Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Var (nordisk Gudinde) - Var (fransk Dept.) - Var (fransk Flod) - war - Vara - Varahamihira - Varaldsøy
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
sammen og straffer dem, der bryder
Troskabsløftet, og Var (oldnordisk Vor), »den
opmærksomme«, der er klog og nøje undersøger alt,
saa intet kan være skjult for hende.
(A. O.). G. K-n.
Var [va.r], Dept ved den franske
Middelhavskyst, omgivet i øvrigt af Dept Bouches du
Rhône, Basses-Alpes og Alpes Maritimes, 6023
km2, (1921) 322945 Indb. Dept har faaet sit Navn
efter Floden V., der dog, efter at
Arrondissementet Grasse 1860 blev tildelt det nydannede
Dept Alpes Maritimes, ikke mere berører Dept
V. Det er et smukt, bjergrigt Land, opfyldt af
Vestalpernes lavere Kalkstenskæder, deriblandt
Sainte Victoire (1011 m) og Sainte Baume
(1154 m) mod Vest. Det højeste Punkt — la
Chans (1713 m) — findes paa Nordøstgrænsen.
En isoleret Beliggenhed har Kystbjergene
Estérel og Massif des Maures, henholdsvis 616 m
(M. Vinaigre) og 779 m (Notre Dame des
Anges). Kysten er meget malerisk og stærkt
indskaaren af Bugterne ved Frejus og Saint
Tropez og Redhavnene ved Toulon og Hyères, ud
for hvilke de hyèriske Øer er lejrede. Floderne
er Argens og flere mindre Kystfloder samt
Verdon, en Biflod til Durance. Da Landet af
Bjergene skærmes mod nordlige Luftstrømninger og
vender ud mod Middelhavet, har det et mildt
og helt sydeuropæisk Klima. I Hyères f. Eks.
er Aarstemperaturen 15°. Folketallet var i 1901
326000, 1872 296000. Den nuværende
Befolkningstæthed er 54 pr. km2. Der er c. 30000
Fremmede, hovedsagelig Italienere. Med Undtagelse af
Kystsletten og Floddalene er Dept lidet
frugtbart og kan derfor ikke brødføde sig selv.
Derimod er der en Rigdom paa Skove. Af Arealet
er 17 % Agerland, 1 % Enge, 6 % Vinbjerge,
5 % Træplantning og Haver, 20 % Heder og
Græsgange, 40 % Skov og 11 % nøgne
Klippeflader. De vigtigste Agerbrugsprodukter er
Korn, hovedsagelig Hvede, Kartofler, Vin,
Oliven og Sydfrugter. Skovene leverer Kastanjer,
Kork og Tømmer. Af Husdyr holdes især Faar,
Geder og Svin samt Æsler og Muldyr.
Silkeavlen er meget betydelig. I Middelhavet fiskes
Tunfisk og Sardeller, og i Kystlagunerne
indvindes Havsalt. Bjergværksdriften frembringer
Brunkul, Jernmalm, Bly, Sølv, Tin og Antimon
og i ringere Grad Kalk og Gips, Marmor,
Porfyr og Terpentinsten. Den industrielle
Virksomhed er mangedelt, men ikke særlig
fremtrædende (Korkpropper, Fade, Olie, Sæbe, Soda,
Essenser, Maskiner, Glas og Lervarer m. m.).
Skibsbygning og Udrustning af Skibe er knyttet
til Toulon og Omegn. Dept har 12 Havne og
udfører Vin, Brændevin, Olivenolie og Essenser,
Korkpropper, Sæbe, Søsalt, forskellige Malme
og Kalk. — Dept V. har Draguignan til
Hovedstad og deles i de 3 Arrondissementer
Brignoles, Draguignan og Toulon.
(M. Kr.). E. St.
Var [va.r], Oldtidens Varus, Kystflod i det
sydøstlige Frankrig, indtil 1860 Grænseflod
mellem Frankrig og Italien. V. udspringer 1800 m
o. H. paa Nordgrænsen af Dept Alpes
Maritimes, gaar i et rivende Løb mod Syd paa
Bunden af dybe Kløfter og modtager flere Tilløb,
inden den naar sit nedre Løb, hvor den breder
sig stærkt og uden at blive sejlbar udmunder i
Middelhavet lidt Sydvest for Nizza (Nice). Dens
hele Længde er 135 km.
