Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Wavre - Wavrinsky, Edvard Otto Wilhelm - Vaxholm - Waycross - Vayu - Waziristan - Vazov, Ivan - Vázsonye, Vilmos (Vilhelm)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
under Thielmann. Kampen var uafgørende, men
Grouchy forhindredes ved denne i Tide at
komme Napoleon I til Hjælp i Slaget ved Waterloo.
Under Verdenskrigen hlev Byen 22, August
1914 af Tyskerne afkrævet 3 Mill. frc, som dog
ikke blev betalt, hvorfor den delvis blev brændt
og plyndret.
(M. Kr.). M. H-n.
Wavrinsky, Edvard Otto Wilhelm,
svensk Social- og Fredspolitiker, født 12. April
1848 i Linköping, død 4. Januar 1924 i
Stockholm, blev Officer 1868, men tog Afsked
allerede 1872. Efter Studierejse i Udlandet
1876—78 bosatte han sig som Forretningsmand i
Göteborg og begyndte nu en initiativrig
socialreformatorisk Virksomhed. Saaledes stiftede han
en frireligiøs »Sanningssökarnes förening«,
grundlagde Göteborg Ligbrændingsforening og
fik oprettet Byens Arbejderinstitut, hvis første
Forstander han blev. 1884 gik han ind i
Good-templar-Ordenen, hvor han 1886—89 var
Ordenschef. 1905—20 har han været Ordenens
Verdenschef. Ogsaa Fredsbevægelsen har han ofret
et stort Arbejde; saaledes organiserede han
August 1887 (sammen med Fr. Bajer) det
første nordiske Fredsmøde i Göteborg, blev 1894
Medlem af den interparlamentariske Unions
Bureau og var 1897—1908 Ombudsmand ved
Fredsbureauet i Bern. W. var 1891—1911
Medlem af Riksdagens andet Kammer, valgt af det
frisindede Samlingsparti, 1912—21 Medlem af
første Kammer, valgt af Socialdemokratiet, til
hvilket Parti han sluttede sig i 1911. W. har
i Rigsdagen særlig interesseret sig for Sager
vedrørende Fredssagen, Dyrebeskyttelse og
Folkehygiejne.
(K. V. H.). Sv. N.
Vaxholm, By i Stockholms Län, ligger 19
km ØNØ. f. Stockholm paa den østlige Ende
af Vaxö ude i Skærgaarden. (1926) 3938
Indbyggere. V. driver en Del Fiskeri og
Skibsfart, men er nærmest at betragte som et
Villakvarter og Badested for Stockholm.
Hjemmehørende i V. var 1924 35 Dampere med 3711
Nettotons. Sommeren 1926 byggedes en Bro
over Pålsundet, saa Byen har nu
Landevejsforbindelse med Fastlandet. Byen, der fik
Købstadrettigheder 1652 og oprindelig kaldtes
Mariestad, er opstaaet ved Fæstningen V.,
der 1549 af Gustaf Vasa anlagdes paa den
saakaldte Vaktsholm (senere V.) for at
beherske Sundet mellem Vaxö og Rindö. I Midten
af 19. Aarhundrede blev Fæstningen
fuldstændig ombygget og moderniseret, og samtidig
opførtes paa Rindöns vestlige Odde den
saakaldte Rindö Reduit i Forbindelse med nogle
mindre Jordbatterier. Paa Grund af
Angrebsmidlernes rivende Udvikling viste V. sig dog
snart ude af Stand til at kunne udholde et
Angreb af moderne Krigsskibe, og
Fæstningskomiteen af 1867 foreslog derfor at beholde V.
