Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vask (af Tøjer) - Vaskebjørn - Vaskeblaat - Vaskemaskine - Vaskepulver - Vaskeskind - Vaskesvampe - vaskuløs - Vasluiu
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Blegemidler angriber Tøjet stærkt. Uld maa
herved ikke udsættes for en højere
Temperatur end 50°, ikke bevæges for meget i den
varme Vædske og maa derefter afkøles langsomt
og tørres i udspændt Tilstand, da det ellers
mister sin Elasticitet. Bomuld og Linned taaler
derimod Kogning. Efter selve V. følger en
Skylning, der er af stor Betydning for, at
Tøjet kan blive saa hvidt og saa frit for
Sæbelugt som muligt. Den til V. anvendte Sæbe maa
ikke indeholde frit Alkali eller Vandglas, der
angriber Taverne, og ikke Harpiks, navnlig
ikke, naar det til V. benyttede Vand er haardt
eller jernholdigt, da Tøjet i saa Tilfælde let
bliver gulligt og faar en ubehagelig Lugt.
Behandlingen af Tøjet under Vaskningen kan
være rent manuel, eventuelt understøttet ved
Gnidning mod et Vaskebræt, en i en
Ramme indsat bølget Zinkplade, eller den kan
foretages ved Hjælp af særlige
Vaskemaskiner. Disse bestaar af Valser, der ved Hjælp
af Fjedre eller Vægtstænger udøver et
eftergivende Tryk mod et Vaskebræt, og enten kan
eet af disse Elementer eller begge være riflede.
Enten kan Valsen bevæges hen over Brættet,
eller dette kan skydes frem og tilbage under
Valsen. I de større saakaldte Dampvaskerier
benyttes forskellige ved Maskinkraft drevne
Maskiner, enten store Tromler, delvis fyldte med
Tøjet og gennemhullede paa hele eller en Del
af Overfladen eller ved Enderne, og som
bevæger sig rundt, delvis neddyppede i
Vaskevædsken, eller store Kar med Sæbeopløsning,
gennem hvilken Tøjet trækkes gentagne Gange,
idet det mellem hver Gennemgang gennem
Vædsken passerer mellem to oven over denne
anbragte Valser. Navnlig tidligere benyttedes
meget Hammervaskemaskiner, i hvilke Tøjet
bearbejdedes med Stamper; disse Maskiner
benyttes nu sædvanlig kun ved V. af meget svære
Tøjer. Efter Skylningen følger en Tørring, idet
man først fjerner det meste Vand ved
Vridning, ved at man lader Tøjet passere mellem
to mod hinanden klemte Kautsjukvalser, eller,
hvad der er bedre, men kun egnet for større
Vaskerier, man behandler det i Centrifuger.
Derefter ophænges det saaledes, at den sidste
Best af Vandet kan fordampe. Foregaar den
sidste Del af Tørringen i fri Luft eller paa
Tørrelofter med Glastag, kan der herved
ogsaa opnaas en Blegning. For at dække over en
svag gullig Nuance og give Tøjet en mere ren
hvid Farve anvender man sædvanlig under V.
en Tilsætning af Blaanelse (se blaane).
Samtidig med den egentlige V. foretages ofte en
Fjernelse af Pletter, som dog helst bør
fjernes, medens de endnu er ganske friske. Kun
saaledes kan f. Eks. Syrepletter paa farvede
Tøjer fjernes ved Behandling med
Ammoniakvand, medens de ikke kan bortskaffes, naar de
er blevne ældre, da Farvestoffet i saa Tilfælde
er fuldstændig ødelagt. Naar Talen ikke er om
Fedtpletter, anvender man over for friske
Pletter først varmt Vand og prøver sig derefter
frem med Ammoniakvand og, dersom Tøjet kan
taale det, hvad ofte dog kun er Tilfældet med
hvide Stoffer, med en ganske svag Opløsning
af Saltsyre, som siden maa bortskaffes meget
omhyggeligt først med Vand og derpaa med
Ammoniakvand. Hjælper intet af disse Midler,
maa man ved hvide Stoffer forsøge med de
under Blegning omtalte Blegemidler, navnlig de
saakaldte Blegevædsker, særlig Klornatron,
efter Brugen af hvilket ethvert Spor af Klor
omhyggelig maa fjernes ved Hjælp af »Antiklor«,
Natriumthiosulfat (se Thiosvovlsyre). I
mange Tilfælde opnaar man ogsaa en god
Virkning ved Hjælp af »selvvirkende« Vaskepulver.
