Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wartburg-Krig - Vartdal - Varteig - Wartel, Pierre François - Wartenburg - Warthe - Várþing - Warthmüller, Robert
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Afgøreisen uretfærdig og tilkalder Troldmanden
Klingsor. Denne forelægger i Digtets anden Del
Wolfram v. Eschenbach en Række Gaader, som
han dog løser. Digtet, hvis første Del
indeholder Vers om Hertug Leopold af Østerrig
og Landgrev Hermann, eksisterer i to
Bearbejdelser og er udgivet af Ettmüller (1830) og af
Simrock (med Oversættelse 1858). Emnet er
digterisk blevet behandlet af F. H. de la Motte
Fouqué i Fortællingen »Der Sängerkrieg auf
der Wartburg« (1828) og af Richard Wagner i
hans Operatekst »Tannhäuser und der
Sängerkrieg auf der Wartburg« (1845). (Litt.:
Strack, »Zur Geschichte des Gedichtes vom
W.« [1883]).
(O. Th.). C. B-s.
Vartdal, Herred, Søndmør
Sorenskriveri, Aalesund Politidistrikt, Møre Fylke,
123,4 km2 med (1920) 857 Indbyggere, altsaa c.
7 Indbyggere pr km2, udgøres af V. Sogn af
Ørsta Præstegæld; det omgives af Herrederne
Ulstein, Borgund, Sykkylven, Hjørundfjord og
Ørsta. — Herredet er et Kystdistrikt, der ligger
paa Sydsiden af Storfjorden og
Vartdalsfjorden. Det adskilles fra Hareidlandet ved den 4
km brede Vartdalsfjord. Det bestaar udelukkende
af Fastland og er opfyldt af betydelige
Fjeldpartier, f. Eks. Svinetind (1098 m), Ramtind (1214
m), Jønshorn (1437 m), Romedalshorn m. fl.
Herredets Elve er mange og smaa; af dets 32
Indsøer er den største Vasdalsvand (0,6 km2).
Bebyggelsen er knyttet til den nedre Del af de
ovennævnte Dalfører og til Strandsiderne, hvor
dog Fjeldene paa flere Steder falder saa stejlt
af mod Kysten, at Bebyggelsen paa enkelte
Steder er umulig; Jordbunden er god, og
Herredet har flere gode Korngaarde. Jordbrug og
Fædrift er Hovednæringsveje; tillige fiskes
adskilligt, bl. a. har Vartdalselven Laksefiskeri.
Af Arealet er 6,7 km2 Ager og Eng, 6,8 km2
Skov, 6,7 km2 Ferskvand; Resten er Snaufjeld
og Myr. Af industrielle Anlæg mærkes en
elektrisk Kraftstation og en Sølvrævefarm. Der
drives desuden adskillig Sælfangst og Havfiskeri. I
Herredets for en Del dyrkbare, men
uopdyrkede Myrstrækninger findes Levninger af
gammel Furuskov; saadan mangler nu helt,
hvorimod der i Dalførerne findes adskillig Løvskov.
Med det nærliggende Aalesund har Herredet
Dampskibsforbindelse. Antagen Formue 1925
var 1,7 Mill. Kr. og Indtægt 355000 Kr. (Litt.:
Thesen, »Beskrivelse af Romsdals Amt«
[1861]).
(N. S.). M. H.
Varteig [-æ^ig], Herred, Tune Sorenskriveri,
Sarpsborg Politidistrikt, Østfold Fylke, 69 km2,
hvoraf 6,8 km2 Ferskvand, (1920) 1184
Indbyggere, altsaa c. 18 pr. km2, udgøres af V.
