Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandmanden - Vandmelon - Vandmester - Vandmider - Vandmotorer - Vandmuldvarp - Vandmynte - Vandmænd - Vandmærke - Vandmølle - Vandmørtel
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vandmanden (Aquarius), 1) det 11. Tegn i
Dyrekredsen, hvori Solen befinder sig
20. Jan.—19. Febr. 2) et Stjernebillede, næsten
udelukkende liggende paa den sydlige Himmel
mellem Stenbukken og Fiskene og S. f. Pegasus.
Solen gaar ind i V. 13. Febr og ud 6. Marts.
1970 f. Kr. gik Solen ind i V. ved
Vintersolhverv, og 4480 e. Kr. vil den gaa ind i det ved
Foraarsjævndøgn. Efter Backhouse indeholder
V. 178 for det blotte Øje synlige Stjerner,
hvoraf de klareste er af 3. Størrelse. Af
Dobbeltstjerner mærkes 4 af 7. og 8. Størrelse med en
Omløbstid efter See af 129 Aar, 83 har en
Omløbstid af 24 Aar, ζ med begge Komponenter
af 5. Størrelse og en Omløbstid af 1578 Aar efter
Doberck. β er tredobbelt; 24 og 60 ligesaa, den
første har en aarlig Egenbevægelse af 0,2″ i
østlig Retning; 51 er 5-dobbelt og ligesaa φ′,
hvor Hovedstjernen af 5. Størrelse har den
betydelige aarlige Egenbevægelse af 0,348″. Af
foranderlige Stjerner kendes hidtil 47, men alle
disse er teleskopiske, 2 af disse er
Algolstjerner. Omtrent 5° N. f. β staar den af Messier
1760 sete, men allerede 1740 af Maraldi
opdagede kugleformede Stjernehob, som blev opløst af
W. Herschel. 1891 har Roberts fotograferet den
og fundet, at det centrale Parti synes at være
indhyllet i Taage, der gør Indtryk af at være
spiralformet. I en liden Kikkert ser Hoben ud
til at være en Stjerne af 8. Størrelse. 3° S. f. ε
staar en anden kugleformet Stjernehob, der er
opdaget af Mechain og opløst af W. Herschel,
der beskriver den som et stærkt lysende
Objekt, 114″ i Diameter. 1° Ø. f. denne har man
den af Messier 4. Oktbr 1780 fundne Stjernehob.
1° Vest f. v findes en ellipseformet Stjernetaage,
som minder en Del om Saturn-Ringen og
derfor ogsaa benævnes Saturn-Taagen. Den er
tegnet af Lassell, Lord Rosse og Vogel,
fotograferet 1899 af Keeler, der finder Ellipsens Akser at
være henholdsvis 26″ og 16″. I Forlængelsen
af den store Akse saa Holden 1888 paa begge
Sider af Taagen en liden Taage og i Centret
en svag Stjerne, hvilket ogsaa Fotografiet viser.
Dens Spektrum indeholder foruden de
sædvanlige Linier ogsaa Linien λ 3727. Ved Hjælp af
den grønne Linie tilhørende Nebulium har
Keeler fundet, at Taagen nærmer sig i
Visionsradiens Retning med en Hastighed af 44 km i
Sek. 1 1/2° S. f. v staar en Stjernetaage, som
først blev beskreven som en yderst svag,
taageformet Dobbeltstjerne. Burnham fandt den at
være dobbelt, og Afstanden mellem de to
Taager satte han til 20″. Alle de øvrige
Stjernetaager i V. er svage og hidtil ikke nærmere
undersøgte. Mellem α og η har
Stjerneskudsværmen Aquariderne, som er synlig i Dagene
1.—6. Maj, sit Radiationspunkt, medens de
Aquarider, som er synlige i Dagene 27.-29.
Juli, Straaler ud fra Egnen omkring α.
J. Fr. S.
Vandmelon, se Citrullus.
