- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind XXIV: Tyskland—Vertere /
614

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Vaupell, Otto Frederik - Vauquelin, Louis Nicolas - Vauquelin de la Fresnaye, Jean - Vauquelinit - Wausau - Wauters, Alphonse - Wauters, Émile Charles og Alphonse Jules - Vautherin-Jern - Vauthier-Gallé, André

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

dristige, ofte ubeføjede Kritik Misstemning. I
Felttoget 1864 deltog han først som
Kompagnichef ved 6., senere som Bataillonschef ved 10.
Regiment i Kampene 28. Marts og 6. Apr. foran
Dybbøl og i Forsvaret af Als. 1867 udnævntes
V. til Oberst og afskedigedes 1886.

Dette var ham en stor Skuffelse, men han
fandt Trøst i at fortsætte sine litterære
Arbejder, ind paa hvilke han førtes af A. F. Krieger,
der allerede i 1850’erne overgav ham Læssøe’s
Papirer og opfordrede ham til at skrive den
første slesvigske Krigs Historie. Saaledes
udkom 1863—67 »Kampen for Sønderjylland
1848—50« (3 Bind), der paa Grund af sit ypperlige
Sprog og sin dramatiske Fremstillingsevne vandt
megen Udbredelse; men Værket mangler
Grundighed, og Bedømmelsen af Personer og
Forhold er ensidig. V. var for subjektiv til at
blive en virkelig Historiker, og hans Mangler
i saa Henseende traadte endnu mere frem i
hans næste store Værk: »Den danske Hærs
Historie til Nutiden og den norske Hærs
Historie til 1814« (2 Bind. 1872—76). Ogsaa V.’s
øvrige Arbejder er uden større videnskabelig
Betydning, saavel de militære som de, der
omfatter Danmarks almindelige Historie:
»Rigskansler Greve Griffenfeld« (2 Bind, 1880—82) og
»Dronning Margrethe« (1897). Derimod findes
blandt hans talløse Smaaskildringer af
Treaarskrigens Personer og Begivenheder mange
udmærkede Ting, idet han til sin sidste Stund
virkede utrættelig for at vække Interesse for
Fædrelandets Forsvar. Han deltog i Arbejdet
for Skytteforeningerne og med stor Kraft i
Firsernes Forsvarsbevægelse.
(P. Nw.). E. C.

Vauquelin [vo’klæ], Louis Nicolas,
fransk Kemiker, f. i Hebertot i Normandiet
16. Maj 1763, d. 14. Novbr 1829. V. kom efter
at have været i Apotekerlære i Rouen til Paris
1780 og blev Assistent hos Fourcroy og udførte
derfor største Delen af de eksperimentelle
Undersøgelser til dennes Afhandlinger. Allerede
1791 blev V. Medlem af Paris-Akademiet; 1793
tog han til Melun som Forstander for
Militærapoteket, men vendte allerede 1794 tilbage til
Paris, hvor han samtidig med at være
Professor i Kemi ved École des mines underviste
ved den polytekniske Skole og førte Inspektion
ved Mønten. Ved Oprettelsen af
Nationalinstituttet 1795 blev han Medlem af dette. Da
Æreslegionen blev stiftet 1802, udnævnte Napoleon
ham straks til Medlem af denne. Senere blev
han Professor i Kemi ved Collège de France
og Direktør for den farmaceutiske Skole,
derefter Professor i Kemi ved Jardin des Plantes
og endelig efter Fourcroy’s Død Professor i
Kemi ved det medicinske Fakultet i Paris
(1811—22). V.’s Arbejder spænder over hele
Kemiens Omraade; af væsentlig Betydning er
dog kun Opdagelsen af Grundstofferne Krom
og Beryllium. Sammen med Fourcroy opdagede
V. Benzoesyren i Dyrenes Urin og undersøgte
især Svovlsyrling og Platin.
S. P.

