Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandbestemmelse - Vandblaat - Vandblomst - Vandbly - Vandbregner - Vandbrok - Vandbukken - Vandbygningsdirektør - Vandbygningskunst og Vandbygningslære - Vandbygningsvæsen - Vanddamp - Vanddrossel - Vande - Vandedderkoppen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Stoffer fastsætte ganske bestemte
Tørringsbetingelser, der kan give ensartede og
reproducerbare Resultater. Foderstoffer bør man f. Eks.
tørre i fint malet eller fint ituskaaret Tilstand
i en lukket Tørrekasse, der ophedes til 97—99°,
og hvorigennem der suges omhyggeligt tørret
Kvælstof eller anden indifferent Luftart (ikke
Ilt). Luftstrømmen skal reguleres saaledes, at
Trykket holdes meget lavt. Det er bedre end at
tørre i helt lufttomt Rum, hvilket benyttes
meget; jo mindre Trykket er, jo lavere
Temperatur kan Tørringen nemlig gennemføres ved.
Stoffer; der er flydende ved 100°, som Smør og
Mælk, anbringes paa Pimpsten, for at
Overfladen kan blive meget stor. Uorganiske Stoffer,
som flere Gødningsstoffer, kan tørres i aabne
Skaale ved 105—110°. I Stedet for Ophedning
kan ogsaa anvendes vandsugende
Midler (se vandsugende Evne), der
anbringes sammen med det fugtige Stof i lukkede
Beholdere, Ekssikkatorer, enten ved
almindeligt eller meget lavt Tryk (i Vakuum). En
V. kaldes som Regel for en Bestemmelse af
Tørstoffet, da det jo er dette, der er det
væsentlige.
S. P.
Vandblaat, Kinablaat, Opalblaat,
Bomuldsblaat, er et Tjærefarvestof, som
bestaar af Natriumsaltet, Ammoniumsaltet eller
Kalciumsaltet af Trifenylrosanilin- og
Trifenylpararosanilintrisulfonsyre. Det fremstilles ved
Indvirkning af koncentreret Svovlsyre paa
Anilinblaat og er et blaat, glinsende Pulver, som
kan opløses i Vand med blaa Farve, men er
næsten uopløseligt i Alkohol. V. farver bejdset
Bomuld og Silke grønligblaat.
(O. C.). S. P.
Vandblomst, folkelig Benævnelse for den
ejendommelige Farvning, Vandet i Damme og
Søer kan antage, mest hvor Vandet er
stillestaaende og kun i den varme Sommertid. Dette
Fænomen skyldes en meget stærk Fremvækst
af mikroskopisk smaa Alger, som stiger op til
Vandets Overflade, og der danner ligesom en
fin Hinde.
Vandbly, d. s. s. Molybdænglans.
Vandbregner, se Bregner, S. 907.
Vandbrok (Hydrocele) er en Ansamling
af klar lys (serøs) Vædske, udtraadt inden for
Skedehinden om Testikelen. V. kan optræde
medfødt, og der findes da i Almindelighed en
Forbindelse mellem Skedehindens Hulhed og
Underlivshulen, derfor ogsaa ofte tillige et
virkeligt Brok foruden V. — V. kan ogsaa optræde
senere hen og er da begrundet i en lettere
Betændelsestilstand i Skedehinden; derfor ogsaa
det systematiske Navn Periorchitis serosa (serøs
Betændelse omkring Testis). En saadan
Betændelse kan sikkert opstaa af mekaniske Aarsager,
Stød og Tryk, men er maaske hyppigere en
Følge af en infektiøs Betændelse. Saa længe V.
er lille, fordrer det ingen Behandling, eller
Patienten kan gaa med et Suspensorium. Bliver
V. stort og generer Patienten, kan det fjernes
ad operativ Vej.
(E. A. T.). V. Sch.
Vandbukken, se Antiloper, S. 818.