Vandmester. Iflg. Lov Nr. 9 af 23. Jan. 1903
om Berettigelsen til at udføre Arbejder
vedkommende Vand-, Gas- eller
Elektricitetsværker samt Kloakledninger og indvendige
Husspildevandsledninger er Kommunalbestyrelserne
bemyndiget til at beslutte, at ingen maa
paatage sig at udføre noget Arbejde ved saadanne
Værker eller Ledninger, derunder Anbringelse
af private Ledninger og de dermed i
Forbindelse værende Apparater, uden at have faaet
Bemyndigelse dertil af vedkommende
Kommunalbestyrelse (i Kjøbenhavn Magistraten).
Sædvanlig er Bemyndigelsen til at foretage de
nævnte Arbejder Vandledninger vedrørende
forbundet med Bemyndigelsen til at befatte sig
med Gasledninger, saaledes at Bemyndigelsen
meddeles under eet til at være Gas- og
Vandmester. Om de for saadanne gældende
Bestemmelser henvises til det om Gasmester
anførte.
H. J.
Vandmider (Hydrachnidæ), udelukkende i
Vand levende Mider af sammentrængt, ofte
kugleformet Legeme, uleddet Krop, 5-leddede
Palper og 6-leddede Ben; disses Endeled
forsynede med Dobbeltkløer. Legemet enten blødt
eller bepansret, gennemboret af Hudkirtler,
ordnede i Rækker. Hæfteplader fordelte paa 4
Grupper eller mere eller mindre
sammenvoksede; de bageste i Almindelighed større end de
forreste. Munddelene danner en kortere eller
længere Sugesnabel med Mandibler, i
Almindelighed tydelig toleddede. 4 hyppigst til
Dobbeltøjne sammensmeltede Lateraløjne, undertiden
tillige et uparret mediant Øje.
V. er ofte livlig farvede (røde, grønne, blaa)
Mider, som fortrinsvis lever mellem Dammenes
og Søernes Plantevækst. De fleste er gode
Svømmere. Benene er i saa Fald beklædte med
lange Svømmehaar, som oftest paa alle Benene,
undertiden kun paa de 3 forreste (Eylæis),
undertiden ordnede i Dobbeltrækker paa de
bageste (Arrenurus). En Del mangler
Svømmebørster; i saa Fald fører Dyrene en
omkrybende Tilværelse (Bradybates, Limnochares).
V. er fortrinsvis Rovdyr, der udsuger
Dafnier, Ostracoder og andre Smaadyr, et mindre
Antal suger Plantesafter. De aander ved
Trachéer, som aabner sig med to Spirakler paa
Midten af Sugesnabelens Overside. Fra disse
udgaar to tykke korte Trachéstammer, der
deler sig i talløse Traade; ofte indeholder
Legemet større Luftbeholdere. Kønsaabningen er
hos de fleste Slægter ledsaget af ejendommelige
poreagtige Dannelser, der hyppig sidder paa
særlig haarde Hudplader. Gennem disse Porer
afsondres Kirtelsekreter. Der er som oftest
meget stor Kønsforskel, stærkest udpræget hos
Arrenurus. Æggene afsættes undertiden i store
Kager paa Vandplanter; nogle Arter indborer
Æggene i Planterne. De 6-benede Larver er
Rovdyr; visse Formers Larver suger sig fast
paa Insekter (Rygsvømmere, Vandkalve o. a.),
andre (Atax) lever i Dammuslinger og
Spongiller. Enkelte V. findes i Havets Littoralregion,
meget faa er pelagiske eller tilpassede til de
store Sødybder; en Del i kolde, klare
Bjergbække.
C. W-L.
Vandmotorer, d. s. s. hydrauliske
Motorer.
Vandmuldvarp, se Muldvarp.
Vandmynte, se Mynte.
Vandmænd, d. s. s. Gopler.
Vandmærke, se Papir, S. 853.
Vandmølle, se Vandhjul.
Vandmørtel, se hydraulisk Mørtel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