Præstegæld og Sogn; det omgives af Herrederne
Skjeberg, Tune, Skiptvet og Rakkestad. — V.
er et Indlandsherred, der ligger paa Østsiden
af Glommen (s. d.) straks N. f. Købstaden
Sarpsborg (s. d.); det udgøres af et
skovbevokset Aasland med en Middelhøjde af c. 85 m,
og dets højeste Parti er Bøaasen (196 m);
endvidere kan nævnes Brennaasen (146 m), Belsby
Varde m. fl. Til Herredet hører en Del
mindre Øer i Glommen, som danner Herredets
Vestgrænse og tilhører dette med c. 4 km2, den
kan overalt befares med Baad og Dampskib;
af de øvrige Elve er den eneste af Betydning
Iseelven, der i Herredets søndre Del driver
flere industrielle Anlæg. Større Indsøer findes
ikke. Gaardene er for det meste opdelte i
mange Brug. Jordbrug og Fædrift er de vigtigste
Næringsveje, dernæst kommer Skovdriften. Af
Arealet er 13,1 km2 Ager og Eng, 31,2 km2
Skov, 6,7 km2 Ferskvand; Resten er Udmark
og Myr. Af industrielle Anlæg mærkes nogle
Dampsave, et Mejeri, et Frørenseri, en
Trævarefabrik og et Elektricitetsværk. —
Herredets Kommunikationer er i det hele gode.
Smaalensbanens indre Linie gennemskærer i en
Længde af c. 7 km dets sydøstre Del; den har
ingen Stationer inden for Herredet.
Hovedvejen fra Eidsberg og Rakkestad til Sarpsborg
gaar gennem Distriktets sydøstre Del. Antagen
Formue 1925 var 3,5 Mill. Kr. og Indtægt 791000
Kr. (Litt.: »Norges Land og Folk«: A. N.
Kiær, »Smaalenenes Amt« [Oslo 1885]).
(N. S.). M. H.
Wartel [var’tæl], Pierre François,
fransk Sanger og Sanglærer (1806—82), udførte
1831—46 som fremragende Sanger Tenorpartier
paa den store Opera i Paris, foretog
Koncertrejser i Europa, men ofrede sig derefter
udelukkende for Sangundervisning; blandt hans
Elever nævnes Christina Nilsson og
Trebelli. W.’s Hustru Atala Thérèse
Annette (1814—65) var som fortræffelig
Pianistinde en Tid lang Lærerinde ved
Paris-Konservatoriet.
(S. L.). W. B.
Wartenburg [’vartənbork], By i Provinsen
Østpreussen, Regeringsdistrikt Königsberg, i en
Dalsænkning i den østpreussiske Landryg 18
km NØ. f. Allenstein ved Pissa, har (1925) 4304
hovedsagelig polske Indbyggere. Straffeanstalt,
Vajsenhus; Møbel- og Cigarfabrikation,
Mølledrift, Bryggeri.
(Joh. F.). O. K.
Warthe [’vartə], se Warta.
Várþing [’va.r-], Vaarting eller
Foraarsting, afholdtes i Maj Maaned i hvert
Tinglag i den islandske Fristat. Et V. maatte
ikke vare længere end en Uge og ikke kortere
end fire Dage. Det afholdtes af de til
Tingkredsen hørende tre Goder og deltes i to
Afdelinger, sóknarþing, Søgsmaalsting, og
skuldaþing, Betalingsting. Søgsmaalstinget
afholdtes først og varede længst. Paa det behandledes
Sager, der paadømtes af Vaartingsdomstolen;
den bestod af 36 af Goderne udnævnte
Medlemmer. Betalingstinget begyndte, naar det
andet Ting var sluttet, og var i mange Tilfælde
en Terminsdag; her taltes om Priser paa
Naturalier, der anvendtes som Betalingsmiddel, og
for saa vidt Takster paa Varer er blevne
bestemte for hver enkelt Tingkreds, er dette
blevet gjort der. (Litt.: Konrad Maurer,
»Das Staatsrecht d. isländischen Freistaates«
[Leipzig 1909]).
B. Th. M.
Warthmüller [’vartmølər] (egentlig
Müller), Robert, tysk Maler, f. 1859 i
Landsberg an der Warthe, d. 1895 i Berlin. W.
gennemgik Berlin-Akademiet, hvor især Gussow
fik Indflydelse paa hans Kunst, og studerede
senere paa Kassels og Münchens Akademi. Det
historiske Genrebillede »Der König überall«
(1886) — med Motivet fra Frederik den Store’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
