Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandkærer - Vandlaas - Vandladning - Vandlak - Vandledning - Vandlilje - Vandlinie - Vandlist - Vandlopper - Vandlukke - Vandløb - Vandløber - Vandløbslovgivning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvilke den hviler; selve Rygsiden kommer
altsaa ikke i Berøring med den fugtige Jord.
Hovedslægten er Hydrophilus med en af de
største danske Biller, H. piceus. Noget mindre er
Hydrous caraboides; begges Æggekapsler findes
ofte i Foraarstiden i Smaasøer og Damme.
Hovedslægter er desuden Spercheus, Helophorus,
Berosus, Hydrocus, Hydræna. Til V. henregnes
ofte tillige en Del i Gødning levende
Smaabiller (Sphæridium, Cercyon o. a.).
C. W-L.
Vandlaas kaldes et Apparat, der ved Hjælp
af Vand danner et Lukke for Gennemgang af
Luft eller Luftarter. V. benyttes i mange
Tilfælde, saaledes til at afspærre Gassen i en
Gasbeholder fra den ydre Luft; men mest udstrakt
Anvendelse finder de ved Kloakanlæg, navnlig
ved Husspildevandsledninger, for at holde
Luften i Kloakkerne ude fra Luften i vore Gader
og Boliger. En herved meget benyttet V. er den
saakaldte »S-V.«, der er vist i lukket Tilstand
paa nedenstaaende Figur. Den er formet som et
s-bøjet Rør; Luften i Rørstrækningen A er
afspærret fra Luften i B ved det i V.’s Bund
staaende Vand, hvis lukkende Højde er h.
Hældes Vand i Røret A, der f. Eks. kan danne det
direkte Afløb fra en Vask, vil lige saa meget
Vand løbe bort gennem B (der kan staa i
direkte Forbindelse med en Kloakledning), uden
at der indtræder Brud paa Vandlukket. Et
saadant Brud kan dog hidføres paa forskellig
Maade. Det gennem B udstrømmende Vand kan,
naar det fylder selve dette Rør eller et
dermed i Forbindelse staaende, frembringe en
Sugning bag sig og derved udsuge det lukkede
Vandlag, og for at forhindre Brud af denne
Aarsag kan man være nødt til at »ventilere« V.
gennem et Rør, udgaaende omtrent fra V.’s
øverste Punkt s (se
Husspildevandsledninger), hvorved den sugende Virkning
fra Røret B ophæves. Ligeledes kan et Brud
indtræde ved Fordampning af Vandet i V., og
det kan derfor være rigtigt, naar man i længere
Tid ikke har Brug for det Rørsystem, hvori V.
er indskudt, at fylde denne sidste med Olie, der
saa godt som ikke fordamper ved almindelig
Temperatur. Ved V.’s laveste Punkt r anbringes
ofte et Hul, gennem hvilket den kan renses; det
maa naturligvis holdes lukket — f. Eks. ved en
indskruet Prop —, naar V. bruges. Er
Afløbsrøret B vandret eller omtrent vandret, som vist
paa Fig. med punkterede Linier, kaldes V. en
»P-V.« ved Kælderafløb o. l. kan i V. anbringes
en Ventil, der i lukket Stilling ved Opstuvning
i Kloakken hindrer Vandet i at trænge ind i
Husene. Mindre V. forarbejdes ofte af Bly,
større V. fremstilles gerne af samme Materiale som
det Rørsystem, hvori de indgaar; man har
derfor V. af brændt, glaseret Ler, af Støbejern
o. s. v. Paa de til Kloset hørende to Fig. er
V. vist som udgørende en Del af selve
Klosetterne og forarbejdede af samme Materiale som
disse, og naar V. anvendes andre Steder end i
Kloakledninger o. l., kan deres Materiale være
meget forskelligt. Man har foruden de her
beskrevne S-V. og P-V. en stor Mængde andre
V.; men de nævnte er i Almindelighed de mest
praktiske, i alt Fald til Brug i Forbindelse med
Kloakanlæg. At man i Stedet for Vand kan
bruge andre Vædsker som Lukke, er let
forstaaeligt; man kan f. Eks. benytte Olie (se
ovenfor). Ogsaa Kvægsølv har man nu og da brugt
som Lukke, og i visse Tilfælde opnaar man
endog tilstrækkelig Afspærring mellem de
paagældende Luftmængder ved Sandlag af
passende Højde. Paa lignende Maade som om V. og
Vandlukker taler man derfor om Kvægsølvlaase,
Sandlaase o. s. v.
(Fr. V. M.). A. Bj.
 |
| S-Vandlaas. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
