Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vasari, Giorgio - Vasarv, - vasa sacra - Wasatchbjergene - Wasaw - Vasco da Gama - Vasconcellos - vas deferens - Vasdrag - Vasdragslovgivning - Vasdragsregulering - Vase - Vaselin - Vaselinolie - Vasemalerier - Vasento - Vaser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
1884—87), Udgaver ved E. Jaeschke, G. Gronau
m. fl. (Strassburg 1904 ff.), ved E. Jaffé (Berlin
1913); Uddrag i dansk Oversættelse af E.
Rasmussen (1907). (A. R.). A. Hk.
Vasarv, se S t e ll a r i a.
vasa sacra (lat.), Kirkens hellige Kar.
Wasatchbjergene [’wå.set∫-], Bjergkæde i
det vestlige U. S. A., opfattes som en vestlig
Udløber af Rocky Mountains. W. danner en
Del af Colorado Plateauets vestlige
Begrænsning og strækker sig fra Nord til Syd gennem
hele Staten Utah, dannende Vandskel mellem
Colorado River og de Floder, der rinder mod
Vest til Saltsøerne i Great Basin. Bjergkædens
Længde er c. 470 km. I Mount Terril naar den
en Højde af 3535 m. Mod Vest skilles den ved
en Længdedal fra en Række af Parallelkæder,
som til Dels naar endnu større Højder (Delano
Peak 3730 m, Mount Nebo 3560 m). W. bestaar
mest af siluriske og devoniske Bjergarter; paa
Flankerne ligger dog Kridtdannelser, og i
Kernezonen optræder arkæiske Bjergarter.
G. Ht.
Wasaw, Wassau, Negerlandskab i den
britiske Koloni Guldkysten paa Øvre-Guineas
Kyst, gennemskæres af Jernbanen fra Kysten
til Kumassi i Ashanti.
C. A.
Vasco da Gama [’va∫ku-ðå-’gama], se Gama.
Vasconcellos [va∫ku’sælu∫], 1) Joaquim
Antonio de Fonsesca e, portugisisk
Litterat og Kritiker, f. i Porto 10. Febr 1849.
Tilbragte sin Barndom i Hamburg og studerede
1865—69 ved Universitetet i Coimbra. Gjorde
flere Rejser i Tyskland, Frankrig, England,
Spanien og Portugal. 1887 blev han
Direktør for Statens Museum for Industri og
Handel. Som Forfatter debuterede V. med en
portugisisk Musikhistorie (1870). Blandt senere
Skrifter om samme Emne kan nævnes:
Luiza Todi (1873), Livraria de musica d’El-Rey
D. João IV, Cartas curiosas do abbade Antonio
da Costa (1879). Malerkunsten har han
behandlet i: Reforma do ensino de hellas artes
(1877—79); Albrecht Dürer (1877), Goësiana (5 Bind,
1879-97) samt Arte religiosa (1918—20).
2) Hans Hustru Carolina Wilhelma
Michaëlis de V., f. i Berlin 15. Marts
1851, d. i Porto 1925, traadte allerede
tidlig i Forbindelse med de mest fremragende
Forskere inden for den romanske
Filologi. Hun ægtede V. 1876. Blandt hendes
mange Skrifter, der alle er af stor
Betydning for spansk og portugisisk Litteratur og
Sprog, kan nævnes: Romancero del Cid (1871),
»Studien zur romanischen Wortschöpfung«
(1876), Poesias de Francisco de Sá de Miranda
(1885), »Studien zur hispanischen Wortdeutung«
(1886), »Romanzenstudien« (1891), »Geschichte
der portugiesischen Litteratur« (1893) o. s. v.
Sammen med Th. Braga har hun desuden
skrevet om portugisisk Litteratur i Gröber’s
»Grundriss der romanischen Philologie« (Strassburg
1897).
Chr. H.
vas deferens, d. s. s. Sædgang, se
Testikler.
