Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Variété - Varietet - Varighed - Varighedsforsøg - Varikociteter - varikøs - Warin, Jan - Varinas - Variolation
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fra Foraaret 1927 ikke længer nogen V. Efter
tysk Mønster slog H. Drachmann i Begyndelsen
af 1890’erne til Lyd for »den litterære V.«, som
skulde være en kunstnerisk Udformning af
Arten. Det lykkedes ham dog ikke at gennemføre
Planen, men senere periodiske
»Kabaret-Foretagender som »Edderkoppen« (1914),
»Bonbonnièren« og »Co-Optimisterne« er, hovedsagelig
efter franske Forbilleder, en moderne
Realisation af den litterære V.
R. N.
Varietet (biologisk). Derved forstaas
Underafdelinger af Art (s. d.). Linné opfattede V.
som uvæsentlige, nærmest af særlige Kaar
betingede afvigende Former, som Naturhistorien
ikke havde Interesse for. Nu er netop V.
Genstand for Studium, idet deres
Arvelighedsforhold prøves. Den nærmere Analyse har her
ført til Opstilling af Begrebet Livstype
(Biotype); under denne Betegnelse
sammenfattes Individer, der har samme arvede Natur,
altsaa samme Anlægspræg (se Arvelighed).
Livstyperne er saaledes de sidste Enheder i
den systematiske Inddeling af Organismerne.
For saa vidt de er ensdobbelt anlægsprægede
og ikke krydses, er de ogsaa arveligt typefaste,
fraset Indtrædelse af Mutation (s. d.); er de
uensdobbelt prægede, viser deres Afkom
»Spaltninger« (se Bastard). Det, man i
Almindelighed kalder Art, er oftest Indbegrebet af
talrige hinanden mere eller mindre lignende
Livstyper. En V. vil sædvanlig omfatte en Del af
den paagældende Arts Livstyper.
W. J.
Varighed, se Træ.
Varighedsforsøg kaldes den Slags Forsøg
(med Jern og andre Byggematerialer), der
anstilles for at undersøge Virkningen af hyppige
Gentagelser af Paavirkningen. Det var
Fairbairn og Wöhler, der i Midten af forrige
Aarhundrede omtrent samtidig kom ind paa
disse Forsøg, og navnlig Wöhler’s
Undersøgelser førte til opsigtsvækkende Resultater, der
hurtigt frembragte en Revolution af
Dimensioneringsmaaden for Jern- og
Maskinkonstruktioner. Hovedresultatet er, at en hyppigt
(maaske Millioner af Gange) gentagen
Variation af Paavirkningen mellem en lavere og
højere Grænse kan frembringe Brud, selv om
den højere Grænse ligger betydeligt under det
Punkt, man ellers kalder Brudgrænsen (for
rolig Paavirkning); og at dette Forhold har
en overordentlig Betydning for Sikkerheden af
f. Eks. en Jernbro eller en hurtig omløbende
Maskine, hvor Paavirkningen netop varierer
for hver Belastning af Broen eller Omdrejning
af Maskinen, er indlysende. Forsøgene er
senere fortsatte af Bauschinger, Howard,
Reynolds og Smith, Ewing og
Humfrey og flere; den hidtil mest omfattende
Undersøgelse er den, der f. T. foretages af
Moore (Urbana, Ill.). Den sandsynligste Forklaring
af Fænomenet, at det beror paa en gradvis
fremskridende Udvidelse af oprindelig
mikroskopiske Revner i Materialets Indre, er
fremsat af Andrews (1896).
A. O-d.
Varikociteter, se Aareknuder.
varikøs, forsynet med eller henhørende til
Varicer (Aareknuder); f. Eks. et v. Ben, ɔ:
et Ben med Varicer; v. Udvidning, en
Udvidning paa en Aare, saaledes som den udvikles
ved Varicer.
(E. A. T.). V. Sch.
Warin [fr. va’ræ] (Varin), Jan (Jean),
flamsk-fransk Medaillør og Billedhugger, f. 1604
i Liège, d. 1672 i Paris. V. gik i Lære hos
Medailløren og Gravøren Dupré. Hans Segl for
Acad. française (1635) henledte de styrendes
Opmærksomhed paa ham. W. stod i Gunst hos
Ludvig XIII og Richelieu og fik betroede og
ledende Stillinger ved Mønten. Saaledes udførte
han Stemplerne til Datidens franske Guld- og
Sølvmønter. Endvidere skabte han en Mængde
Medailler: Richelieu, Kirken Val-du-grace,
Ludvig XIII, Christian IV, Kristina af Sverige, samt
en Række til Minde om Hovedbegivenhederne
under Anna af Østerrigs Regering. Af hans
Billedhuggerarbejder, der i Begyndelsen viser
en kraftig Naturalisme, som senere afdæmpes i
Hofstil, nævnes Bronzebusten af Ludvig XIII
(Louvre), Buster, i Marmor, Bronze eller Guld
(Versailles) af Ludvig XIV, Statue af samme i
Salon de Vénus i Versailles, Buste af Richelieu
(1630, Bibliothèque Mazarine, Louvre) m. fl.
W. var Akademimedlem, under Ludvig XIV
Intendant for Kronens Bygninger. Han
paabegyndte en Histoire métallique de Louis XIV.
Han virkede i sin Ungdom en Tid i England.
Af hans Efterkommere har adskillige vundet
Navn som Medaillører og Kobberstikkere.
(Litt.: Courajod, Jean W., ses œuvres de
sculpture etc. [1881]).
A. Hk.
Varinas [wa’rinas], Barinas, forhen
Altamira de Cáceres, By i Venezuela ved Sydfoden
af Cordillera de Mérida, 200 m over Havet, ved
højre Bred af Rio Santo Domingo, c. 7000
Indbyggere. V. har givet Navn til en udmærket
Tobak, hvoraf dog kun en ringe Del
produceres i Nærheden af Byen.
M. V.
Variolation, Variolisation (lat.) er en
folkemedicinsk Kur til Beskyttelse mod
Koppesygdomme, bestaaende i en Indpodning af
Smitstoffet paa Sunde. Denne foretages paa mange
forskellige Maader, i Kina f. Eks. ved
Indblæsning i Næsen af indtørrede Skorper fra
Pustlerne, andre Steder ved Stik med Naale
dyppede i Koppematerien, eller ved Indgnidning af
denne paa Steder, der er gjort hudløse. V. har
været udbredt over hele Asien, Afrika og
Europa og er af høj Ælde; Metoden findes bl. a.
omtalt i Atharva-Veda. Den betegnes ofte som
»Koppekøb«, idet Patienterne solgte deres
Skorper, og den giver i et stort Antal Tilfælde
Immunitet. Efter 1700 kom V. i Lægernes
Hænder, idet Timoni’s Skrift Historia
variolarum, quæ per insitionem excitantur danner
Udgangspunktet for en Bevægelse, hvis Formaal
var at indføre V. i Europa til Beskyttelse mod
de Epidemier, der siden det 6. Aarh. havde
hærget denne Verdensdel. Denne Retnings
Fører blev Lady Mary Montague, der i
Konstantinopel lod sin 3-aarige Søn inokulere, og som
senere drog til London for at kæmpe for
Metoden. Efter at flere Personer fra det engelske
Hof med Held havde prøvet den, kunde V.
glæde sig ved en Sensationssucces, tabte sig saa
og kom efter 1746 ind i et mere rationelt Spor,
idet der uddannedes Specialister i denne Form
for Inokulation, og der oprettedes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
