed af Fattigvæsenet.
Længe var V. forbeholdt Mænd, men
efterhaanden er V. for Kvinder trængt igennem. Det
skete først i en af de amerikanske Stater,
Wyoming, i 1869, siden i flere af de
amerikanske Stater samt i Australien og endelig i
1920 som almindelig Regel for alle De Forenede
Stater. I Europa indførtes Kvindernes Valgret
først i Finland 1906, Norge 1907, Danmark 1915.
Ved Krigens Slutning kom den i England,
Tyskland, Holland og i de ny Stater, 1921 i Sverige,
desuden 1917 i Rusland. Derimod er
Kvindevalgret endnu ikke indført i de
romansk-katolske Lande.
Valgretsalderen er lavest i Rusland med 18
Aar, i Schweiz, Tyskland o. fl. er den 20 Aar,
i Frankrig, England o. fl. 21 Aar, i Norge og
Sverige 23, i Finland 24, i Danmark 25. For
Kvinder har Valgretsalderen undertiden været
sat noget højere end for Mænd.
I de Lande, hvor der findes to Kamre, har
undertiden V. til det ene af disse været mere
indskrænket end til det andet, enten ved højere
Valgretsalder, eller ved særlige økonomiske
Betingelser.
Valgbarheden (den passive V.) er sædvanlig
knyttet til samme Betingelser som den aktive;
undertiden kræves dog højere Alder eller en
vis Indtægt. Undertiden kræves det, at den
valgte skal bo i den Kreds, i hvilken han
vælges. Undertiden er Embedsmændene
udelukkede fra Valg.
V. til de kommunale Raad har undergaaet en
lignende Udvikling som den politiske Valgret.
Hyppig har man givet Kvinderne kommunal V.,
før de fik politisk V., medens man i
Kommunerne længere har fastholdt Kravet om, at
Vælgerne skulde betale Skat, end ved
Rigsdagsvalgene.
P. M.
Den almindelige politiske V. indførtes i
Norge ved Lov 30. Apr. 1898. En Udvidelse af V.
havde fundet Sted 1884 i Forbindelse med en
Lov om Matrikulering, hvorved i væsentlig Grad
forebyggedes den hyppige Omgaaelse af
Grundloven, som bestod i, at man i den Hensigt at
skaffe sig Stemmeret købte eller bygslede
ganske værdiløse Jordstykker (de saakaldte
»Myrmænd«).
K. F.
Valgslægtskab, et Udtryk, hentet fra det
kemiske Begreb V. og først lyst i Kuld og Køn
med Goethe’s Roman »Die
Wahlverwandtschaften«. Det betegner — i Modsætning til
Slægtskab ved Blodets Baand eller den blotte
Tilknytning ved en borgerlig Akt (lovligt
Ægteskab) — det aandelige Slægtskab mellem to
Personer, der skyldes deres Naturels
Sympatiseren og Væsensenhed, og som betinger deres
uvilkaarlige og stærke gensidige
Tiltrækningskraft (t. Eks. Eduard’s og Ottilie’s »Seelenbund«
i ovennævnte Roman, hvor Eduard tillige og
samtidig staar i legitimt Ægteskabsforhold til
Charlotte).
Edv. L.
Valgslægtskab, d. s. s. Affinitet (s. d.).
Valgsogn, se Valgdistrikt.
Valgsprog, Betegnelse for en kort Sætning,
en Sentens eller et enkelt Ord, der, valgt af en
Person, et Samfund eller en Institution,
udtrykker en Stræben, et Ideal, en Moral, en
Paakaldelse o. s. v. Se Devise.
P. B. G.
Valgstatistik, Statistik over Valgene til de
lovgivende Forsamlinger og de kommunale
Raad, udarbejdes som Regel af de forskellige
Landes statistiske Centralbureauer, her i
Landet af Det statistiske Departement. Medens man
fra Land til Land nogenlunde kan sammenligne
Valgdeltagelsen (i enkelte Lande er Vælgerne
pligtige at stemme), er en Sammenligning
mellem Partiernes Styrkeforhold som Regel
umulig, da Partigrupperingerne er saa vidt
forskellige i de forskellige Lande; kun for
Socialdemokratiet (og Kommunisterne) er en saadan
international Sammenligning af nogen
Betydning, se Socialdemokratiet. Selv for
det enkelte Land er en Sammenligning gennem
Tiderne vanskelig, dels fordi Partier opstaar
og forsvinder, splittes og sammensluttes, dels
fordi Valgretsreglerne ændres, og Valglovene
skifter, hvilket sidste bl. a. har til Følge, at
ved nogle Valg er der Samarbejde mellem visse
Partier, ved andre Valg optræder hvert Parti
for sig.
For Danmarks Vedkommende var de
forskellige Partiers Stemmetal i Procent af
samtlige afgivne, gyldige Stemmer saaledes ved
Folketingsvalgene:
| Sept. | Juli | April | ||||||||
| 1926 | 1924 | 1920 | 1920 | 1920 | 1918 | 1913 | 1910 | 1909 | 1906 | |
| Konservative (Højre) | 20,6 | 18,9 | 17,9 | 18,9 | 19,7 | 18,2 | 22,6 | 18,6 | 20,4 | 22,3 |
| Moderate Venstre | } 28,3 | 28,2 | 34,0 | 36,1 | 34,2 | 29,5 | 29,5 | 34,1 { | 5,9 | 6,8 |
| Venstre (Reformpartiet) | 25,8 | 31,6 | ||||||||
| Radikale Venstre | 11,3 | 13,0 | 12,1 | 11,5 | 11,9 | 20,8 | 18,7 | 19,0 | 18,6 | 13,7 |
| Socialdemokratiet | 37,2 | 36,6 | 32,2 | 29,9 | 29,3 | 28,5 | 29,6 | 28,3 | 28,7 | 25,4 |
| Erhvervspartiet | — | 0,2 | 2,3 | 2,7 | 2,9 | 1,3 | — | — | — | — |
| Slesvigske Parti | 0,8 | 0,6 | 0,6 | — | — | — | — | — | ||
| Retspartiet | 1,3 | 1,0 | — | — | — | — | — | — | ||
| Kommunister | 0,4 | 0,5 | 0,4 | 0,3 | 0,4 | 0,2 | — | — | ||
| Øvrige Partier | 0,1 | 1,0 | 0,5 | 0,6 | 1,6 | 1,5 | — | — | 0,6 | 0,2 |
| Tilsammen | 100,0 | 100,0 | 100,0 | 100,0 | 100,0 | 100,0 | 100,0 | 100,0 | 100,0 | 100,0 |
| Valgdeltagelse | 77,0 | 78,6 | 77,0 | 74,9 | 80,6 | 75,4 | 75,0 | 74,8 | 71,1 | 69,7 |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
