Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaser
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
der fik en Del af sit Præg under Paavirkning
af de gamle orientalske Kulturer, med hvilke
man ved det stigende Handelssamkvem kom i
Berøring, navnlig den assyrisk-babyloniske.
Først og stærkest gjorde Paavisningen sig
gældende i Korinth, der var en Hovedplads
for Forbindelsen med Østen, og her uddannedes
fortrinsvis den nye, korinthiske Vasestil; andre
Midtpunkter var vedblivende Rhodos, samt
Euboia (Kalkis) og Kyrene; derimod gør Attike
sig først gældende ved Periodens Slutning.
Ejendommelig for den korinthiske Vasekunst
er en udsøgt fin Lermasse, regelmæssig Form
med tynd Karvæg og blank Overflade. I
Dekorationen ses den østerlandske Paavirkning
særlig stærkt. Næsten hele Overfladen dækkes
af Ornamenter; der er ligesom Angst for tomt
Rum, Figurerne saas
tæt ud over Fladen;
Mellemrum, der
fremkommer mellem de
større Billeder, dækkes
med smaa. Mellem de
enkelte Dyr, vingede
Løver, Sfinkser, Sirener
eller lignende, der
sædvanlig danner eet eller
flere Ornamentbælter
rundt om Karret, strøs
Rosetter, Blomster eller
ganske uforstaaelige
Smaafigurer af den
forskelligste Art; ikke
usandsynligt var denne
Ejendommelighed
fremkaldt ved
Bekendtskabet med den orientalske Tæppeindustri,
der ogsaa har bragt Grækenland mange af
de fremmedartede Motiver. Spredt optræder
ogsaa Menneskefremstillinger, og herfra udgaar
det næste store Led i Udviklingen, som bliver
præget af attisk Aand. Paa Overgangen mellem
Perioderne staar den i Athen udførte figurrige
François-Vase (i Firenze). Forandringen
i Kunsten finder Sted ved Slutningen af 6. Aarh.
f. Kr. De korinthiske V., som forud havde
behersket Markedet, fortrænges nu af de attiske,
der spredtes i et saa uhyre Antal, at de
allerfleste af dem er fundne ikke i Grækenland selv
eller det italisk-helleniske Storgrækenland, men
udenfor, langs alle Middelhavskysterne og
navnlig i Italien, hvor Etrurerne købte og
efterlignede dem i Mængder, saaledes at Etrurernes
Grave er blevne det rigeste Findested for dem.
Udviklingen i Vasekunsten var et af
Udtrykkene for et stort, almindeligt Opsving i den
attiske Kunstindustri, som lagde Grunden til
Athens dominerende Stilling i den følgende Tid.
De attiske V.’s Fortrin var dels deres
større tekniske Fuldkommenhed, dels deres
skønne Form og Dekoration. Teknisk opfandtes
en Metode, hvorved den til Karrene anvendte
Lermasse ved Brændingen fik en lys, rødlig
Farve. Herpaa maledes Figurerne i ældre,
arkaisk Tid med sort Fernis af en saa fortrinlig
Art, at den tit endnu trods Aartusinders
Henliggen i Jorden har bevaret sin Glans. Foruden
den sorte Farve anvendtes i Reglen kun hvidt
og kun paa bestemte Maader, navnlig til at
male Kvindefigurernes Ansigt og Hænder,
hvorved angives Forskellen mellem Hudfarven hos
den af Solen brunede Mand og hos den af
Indelivet prægede Kvinde. Indridsning med en
Naal anvendtes til at give Detailler, Foldekast
i Dragt o. l.
Plantemotiver anvendtes som Regel kun i
stiliseret Form, navnlig som den skønne
Palmet, Kranse, der skyder frem fra Karrets Fod,
o. l. Hoveddekorationen er Menneskefigurer,
der samles til Scener. Disse er ofte tagne fra
Mytologien og Sagnene om Heroerne og gjorte
kendelige ved tilføjede Indskrifter. Oftest ses de
mere højtidelige Guddomme, Zeus, Athena,
Apollon o. a. Ogsaa Hermes, Dionysos m. fl.
afbildes, men da mest i Modsætning til senere
Tids Fremstilling, som ældre, skæggede Mænd.
Fremdeles ses der Scener fra Dagliglivet, Dans,
Øvelser paa Idrætspladsen, Kamp. I Billederne
er en vis, men med Tiden stedse ringere
Stivhed, som i den samtidige arkaiske Kunst.
Vasekunsten genspejler utvivlsomt i Hovedsagen det
samtidige Maleri.
Vistnok i Slutningen af 6. Aarhundrede f. Kr.,
henimod 500, foregik i Teknikken en total
Forandring. Farverne for Grund og Figurer
ombyttedes, saaledes at Billederne fra nu af
fremtræder lyse, ofte i et særlig udsparet Felt,
medens hele V. ellers som Grundfarve faar
den sorte Fernis; Detailler kunde nu angives
ved Paamaling, paa de nøgne Legemsdele
oftest med en let, rød Farve. Fremskridtet i
kunstnerisk Henseende er ganske øjensynligt.
Det ses dog, at man i enkelte Tilfælde dels af
religiøse Hensyn ved bestemte V., dels vel
ogsaa af Handelshensyn bevarede den ældre
Fremgangsmaade.
Figurfremstillingen er vedblivende et
Afbillede af den samtidige, for os tabte og kun
igennem Skildringer kendte Kunst, der just
ved denne Tid naaede sin højeste Udvikling,
og der kendes fra denne Tid et betydeligt Antal
V. med skønne Menneskefremstillinger af høj
Kunstværd. Ikke sjælden tilføjede Vasemaleren
sit Navn med et: ἐποίησεν (har udført dette).
Saaledes nævner allerede Ergotimos og Klitias
sig paa François-Vasen, og denne Skik skyldes
det, at en Række Navne er bevarede, blandt
 |
| Fig. 3. Vasefabrik. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