(M. Kr.). E. St.
war, Længdemaal i Sansibar, den engelske
Yard à 2 Durrah = 91,44 cm.
(N. J. B.). H. J. N.
Vara (Alen), Længdemaal, i San Domingo og
paa Filippinerne = 83,59 cm, i Mexiko = 90,78
cm, i Chile = 84,75 cm, i Uruguay = 85,9 cm.
I Uruguay er V. cuadrada — 7378,81 cm2 og V.
cubica ~ 0,63384 cm3.
(N. J. B.). H. J. N.
Varahamihira, en indisk Astronom fra
Ujjayini (i Midten af 6. Aarh.), Forfatter til
flere astrologiske Værker (for største Delen
affattede i metrisk Form), i hvilke Indflydelsen
fra den græske Astronomi skinner tydelig
igennem, bl. a. ved den hyppige Anvendelse eller
Oversættelse af græske Navne for Himmeltegn
o. l. De bekendteste af hans Skrifter er
»Brhatsamhita« (udgivet og oversat af H. Kern i
Bibliotheca Indica [1864—65] og Journal of the
Royal Asiatic Society of London, Bind IV) og
»Hora-çastra« (ɔ: Horoskopi, af græsk ωρα;
oversat af C. Jyer [Madras 1885]). (Litt.:
A. A. Macdonell, A History of Sanskrit
Literature [London 1900]).
D. A.
Varaldsøy, Herred, Hardanger
Sorenskriveri, Hardanger Politidistrikt, Hordaland
Fylke, 81,5 km2 med (1920) 833 Indb., altsaa c.
10 Indb. pr. km2 Land, udgøres af V. Sogn af
Strandebarm Præstegæld; det omgives af
Herrederne Strandvik, Haalandsdal, Strandebarm
og Kvinnherred. — Herredet ligger ved
Hardangerfjorden, S. og Vest for de Dele af denne,
der kaldes Hisfjorden og Sildefjorden; det
udgør et Fjorddistrikt og bestaar af Varaldsøy
(46 km2) samt af en Del af Fastlandet (36 km2),
fra hvilket Varaldsøy er adskilt ved det 12 km
lange Bondesundet; endvidere hører til
Herredet 22 Smaaøer og Holmer. — Fastlandet, der
udgøres af en Del af Halvøen mellem
Hardangerfjorden og Bjørnefjorden, bestaar af et
Fjeldparti, i hvilket den vakre og jævnt
bebyggede Mundevinsdal skærer sig ind fra
Jægteviken, en Gren af Bondesundet; de højeste
Fjelde er Snerto (682 m) og Steinen (696 m).
Varaldsøy er, særlig i den nordre Del,
opfyldt af Fjelde, der dog ikke naar betydeligere
Højder (422 m); de mest fremtrædende Punkter
er Øiefjeldet og Sandvikfjeldet. — Der findes
i alt kun 8 smaa Indsøer, af hvilke de største
er Øierhavnvand (0,3 km2) paa Varaldsøy og
Svevand (0,2 km2) paa Fastlandet; ogsaa
Herredets Elve, af hvilke den største er
Graavaselven i Mundevinsdal, er smaa og uden
Betydning. — Herredets Hovednæringsvej er
Jordbrug og særlig Fædrift; tillige omfattes
Havedyrkning med Interesse. Af Skov har Herredet
nok til eget Behov, og der findes en Del mindre
Savbrug; endvidere er Skibs- og Baadebyggeriet
af Betydning. Af Arealet er 4,4 km2 Ager og
Eng, 31,1 km2 Skov, 0,9 km2 Ferskvand, og
Resten er Udmark, Snaufjeld og Myr. Skiferbrud
findes, hvorimod Grubedrift (Svovlkis), der
tidligere var af Betydning for dette Herred, nu
ikke drives. Fiskeriet spiller ingen stor Rolle
for Distriktet. Bebyggelsen er væsentlig knyttet
til Kysterne og til Mundevinsdal; tættest er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
