Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vassbotn, Anders Rasmussen - Vasselot, Jean Joseph Marie Anatole Marquet de - Wassenaer - Vassenius, Birger - Vasser - Wasserland - Wassermann, August von - Wassermann, Jakob - Wassermann's Reaktion
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
til Brug for Ungdomslagene. Medlem af alle
Storting fra 1913, valgt af Venstre. En af
Venstres mest ansete Bonderepræsentanter.
M. H.
Vasselot [va’slo], Jean Joseph Marie
Anatole Marquet de, fransk
Billedhugger, f. 16. Juni 1840 i Paris, d. 11. Apr. 1904 i
Neuilly-sur-Seine. Omtrent i 25 Aars Alderen
forlod V. den diplomatiske Løbebane og
dyrkede Kunsten, som han studerede under
Billedhuggeren Jouffroy og Maleren Bonnat m. fl.
Han vandt Navn i Portrætskulpturen:
Medaillonportrætter af Lincoln (1868) og Liszt,
Marmorbuste af Balzac (1875, Théâtre Francais,
Paris), Statue af Scribe (Hotel de Ville i Paris)
m. v.; endvidere modelerede han en Del
Idealskulptur: »Chloë«, »Theseus« (1876), »græsk
Atlet«, »Fædrelandet« (1874)1 Relieffet »Ære
være vore døde« (1875), der slog stærkt paa
patriotiske Strenge, etc.; i Museet i
Valenciennes ses Bronzestatuen »Poveretto« (1880). V. er
ogsaa optraadt som Kunstforfatter: Histoire du
portrait en France (1879) og Recherches sur
l’art français.
A. Hk.
Wassenaer [’vasəna.r], se Obdam.
Vassenius, Birger, svensk Astronom, f.
26. Septbr 1687 ved Vänersborg, d. 11. Juni 1771
i Göteborg, hvor han fra 1727 var ansat som
Lektor i Matematik ved Gymnasiet; har
offentliggjort enkelte mindre, astronomiske
Afhandlinger og beregnet Almanakker, men hans
Navn er mest kendt ved hans Observation af
Solprotuberanserne under den totale
Solformørkelse i Göteborg 2. Maj 1733 (Observatio
eclipsis solis totalis 1733 V 2/12 (Phil. Trans. 1733,
38 og Astron. Nachr. 20 S. 105—108), muligvis
den første Omtale af disse.
J. Fr. S.
Vasser, en 3,5 km2 stor smaaknauset Ø ved
Sydspidsen af Tjöme, Tjöme Herred, Vestfold
Fylke. Paa V. boede i 1920 527 Mennesker i
117 Huse. Et yndet Sommeropholdssted med
Sommerpensionat og Udleje af Fiskerhuse.
M. H.
Wasserland [’vasər£ant], Landskab i
Kongeriget Nederlandene, danner i Forening med det
gamle Vestfriesland en Del af Kennemerland
og det østligere højere liggende Gooiland,
Provinsen Nordholland.
(Joh. F.). M. H-n.
Wassermann, August von, tysk
Serolog, f. 21. Febr. 1866 i Bamberg, d. 16. Marts
1925 i Berlin. W. tog Doktorgraden i
Strasbourg 1889, blev 1891 Assistent under R. Koch
ved Instituttet for Infektionssygdomme i Berlin,
udnævntes 1902 til Prof. i eksperimentel Terapi
og 1906 til Afdelingschef ved nævnte Institut.
Fra 1913 var han Direktør for Kaiser Wilhelm
Instituttet i Dahlem. Han skrev bl. a.
»Handbuch der pathogenen Mikroorganismen«
1912-13.
