Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Webbs, Aston - Weber, Adolf Dieterich - Weber, Albert Friedrich - Weber, August - Weber, Bernhard Anselm - Weber, Carl Maria von
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
adlet 1904 og Præsident for Royal Academy
fra 1919.
C. A. J.
Weber, Adolf Dieterich, tysk Retslærd,
f. 17. Juni 1753 i Rostock, d. 18. Novbr 1817,
Sagfører i Rostock, 1784 Prof. extraord., 1786
Prof. ord. i Kiel, 1791 i Rostock. W. hører til
Tysklands ypperste Forfattere paa Civilrettens
Omraade, omend han ogsaa er indspundet i
Naturrettens Tryllenet; hans processuelle
Skrifter: »Ueber die Prozesskosten, deren
Vergutung und Compensation« (1788), tilegnet A.
P. Bernstorff og A. G. Carstens, »Ueber die
Verbindlichkeit zur Beweisführung im
Civilprozess« (1805, 3. Udg. ved A. W. Heffter,
1845), »Beiträge zu der Lehre von gerichtlichen
Klagen und Einreden« (1789 og senere Udg.),
er Førstehaandsarbejder og f. Eks. benyttede
af A. S. Ørsted. W.’s Hovedværk, som endun
ikke har tabt sin Betydning, er »Ueber
Injurien und Schmähschriften« (I—III,
1793—94 og 1800 og senere Udgaver). (Litt: J. C.
Koppe, »D. A. D. W. nach Leben und
Wirken« [Rostock 1818]).
Fz. D.
Weber, Albert Friedrich, tysk
Orientalist, f. i Breslau 17. Febr 1825, d. i Berlin 30. Novbr
1901. W. studerede 1842—45 klassisk og
orientalsk Filologi i Breslau, Bonn og Berlin, men
navnlig kastede han sig med Iver over Studiet
af Sanskrit under Vejledning af Stenzler,
Lassen, Gildemeister og Bopp. Efter et Ophold
i England og Frankrig, søgte han Uddannelse i
Berlin 1848, hvor han 1856 blev ekstraordinær
Professor og efter Bopp’s Død i 1867 ordinær
Professor i indiske Sprog; siden 1857 var han
Medlem af Berliner-Akademiet og døde efter
en lang og fortjenstfuld Virksomhed baade som
Lærer for en talrig Skare af yngre Orientalister
og som Forsker i den indiske Videnskab,
indenfor hvilken han i lang Tid indtog en
Førerstilling. Hans utrættelige Arbejdsiver har
efterladt sig betydningsfulde Spor paa næsten alle
Felter af den indiske Filologi, men dog mest
paa den ældre Litteraturs Omraade (Vedaerne
og den dertil hørende Litteratur), samt
Prakritlitteraturen. Af særlig stor Betydning er hans
fuldstændige Udgave af den hvide
»Yajur-Veda« (1.—3. Bd, Berlin 1849—59); samtidig
med dette Arbejde begyndte han paa
Udgivelsen af »Indische Studien«, et Slags Tidsskrift,
hvoraf han fik udgivet i alt 18 Bd (Berlin
1850—98), og hvori han selv leverede de fleste
Bidrag; heri findes bl. a. hans Udgave af
Taitiriya Samhita (i 11.—12. Bd), hans
Oversættelser af Atharvaveda (i 4., 13. og 17. Bd),
de betydningsfulde Afhandlinger »Ueber die
heiligen Schriften der Jaina« (i 16.—17. Bd),
samt Aufrecht’s transskriberede
Tekstudgave af Rigveda og flere andre for det indiske
Studium værdifulde Arbejder. Hans
»Akademische Vorlesungen über indische
Litteraturgeschichte« (Berlin 1852) var i lang Tid det
eneste brugbare Hjælpemiddel i denne
Litteraturs Historie; den udkom i forøget og
forbedret Skikkelse 1876 og oversattes paa
Engelsk 1878. De store Samlinger af indiske
Haandskrifter, som findes i Berlin, fandt i ham
en kyndig Bearbejder; han har beskrevet og
videnskabelig katalogiseret dem i sin
»Verzeichniss der Sanskrit- und Prakrit-Handschriften
der königl. Bibliothek zu Berlin« (Bd I—II,
1—3; 1853—91). Af hans øvrige Arbejder maa
særlig fremhæves: en tysk Oversættelse af
Kalidasa’s Malavikagnimitra (1856), samt en
Del Afhandlinger i Berliner-Akademiets
»Abhandlungen« (»Ueber Krishna’s Geburtsfest«,
1869; »Ueber das Ramayana, 1870) og i dets
»Sitzungsberichte« (»Die Griechen in Indien«,
1890; »Vedische Beiträge«, 1894—95) o. fl. a.
Prakrit-Litteraturen er desuden behandlet af
ham i »Ein Fragment der Bhagavati. Ein
Beitrag zur Kenntniss der heiligen Litteratur
und Sprache der Jaina«, 1.—2. (»Abhandl. der
Berl. Akad.«, 1865—66) og »Ueber das
Saptaçatakam des Hala« (Leipzig 1870; i »Abhandl.
für die Kunde des Morgenlandes«). En Række
mindre Afhandlinger, Recensioner o. l. er
udgivne samlede i hans »Indische Skizzen«
(Berlin 1857) og »Indische Streifen«, 1.—3. Bd
(Berlin og Leipzig, 1868—79).
D. A.
Weber, August, tysk Landskabsmaler
(1817—73). Efter Studieaar i Darmstadt og paa
det Städel’ske Institut i Frankfurt slog W. sig
ned i Düsseldorf, fortsatte her sin Uddannelse
paa Akademiet og blev senere selv en søgt
Lærer. W. har malet en Mængde stiliserede linie-
og formskønne Landskaber (gerne ved
Maaneskin eller Aftentide; de rummer ofte en meget
smuk Stemning). I Düsseldorf-Museet: »Aften«,
til Berlins Nationalgalleri kom: »Westfalsk
Landskab« (1868).
A. Hk.
Weber, Bernhard Anselm, tysk Musiker,
(1766—1821) var Elev af Vogler, foretog til
Dels med denne Kunstrejser og slog sig 1792
ned i Berlin, hvor han blev kgl. Kapelmester
og indtog en indflydelsesrig Stilling. Som
Komponist nærmest i Gluck’s Stil skrev han en
Række Operaer og anden Teatermusik
(saaledes til Schiller’s »Tell«) foruden
Klaversonater og Sange.
W. B.
Weber, Carl Maria von, tysk
Komponist, f. 18. Decbr 1786 i Eutin i Oldenburg, d.
5. Juni 1826 i London. W. tilhørte en musikalsk
Familie,
beslægtet med
Wolfgang Mozart’s
Hustru
Constance; hans
Fader var
oprindelig Officer,
men førte et
uroligt
omflakkende Liv, bl. a.
som Leder af
et
Skuespillerselskab, der
drog fra By til
By i
Sydtyskland og
Østerrig, og paa disse
Rejser fulgte W.
med —
opdraget, saa at sige,
mellem Kulisserne. Musikundervisning
modtog den unge W. dels i Salzburg af Mich.
Haydn, dels (senere) af Abbed Vogler. —
Sine første Værker (smaa Klaverstykker)
 |
| C. M. v. Weber. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