Vasdrag (norsk), d. s. s. Vandløb.
Vasdragslovgivning, se
Vandløbslovgivning.
Vasdragsregulering, se Koncession.
Vase (Sov.), en Kabelgarns Strop, ved hvis
Hjælp man fastholder svært Tovværk i
stivhalet Tilstand, medens man anlægger en varig
Fastsurring af det.
(C. L. W.). C. B-h.
Vaselin er et af forskellige Kulbrinter
bestaaende Stof, der fremstilles af Resterne fra
Petroleumsdestillationen, idet disse renses ved
Behandling med Svovlsyre og derefter affarves
ved Hjælp af Benkul eller Dyrekul. Det faas
paa denne Maade som en blød, salveagtig,
amorf, gul Masse, der i tynde Lag er
gennemskinnelig, og som ved almindelig Temperatur
er uden Lugt og Smag. Det smelter ved c. 35°
og har en Vægtfylde fra 0,840 til 0,860. V. er
let opløseligt i Æter, Kloroform, fede og
æteriske Olier, kun meget lidt opløseligt i
Alkohol og fuldstændig uopløseligt i Vand og
Glycerin. Da det ved almindelig Temperatur
aldrig bliver harskt, benyttes det i stor Mængde
i Medicinen til Salver, endvidere til
Maskinsmørelse, til Indfedtning af Læder og, paa
Grund af sin Lugtløshed, i Parfumeriet til
Enfleurage af vellugtende Blomster. Den til
Maskinsmørelse o. l. benyttede V. er ofte ikke
saa omhyggelig affarvet, saaledes at den kan
være næsten brun; V. forfalskes undertiden ved
Indblanding af Fedt, ligesom der ogsaa ofte
under Navn af V. sælges Blandinger af
Ozokerit eller Ceresin med Parafinolie.
K. M.
Vaselinolie, d. s. s. Parafinolie (s. d.).
Vasemalerier, se Vaser.
Vasento, d. s. s. Basento.
Vaser (latinsk vas, Kar), er større,
kunstmæssig udformede og dekorerede Prydkar af
Metal, Sten eller hyppigst brændt Ler, oftest
paa Fod, bredt aabne foroven og med Hanke.
— Naar Talen er om ældre Kulturer, forstaas
dog ved V. alle dekorerede eller kunstnerisk
formede Kar, uanset deres Form (Materiale)
og Størrelse, i primitive Kulturer saa at sige
alle Beholdere af Ler eller Metal. Selv i de
primitive Kulturer begyndte man næsten
overalt tidlig paa Dekorering af Brændtlerskar,
navnlig med indridsede eller sjældnere
paamalede Linier, geometriske Figurer, Finger- og
Negleindtryk, Knopper o. s. v., men kun i
Grækenland naaedes i forhistorisk og historisk Tid
en saadan Udvikling, at der kan tales om en
egentlig Vasekunst, som blev Udtryk for
ejendommelige Sider af Samtidens Kultur.
Fra Ægypten kendes dekorerede Lerkar
allerede fra tidlig forhistorisk Tid.
Ornamenterne maledes i Reglen paa Karrene, oftest
med en mørk, rødlig eller brunlig Farve, der
tegnede sig smukt paa det velformede og vel
brændte Lerkars lysere Grund, eller omvendt,
med lysere Farver paa mørke Kar. Tidligt viser
sig ogsaa en mere udviklet Dekoration med
Billeder af Vadefugle, Krokodiller, Nilbaade
o. s. v. Denne Udvikling fortsættes i historisk
Tid. Noget for Ægypten ejendommeligt er smaa
Stenkar (Kanoper) med Laag dannet som
Hoved af Abe, Sjakal, Høg og Menneske, bestemte
til at optage de balsamerede Mumiers
Indvolde. Ogsaa optræder paa Lerkarrene Dekoration
med Plantemotiver.
Men særlig i Hellas blev Vasekunsten et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
