Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vandranke - Vandrearbejdere - Vandreblok - Vandrebøger - Vandrecelle - Vandredue - Vandrefalk - Vandregræshopper - Vandrelever - Vandremilt - Vandremusling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sammen paa lange Stilke og har hvide Kornblade.
Sjælden i Danmark, undtagen i Vestjylland;
blomstrer i Højsommeren.
A. M.
Vandrearbejdere kaldes de Arbejdere, der
en Del af Aaret har Arbejde paa andre Steder
end i deres Hjemegn, hvortil de efter den
aarlige Arbejdssæsons Afslutning vender tilbage.
I 1880’erne begyndte en saadan Anvendelse af
V. paa Storgodserne i Sachsen, navnlig til
Arbejde i Roesæsonen; disse Arbejdere kom
navnlig fra Østtyskland, og som Erstatning for
denne Arbejdskraft fik Østtyskland V. fra det
tidligere Russisk-Polen og fra Galizien, der igen
fik V. fra endnu østligere Egne i det egentlige
Rusland; den almindelige Betegnelse for disse
V. er i Tyskland stadig »Sachsen-Gänger«, skønt
nu kun en ringe Del af disse V. er beskæftigede
i Sachsen. V.’s Antal ansloges før Krigen til c.
300000. — I Danmark begyndte Anvendelsen af
V. i 1890’erne, den Gang var det væsentligst
Polakker, der indvandrede om Foraaret og
rejste hjem om Efteraaret, naar Roerne var
taget op, men endnu betegnes disse V. hyppigst
som »Polakker«, skønt største Delen af dem i
Virkeligheden er Ruthenere fra Galizien. —
Aarsagen til disse Vandringer maa søges i den
forskellige Arbejdsløn i de forskellige Egne, og
Grunden til, at den forskellige Arbejdsløn ikke
resulterer i en varig Flytning (en virkelig
Udvandring), er Landbrugsarbejdets
Sæsonkarakter; det er en Selvfølge at først de moderne
Trafikmidler giver Muligheder for disse
Sæsonvandringer over længere Afstande. Her i
Landet, hvor »Polakkerne« navnlig beskæftiges i
Sukkerroeegnene (især Maribo og Præstø
Amter), var deres Antal før Verdenskrigen naaet
op omkring 12000, men er senere gaaet stærkt
tilbage.
Da V. næsten altid indvandrer i Henhold til
forud truffen Arbejdskontrakt og er ganske
fremmede over for Forholdene i det Land (den
Egn), hvor de har Sæsonbeskæftigelse, har der
fundet Misbrug af deres Arbejdskraft Sted. Her
i Landet gennemførtes den første »Polaklov« i
1908, den gældende af 1. Apr. 1912. Loven
omfatter udenlandske Arbejdere, der uden at være
fæstede som Tyende e. l. antages til Arbejde
ved Landbrug m. v. uden forinden at have haft
Ophold her i Landet i 2 Aar. Der skal mellem
Arbejder og Arbejdsgiver oprettes skriftlig
Kontrakt i autoriseret Form, der findes Forskrifter
om Indretning af Boliger, Arbejdsgiveren er
pligtig at sygeforsikre »Polakkerne«, og er
over for det offentlige pligtig at bære
Sygeudgifterne i indtil 1/2 Aar. I de Amter, hvor
Polakkerne særlig beskæftiges, paaser
Fabriktilsynet Lovens Overholdelse, i Landets andre
Amter paahviler dette Politiet.
Sv. N.
Vandreblok, se erratiske Blokke.
Vandrebøger, Legitimation for rejsende
Haandværkssvende, indført ved Forordning af
10. Decbr 1828 for at forebygge »skadelig
Omvandring af Personel, som for det meste under
Navn af Haandværkssvende have omstrejfet i
vort Rige Danmark uden Beskæftigelse«.
Formaalet for V. blev at føre Kontrol med
rejsende Haandværkssvende, i hvilken Henseende
det paalagdes Politiet at overbevise sig om, at
Svenden havde de nødvendige Rejsepenge, og at
paase, at han fulgte den en Gang opgivne Rute.
V. skulde derfor »viseres« for Politiøvrigheden
i enhver Købstad, som den vandrende
passerede Ved Justitsministeriets Cirkulære af 31.
Decbr 1886 er Forpligtelsen til at være forsynet
med V. ophævet for de Svendes Vedkommende,
som er Medlemmer af de til Understøttelse af
rejsende Svende dannede Foreninger. For
Udlændinges Vedkommende udstedes en
Opholdsbog.
(R. B.). A. N.
Vandrecelle, Betegnelse for Celler, der ved
aktiv Bevægelighed er i Stand til at flytte sig
fra Sted til Sted i Organismen. I første Linie
kommer i Betragtning Blodets
polymorfkernede hvide Blodlegemer (Leukocyter), men ogsaa
visse af de Celler, der beklæder de fine Kars
og Vævsmellemrummenes Indside, saakaldte
Endothelceller, er i Besiddelse af Evne til at
vandre. De fleste V. er tillige i Stand til at
optage Fremmedlegemer, Bakterier etc. i sig
(se Fagocytose).
O. T.
Vandredue (Ectopistes migratorius), se
Duer.
Vandrefalk, se Falke, S. 704.
Vandregræshopper, se Græshopper.
Vandrelever (Hepar migrans eller mobilis),
ogsaa kaldet løs Lever, bevægelig
Lever, kaldes Leveren, naar dens
Ophængningsbaand enten ved Misdannelse eller undertiden
maaske efter Stød er saaledes slappede, at
Organet i Stedet for at holdes fast løftet op til
Mellemgulvet synker ned og saaledes kan
bevæges uden for Organets naturlige Leje.
Mindre rigtigt er det at anvende Ordet V. om en
ved Snørefure afgrænset Del af højre Leverlap
(Snørelever), der ofte er meget bevægelig.
I enkelte Tilfælde har man troet at kunne
henføre visse Smerter, Tarmforstyrrelser og flere
Lidelser til V. og ment at se Bedring af
Tilstanden ved at sy den bevægelige Lever eller
Leverlap fast.
(E. A. T.). V. Sch.
Vandremilt (Lien migrans eller mobilis), løs
Milt. Milten er i og for sig lidet fastsiddende,
men holdes dog normalt saa fast ved Baand, at
den ikke lader sig forskyde ned i Underlivet.
Under visse Forhold kan den dog ligesom
Leveren blive bevægelig i Underlivet. Dette kan
ved Milten ske, naar Organet ved Sygdom
bliver meget stort, saa dets Vægt bringer den til
at synke og slappe Ophængningsbaandene. V.
kan maaske volde lignende Forstyrrelser som
Vandreleveren, og man har naturligvis ogsaa
forsøgt at sy den fast; nogle tror ogsaa at have
set Nytte deraf.
(E. A. T.). V. Sch.
Vandremusling (Dreissensia polymorpha
Pall.) kaldes en Ferskvandsmusling, der er nær
beslægtet med Blaamuslingen. Den har baade
et trekantet Omrids og Tværsnit af Skallen
samt en Byssus, hvormed den fæster sig paa
Sten og Bolværk, paa andre Muslinger og paa
flydende Plantedele. Af denne Aarsag, og fordi
den har fritsvømmende Larver, spredes den
let. Den hører oprindelig hjemme i
Sydøst-Europa, i det kaspiske Hav; i Løbet af det sidste
Aarhundrede er den passivt og aktivt vandret
til største Delen af Øst-, Nord-, Mellem- og
Vesteuropa. I 1861 blev den første Gang
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
