Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Valkendorf - Valkendorf, Christoffer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der hentede Dronning Elisabeth fra
Nederlandene. Som Ærkebiskop virkede han med
megen Energi, byggede paa den længe forfaldne
Domkirke i Trondhjem og lod trykke et norsk
Breviarium (Paris 1519) samt et norsk Missale
(Kbhvn s. A.), ligesom han understøttede
Christiern Pedersen’s Saxo-Udgave og paa anden
Maade lagde litterære Interesser for Dagen.
Senere faldt han i Unaade hos Kongen og blev
yderligere forfulgt af Sigbret, der tillagde ham
Medskyld i Dyveke’s Død. Han døde 1522
under et Besøg i Rom, hvorhen han var rejst for
at søge Oprejsning. Broderen, Dekan ved
Kapitlet i Kbhvn Knud V. (d. 1527), gjorde sig
fortjent ved at skaffe Frue Kirketaarn et
anseligt, kobbertækt Spir. Han valgtes 1516 til
Universitetets Rektor og nød Anseelse som en lærd
og dygtig Mand. En tredie af A. V.’s Sønner,
Henning V. til Glorup, blev Fader til
Rigsraaden Henning V. til Glorup (d. 1535), der
efterlod en talrig Børneflok. Af hans Sønner
skal nævnes Rigshofmesteren Christoffer
V. (s. d.), Erik V. (c. 1523-1605), der baade
skrives til sin fædrene Gaard Glorup og til
Søbogaard, og som erhvervede Lundsgaard ved
Mageskifte med Kronen, og endelig Jørgen
V. til Glorup. Sidstnævntes Søn, Henning V.
til Glorup, Søbogaard og Bramstrup (d. 1626),
var Fader til mangeaarig Lensmand paa
Odensegaard Hr. Henning V. til Glorup
(1595—1658), der købte Klingstrup, Bjørnemose og den
Skaanske Gaard Hesleholm. Han var under
Christian IV’s Krige en af de
Generalkommissærer, der skulde varetage Fyns Forsvar, og
spillede en betydelig Rolle som den fynske
Adels Tillidsmand. Hans Enke afhændede
Glorup. En af hans Sønner, Kurator ved
Akademiet i Lund, Vicelandsdommer i Skaane
Christoffer V. til Maglö, Hesleholm og Brunnelöf
(1618—90), blev 1664 introduceret paa det
svenske Ridderhus, men dømtes 1679, fordi han gik
over til Danskerne. Hans Efterslægt, der
skriver sig Walkendorff, blomstrer stadig i
Sverige. En anden Søn, Henning V. til
Klingstrup, blev Fader til Amtmand over
Rugaard Amt Jørgen Henning V. til
Klingstrup (1661—1724), hvis Søn, Major Børge V.
til Billeshave (1691—1747), var Slægtens sidste
Mand i Danmark. Ovennævnte E. V. til Glorup
og Søbogaard havde tre naturlige Sønner af en
Forbindelse med en ufri Kvinde. En af disse,
Oberstløjtnant Christian Eriksen til
Erikstrup (d. 1648), udmærkede sig i
Kalmarkrigen og blev som Belønning herfor optaget i
Adelsstanden 24. Apr. 1616, dog med et helt
andet Vaaben end Faderens. Han efterlod ikke
Sønner.
P. B. G.
Valkendorf, Christoffer, dansk
Rigshofmester, f. 1. Septbr 1525, d. 17. Jan. 1601. V.
traadte tidlig ind i Statens Tjeneste, var
allerede 1551 Sekretær i Danske Kancelli og
udnævntes 1556 til Lensmand paa Bergenhus og
Vardøhus. Det var en meget vanskelig Post.
Der havde i flere Aar hersket heftige
Stridigheder mellem de hanseatiske Købmænd og
Haandværkere paa Bryggen i Bergen og de
indfødte Borgere, Mord og Slagsmaal hørte til
Dagens Orden. Det lykkedes dog V. i Løbet af
forholdsvis kort Tid at bringe Ro og Orden til
Veje. Han gik med stor Kraft og ogsaa en Del
Hensynsløshed frem mod Hanseaternes
Overgreb og tvang dem til at respektere de
indfødte Borgeres
Rettigheder.
Som Lensmand
paa Vardøhus
søgte han ogsaa
at faa
Regeringen til at sætte
en Stopper for
den ulovlige
Handel,
engelske Købmænd
drev med
Rusland Nord om
Vardøhus. V.’s
kraftige
Optræden var
naturligvis ikke
velset i Lybeck og
de andre
Hansestæder; de
klagede til Frederik II over ham, og
samtidig med Odense-Recessen 1560, der
ordnede Hansestædernes Handel i Danmark og
Norge, kaldtes V. tilbage fra Norge. Næste Aar
betroedes der ham dog atter et betydningsfuldt
og vanskeligt Hverv, idet han efter
Enkedronning Dorothea’s Ønske sendtes over til Øsel
som en Slags Formynder for den unge Hertug
Magnus og som Repræsentant for den danske
Konges Interesser i disse Egne. Han fik i
denne Stilling mange Vanskeligheder at kæmpe
med; særlig skaffede den unge, letsindige, ødsle
og udsvævende Kongesøn ham mange
Bryderier. 1567 vendte V. tilbage til Danmark, men
allerede Aaret efter sendtes han igen ud, denne
Gang til Norge, hvor han sammen med
Jørgen Lykke og Bjørn Andersen Bjørn og som
den egentlige sagkyndige skulde bringe Orden i
Administrationen og Retsplejen, der var komne
en Del i Uorden under Krigen. Kong Frederik
II havde faaet Øjet op for V.’s store
Administrationstalent og kraftige Haand og brugte ham
i de følgende Aar ogsaa paa andre Yderpunkter
i Riget, hvor det gjaldt om at bringe Orden i
forvirrede Forhold; saaledes var han 1569—71
Lensmand paa Island og 1571—73 paa Gulland,
og begge Steder genoprettede han Ordenen med
Fasthed og Energi. I Efteraaret 1573 blev han
Lensmand paa Roskildegaard og Skjoldenæs,
men havde kun i kort Tid denne Stilling, da
han allerede i Begyndelsen af 1574 udnævntes
til Rentemester.
V. kom som Rentemester til at indtage en af
de mere betydningsfulde Stillinger i
Centralstyrelsen, og efter Rigshofmester Peder Oxe’s
Død 1575 var det ham, der blev Lederen af
hele Rigets Finansvæsen. 1577 optoges han i
Rigsraadet, og 1579 udnævntes han til
Statholder i Kjøbenhavn, hvorved han tillige fik den
civile Styrelse af Flaaden og Holmen. V.
styrede sine Embeder med stor Myndighed og
Energi og var utvivlsomt den største Kraft i
Administrationen i Frederik II’s sidste
Regeringstid. Finanserne kom i god Orden; han
 |
| C. Valkendorf. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