Pletter af Oliefarve, Fernis og Harpiks fjernes
ved Hjælp af Terpentinolie, Rustpletter ved
Hjælp af Oxalsyre, surt Kaliumoxalat
(»Syresalt«) eller, ligesom Blækpletter, ved Hjælp af
Natriumpyrofosfat. Til Fjernelse af Fedtpletter
bruges Benzin, og da de fleste ældre Pletter
paa Tøj sædvanlig for en stor Del bestaar af
Støv og Smuds sammenklæbet med Fedt, er en
saadan Behandling med Benzin, »kemisk V.«,
der næsten aldrig angriber Tøjet, meget
effektiv. I det store behandler man Tøjet i
roterende, lukkede Tromler med Benzinen, skyller
efter med frisk Benzin, behandler paa Centrifuge
og tørrer i særlige Tørrestuer. Paa Grund af
Benzinens overordentlige Brandfarlighed maa
den aldrig benyttes undtagen ved Dagslys eller
ved Belysning med elektriske Glødelamper.
K. M.
Vaskebjørn, se Halvbjørne.
Vaskeblaat, se Berlinerblaat.
Vaskemaskine, se Vask.
Vaskepulver, se Vask.
Vaskeskind, se Læder, S. 214.
Vaskesvampe hører til Hornsvampene, hvis
Skelet bestaar af et Netværk af hornagtige
Traade, der dog kan indeholde
Fremmedlegemer (se Svampe). De findes vidt udbredt
over Havene; men kun faa Steder er de talrige
og gode nok til at lønne Indsamling; flest fiskes
i Middelhavet samt ved Florida og
Bahamaøerne. De fleste hører til Slægten Euspongia
(E. officinalis i Middelhavet); grovere er
Hestesvampene (Hippospongia equina i Middelhavet).
De lindes paa forholdsvis lavt Vand og
indsamles ved Dykning, Skrabning eller ved en lang
Trefork. Lige optagne er mørke; men det
organiske Stof raadner hurtigt, hvorefter de
udvaskes i rindende Vand og tørres. Til Trods
for, at de ofte vokser hurtigt, ved Florida paa
et Aar, er der mange Steder Fare for
Overfiskning. Man har da forsøgt at formere dem
kunstigt ved Udplantning af afskaarne Stykker.
T. K.
V. opfiskes som Regel af Dykkere, hvorpaa
de vaskes og tørres, indrives med Sand og
bankes eller stampes for at faa de sidste
Rester af Dyrene fjernede sammen med Sandet.
Sædvanlig maa V. bleges, hvilket sker med en
Opløsning af Kaliumpermanganat med
efterfølgende Behandling med Saltsyre og
Natriumsulfit, hvorefter følger en meget omhyggelig
Udvaskning for at faa ethvert Spor af Syren
fjernet.
K. M.
vaskuløs (nylat.) (anatomisk), indeholdende
talrige Blodkar.
Vasluiu, Vaslúi, By i Rumænien,
Landskabet Moldau, ligger 281 km NNØ. f. Bukarest
ved Floden V.’s Udløb i venstre Bred af Berlad
og ved Banen fra Jassy til Crasna. (1915) 11000
Indbyggere. Det er en ret velbygget By med
Ruiner af et Slot, der er opført af Stefan den
Store, som hyppig residerede her og tillige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