J. S. J.
Wassermann, Jakob, tysk Forfatter, f. i
Fürth 10. Marts 1873. Efter Debut’en med
Romanen »Melusina« (1896) var det
Romanerne »Die Juden von Zirndorf« (1897) og
»Die Geschichte der jungen Renate Fuchs«
(1900), som første Gang for Alvor henledte
Opmærksomheden paa W., der nu blev en meget
læst og produktiv Romanforfatter og Novellist,
en ypperlig Skildrer af jødiske Karakterer, af
jødisk Liv, af det moderne Samfund med dets
støjende Sværm af Lykkeriddere, men ogsaa af
Fortiden som i den mærkelige suggestive
Roman »Caspar Häuser oder die Trägheit des
Herzens« (1908). Af hans følgende Bøger maa
i første Række nævnes »Der Mann von vierzig
Jahren«, »Das Gänsemännchen«, »Christian
Wanschaffe« »Oberlins drei Stufen«, »Ulrike
Woytisch«, »Faber oder die verlorenen Jahre«,
»Laudin und die Seinen« og »Der Aufruhr um
den Junker Ernst« (1926). En Række af W.’s
Romaner er oversat paa Dansk. Et vigtigt
Bidrag til Forstaaelsen af hans
Forfatterpersonlighed, hvis Styrke er Skildringen af de mest
forskelligartede Mennesker i en broget
Ramme, har han ydet i »Mein Weg als Deutscher
und Jude« (1921). I moderne tysk Litteratur
ejer W. sit bestemte lidenskabelig bevægede,
nervøse Fysiognomi. Han gæstede 1921 Kbhvn
som Foredragsholder.
C. B-s.
Wassermann’s Reaktion. Af A. v.
Wasserman i Forening med Neisser og
Bruck fremkom i 1906 (»Deutsche med.
Wochenschrift«) en kort Meddelelse gaaende
ud paa, at det var lykkedes Forfatterne ved
Hjælp af en Modifikation af den af Bordet &
Gengou udarbejdede
Komplementbindingsmetode (s. d.) at udarbejde en serodiagnostisk
Metode, der tillod at afgøre, om en given
Person var syfilitisk inficeret. I Overensstemmelse
med det teoretisk ventelige havde Wassermann
og Medarbejdere fremstillet et vandigt Ekstrakt
af saadanne Organer (særlig Lever af Fostre
eller nyfødte Børn, døde af medfødt Syfilis), der
vidstes at indeholde en meget stor Mængde
Syfilismikrober (spirochæte pallida, først
paavist i 1905 af Schaudinn). Det var paa det
daværende Tidspunkt (1905—1906) ikke muligt at
dyrke Spirochæter. Havde dette været Tilfældet,
vilde Wassermann naturligvis have fremstillet
sit Ekstrakt af Renkultur af Spirochæten. Til
det nævnte Ekstrakt sattes nu lidt Serum af den
Patient, der skulde undersøges; yderligere
tilføjedes lidt Marsvineserum (som Komplement),
og disse tre Ingredienser henstilledes i
Reagensglas 1—2 Timer til eventuel Binding. Derpaa
tilføjedes sensibiliseret Faareblod, der vilde gaa
i Opløsning, saafremt Komplementet i den
førstnævnte Blanding var fri, men derimod
ikke, hvis det allerede var bundet. Om det var
bundet, beroede paa, om »Systemet« i den
førstnævnte Blanding var »komplet«, d. v. s.
indeholdt baade Spirochætestof og specifikt Modstof
(i Patientens Serum) eller »inkomplet«, d. v. s.
manglede specifikt Modstof. De tilsatte
Blodlegemers Opløsning eller manglende Opløsning
(hvilket er let iøjnefaldende) maatte altsaa blive
Kriterie paa, om det undersøgte Patientserum
indeholdt »Syfilis-Antistof« eller ikke. Indeholdt
det Syfilis-Antistof, var det Tegn paa, at den
paagældende var syfilitisk inficeret.
Det viste sig, at Metoden slog udmærket til,
og siden 1906 er den da ogsaa bleven udbredt
over hele Verden, og der hersker nu Enighed
om dens praktiske Anvendelighed og store
Nytte. Derimod har Opfattelsen af det
teoretisk tilgrundliggende gennemgaaet betydelige
Forandringer. Det viste sig nemlig snart, at
man ogsaa kan (og endda med bedre Virkning)
benytte et alkoholisk Udtræk af
Syfilis-Lever (eller visse andre Organer) i Stedet for
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