Vauquelin de la Fresnaye [vo’klæ-d-la-
fræ’næ], Jean, fr. Forf. (1536—1608), beklædte
forskellige høje Statsstillinger, men trak sig
tilbage til sine store Godser i Normandiet,
elskede Landlivet og besang Naturen med en vis
naturlig Friskhed. Foruden Samlingen
Foresteries, hvormed han debuterede allerede 1555,
udgav han Idyller, Sonetter og Satirer, men
gjorde sig især fortjent ved i Art poétique, som
han begyndte 1574, men først fuldførte 1605,
at fæstne Ronsard-Skolens Poetik. Hans Œuvres
udkom i ny Udgave 1869—72 i 4 Bind; Art
poétique
1885. (Litt.: A. P. Lemercier,
Étude litt. et morale sur les poésies de J. V.
de la Fr.
[1887]).
S. Ms.

Vauquelinit [vokə-], grønt Mineral af
monoklin Krystalform, bestaar af Kromat og Fosfat
af Bly og Kobber og forekommer sammen med
Rødblymalm, bl. a. ved Beresov i Ural.
(N. V. U.). O. B. B.

Wausau [’wå.så], By i U. S. A., Wisconsin,
ligger 211 km N. f. Madison paa begge Bredder
af Wisconsin River, der her danner
Big-Bull-Faldene. (1920) 18611 Indbyggere. W. har Korn-
og Savmøller og driver betydelig Handel med
Træ.
(H. P. S.). G. Ht.

Wauters [flamsk ’vå^utərs, (fransk vo’tæ.r?)],
Alphonse, belgisk Historiker (1817—98), var
Arkivar i Bryssel og en flittig
Dokumentforsker, der har forfattet Histoire civile, potitique
et monumentale de la ville de Bruxelles
(3 Bd,
1843—45), Table chronologique des chartes et
diplômes imprimés concernant l’histoire de la
Belgique
(10 Bd, 1866—96) og talrige andre
Værker om Belgiens og dets Byers Historie.
Kr. E.

Wauters [’vå^utərs, (vo’tæ.r?)] 1) Émile
Charles
(Emil Karel), belgisk Maler, f. 29.
Novbr 1846 i Bryssel, Elev af Portaels (1863—66),
i Paris af Gérôme, siden uddannet ved Rejser
i Italien, Ægypten m. m. Med »Odysseus paa
Calypsos Ø« (1866) gav W. allerede store Løfter,
som han indfriede med Historiemalerier af
betydeligt dramatisk Liv og malerisk Finhed som
»Efter Slaget ved Hastings«, »Maria af
Burgund beder om Naade for sine Raadgivere«
(kom til Museet i Liège), »Den sindssyge Hugo
v. d. Goes lytter til Musikken« (1870; Museet
i Bryssel), »Væbnede Borgere afkræver Hertug
Johan en Forfatning«; ikke mindst det for
Liège-Museet erhvervede »Amorhoved« viser
hans dygtige Kunsts Evne til at imødekomme
populær Skønhedsvurdering. Maaske er W.
betydeligst i sin virtuosmæssigt lette og
rammende Portrætkunst: General Goffinet m. v.,
som tillige med Portræt af Mme Somzée
med Søn indbragte ham Grand Prix paa
Verdensudstillingen 1889, o. m. a. I sine yngre
Dage var han paa den belgiske Regerings
Foranstaltning til Suez-Kanalens Aabning, der gav
Anledning til en Mængde Skitser og
Genrestykker. 2) Broderen Alphonse Jules,
Kunstforfatter, f. 1845, d. 26. Juli 1916 i
Bryssel, virkede som Professor ved Kunstakademiet
der, men blev særlig kendt ved Arbejder paa
Afrika-Forskningens Omraade (Congo illustré,
4 Bind 1892 ff.).
A. Hk.

Vautherin-Jern, se Belægningsjern.

Vauthier-Gallé [vo’tie-ga’le], André, fransk
Billedhugger og Medaillør (1818-99), Elev af
Galle (hvis Svigersøn han blev), Petitot og
Blondel, har udført en Del større plastiske Værker
(»Foraar« [1850], »Omfale« [1859] o. fl.), men
dog særlig vundet Navn for sine Medailler:
Erindringsmedailler i Anledning af Pont

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 20:05:47 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/24/0626.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free