som et centralt beliggende Samlings- og
Forraadssted for Forsvaret af Stockholms
Skærgaard, men samtidig at lukke Adgangen for
Krigsskibe. Som Følge heraf spærredes
Kodjupssundene med Forsænkninger, og Sejlløbet
flyttedes til Oxdjupet, idet dettes ældre
Forsænkninger gennembrødes, og der anlagdes til
Forsvar af den nye Sejlvej Dobbeltfortet
Oscar-Fredriksborg paa Østenden af Rindö
samt til Forsvar af Forsænkningerne flere
aabne Kystbatterier. 1885—90 byggedes nye
Batterier, og 1897 besluttedes udført flere
Forstærknings- og Nybygningsarbejder i og
omkring Fæstningen. Siden 1893 bar
Fæstningsværkerne Navnet V.’s och Oscar-Fredriksborgs
fästning, men 1915 ændredes Navnet til V.
fästning. Under Verdenskrigen opførtes nogle
langt fremskudte Befæstninger, men Bygningen
blev afbrudt 1919. Besætningen udgøres siden
1915 af V. Kystartilleriregiment og Svea
Ingeniørkorps Fæstningsingeniørkompagni.
(H. P. S.). M. H-n.
Waycross [’weikrås], By i U. S. A., Georgia,
ligger 150 km SV. f. Savannah ved
Krydsningspunktet for Banerne fra Savannah til
Pensacola og fra Brunswick til Albany. (1920) 18068
Indbyggere. V. har Jernbaneværksteder og
Tømmerhandel.
(H. P. S.). G. Ht.
Vayu, Vindguden i den gamle indiske
Mytologi. I Rigveda sammenstilles han ofte med
Indra eller under Navnet Vata med
Regnguden Parjanya; begge Skikkelser er i
Virkeligheden identiske; kun synes den sidste at
være mere konkret opfattet (som den fysiske
Vind). Han skildres som den, der farer frem,
hurtig som Tanken, paa sin straalende Vogn
med rødt Forspand og et gyldent Sæde og har
Indra ved sin Side; han bringer Sundhed og
langt Liv. Da kun ganske faa af Rigveda’s
Hymner er henvendte til ham, synes han ikke
at have spillet nogen fremtrædende Rolle i det
indiske Pantheon. (Litt.: Hopkins,
Religions of India [London 1896]).
D. A.
Waziristan, Landskab i det østlige
Afghanistan, beboet af Waziri-Stammen. staar under
indobritisk Protektorat og administreres under
Nordvestgrænse-Provinsen. (Litt.: H. de
Watteville, W. [London 1925]).
M. V.
Vazov [’vazåf], Ivan, bulgarsk Forfatter
(1850—1921), er uden for Bulgarien særlig kendt
som Forfatter til den berømte Roman »Pod
igoto« (»Under Aaget«, 1888, oversat til Dansk
af Aage Meyer-Benedictsen 1900), der
indeholder en Skildring af Bulgarernes Rejsning mod
Tyrkerne. I sit Hjemland er han dernæst højt
anset som Lyriker (»Polja i gori«, »Marker
og Skove«, »Zvukove«. »Toner« og flere andre
Digtsamlinger som »Slivnitsa«, der indeholder
Motiver fra Krigen med Serbien og
Bulgarernes Sejr ved Slivnitsa). Ved Siden deraf har
han forfattet en Mængde Noveller, Skitser og
Fortællinger og skrevet nogle Samfundsromaner,
samt med stort Held optraadt som dramatisk
Forfatter. Han er en af Hovedskikkelserne i
den nyere bulgarske Litteratur.
K. S.
Vázsonye [’va.зonje] Vilmos (Vilhelm),
ungarsk Politiker, f. 1868, d. 1926, af jødisk Slægt,
meget veltalende, vandt allerede som ganske
ung Ry som nationalpolitisk Studenterfører, blev
1894 Advokat og Medlem af Budapests
Borgerrepræsentation, var fra 1906 dennes Leder,
virkede i Kommunalpolitik som Banebryder for
moderne sociale Foranstaltninger. Som
Rigsdagsmand — fra 1901 — stod han i Opposition
til de skiftende Regeringer og først i Kampen
for demokratisk Reformer. Han var Minister
fra Aug. 1917 til Revolutionen i Oktbr 1918,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