Vandbygningsdirektør, se
Vandbygningsvæsen.
Vandbygningskunst og
Vandbygningslære, se Hydroteknik.
Vandbygningsvæsen, en under det danske
Ministerium for offentlige Arbejder hørende
vandbygningsteknisk Embedsetat. V.’s
Virksom-hedsomraade omfatter i alt væsentligt følgende:
1) administrerer Statens Havne, idet dog
Driften af de 3 Statshavne: Esbjerg,
Frederikshavn og Helsingør ledes af lokale
Havnebestyrelser (Havneraad) med en ved V. ansat
Distriktsingeniør som Formand. De øvrige
Statshavne: Anholt, Hammerhavnen, Thyborøn,
Skagen og enkelte andre administreres direkte af
V., 2) projekterer og leder nye, under Staten
hørende Vandbygningsanlæg, 3) fører paa
Statens Vegne Tilsyn med samtlige kommunale
Havne samt med Vandbygningsanlæg, der
udføres med Statsstøtte under en eller anden
Form, 4) fører Tilsyn med de lolland-falsterske
og de vestjyske Diger, 5) administrerer den
vestjyske Kystsikring (Thyborøn Kanal og
Limfjordstangerne), 6) uddyber og vedligeholder
forskellige offentlige Sejlløb.
I øvrigt gør V. i al Almindelighed Tjeneste
som Ministeriets vandbygningstekniske
Konsulent, idet der i dansk Centraladministration ikke
findes ansat teknisk sagkyndige, kun juridisk
uddannede Embedsmænd.
I Spidsen for V. staar siden 1868 en
Vandbygningsdirektør, under hvem en Stab
af Ingeniører og andre, til Statshavnene og
Uddybningsmateriellet m. m. knyttede
Funktionærer sorterer. For Tiden (1927) findes der i alt
31 fast ansatte Ingeniører, nemlig 7
Distriktsingeniører, 6 Ingeniører, 1 Skibs- og
Maskininspektør og 17 Ingeniørassistenter foruden en
Del honorarlønnede assisterende Ingeniører.
Uddybningsmateriellet bestaar af 14
Muddermaskiner og Sandpumpeskibe og 7 Bugserdampere
med tilhørende Prammateriel. Mandskabet ved
disse og ved Havnen udgør tilsammen c. 220
Mand.
J. M-P.
Vanddamp, se Damp og Fugtighed.
Vanddrossel (Cinclus), d. s. s. Vandstær.
Vande (Søv.). 1) Verbum: at vande (f.
Eks. om Projektiler) = tage (berøre) Vandet,
2) Substantiv: Udtryk for Strømmens Retning,
f. Eks. ud- eller indgaaende og stille V.; Sønden
og Norden V., eller for Vandstanden: højt V.,
lavt V.. dagligt V.
C. B-h.
Vandedderkoppen (Argyroneta aquatica)
hører til Familien Drassidæ. Den har i
Modsætning til de øvrige ægte Edderkopper sit
Opholdssted i Ferskvand. Dyret svømmer paa
Ryggen. Under Svømningen er det omgivet af
et Luftlag, der ser ud som en sølvhvid Blære;
Luften fastholdes af Haarbeklædningen, dels af
lange Haar paa Forbryst og Hofter, dels af en
overordentlig tæt, fløjlsagtig Haarbeklædning
over hele Bagkroppen. Omgivet af dette
Luftlag kan Dyret aande under Vand; naar Luften
er opbrugt, henter det sig ny Luft ved at stige
op til Overfladen og stikke Bagkroppen op over
denne. Luften bliver da, naar Dyret atter søger
nedad, hængende i Haarbeklædningen. Føden
bestaar af Smaadyr, som Dyret fanger jagende
i Vandet eller lurende fra sin Klokke eller
under Vandplanternes Blade. Hannen er større
end Hunnen og har en længere og smækrere
Bagkrop.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
